Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 8. juli 2012

Dag 7 + 8: Fitness fantastisk

 
Denne weekend har stået på en god gang træning. Igår morges inden job (ja arbejder om lørdagen), stod den på styrke og ½ times spinning med mig selv. Jeg fik lov til at låne spinning rummet inden der senere kom time, så sad med mig selv og gav den max gas. Det er lidt federe at cykle på de cykler end dem der er ude i cardio området.


Kattekilling i opgang til fitness center.
Den var helt pjattet med
Michaels gummistøvler

Idag var igen styrke og så løb. Jeg fik igen hjælp af en af de fyre, der plejer at hjælpe mig og det giver mig virkelig så meget mere motivation, at de lige kan presse mig lidt. På løbesiden havde jeg ikke helt besluttet mig, for hvor mange km jeg havde i mine ben idag. Jeg håbede på et tal, men startede med 5 km. Det gik ok, så jeg fortsatte. Jeg nåede mit mål, som var 10 km- JUBIII - men var også ret træt bagefter. Fik løbet på lidt under 47 min, så lidt langsommere end sidst, men pyt. Jeg var bare glad for at kunne presse mig til at løbe så langt.

Da vi skulle til at forlade fitness, sagde en fyr til mig at han rigtig godt kunne lide min måde at træne på. Jeg bliver så glad for alle de dejlige komplimenter jeg får i det center.  Det er virkelig en motivations booster for mig. Jeg tror ikke de har så mange piger der træner tungt og forholdsvist seriøst. Så derfor er jeg nok nem at spotte i mængden kombineret med at jeg selvfølgelig er udlænding og lys i huden.

Til eftermiddag blev der lavet et lille eksperiment, som blev SUPER GODT. Choko meets coconut cookies. MUMS

Choko meets coconut

Choko cookies:
2 æggehvider
1 most banan
1 ss sukrin melis
20 gr chokolade proteinpulver
30 gr havregryn (gerne groft)
20 gr groft hakket mandler
10 gr kakao pulver (1 ss)
Vanilje/kokos cookies:
2 æggehvider
1 most banan
1 ss sukrin melis
10 gr kokos mel
30 gr havregryn (gerne groft)
½ vanilje stang
Bananen moses og resten blandet i til en dejlig klisteret masse. Laves i små "klatter" på en bageplade med halv/halv og bages i ca 15 min ved 200 grader. Sæt dem evt på grill det sidste minut, uden de bliver brændt på. Drys lidt kokos på toppen inden de bages. Jeg fik det til 10 store cookies.
MACRO pr cookie: 67 kcal, 4 gr protein, 8 gr kulhydrat, 2 gr fedt. Normalt er der ca 2-300 kcal i en cookie, så det er et lækkert og sundt alternativ uden sukker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar