Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 29. maj 2015

Vanilje Cookies med chokolade chunks - sukkerfri

Denne opskrift er taget fra Kriweb (se blog link i højre side). De er super nemme at lave og er klar på få min. Men de bliver nu bedst, hvis de lige kan få lov til at stå på køl en time. Det er blot at
blande 4 ingredienser sammen med vand og så er de færdige.

Det er non-bake cookies, så de har en blød fudge konsistens, og super dejlige i smagen. De er sukkerfri, men har dejlig knasende konsistens fra Sukrin. De kan varmt anbefales!

Bløde vaniljecookies med chokolade chunks 
(3 stk)
  • 30 gr vanilje proteinpulver
  • 20 gr mandelmel
  • 20 gr Sukrin gold
  • 4 ss vand
  • Ca 20 gr sukkerfri chokolade (1/2 Nellie Dellie chokolade bar)
Bland alle de tørre ingredienser sammen og tilsæt vand. Masser det sammen til en masse og del den i 3 lige store størrelser. 
Hak chokoladen groft og put lidt hakket chokolade i hver af de 3 dele. Rul hver dej med chokolade til kugler og mas dem flade til en cookie. 
Stilles på køl i en time og nyd - dejlig sukkerfri cookie lavet på få min.

MACRO pr cookie: Kcal 89, protein 10 gr, kulhydrat 2 gr, fedt 4 gr


onsdag den 27. maj 2015

Ice coffee - sukkerfri

Elsker iskaffe, men når man køber disse på div kaffebarer er de både ret dyre og høje på kalorier. De fleste af dem er fyldt med sukker og sirup, hvilket hurtigt forhandler en kop kaloriefri kaffe til en kaloriebombe af en iskaffe.

Så hvorfor ikke lave en sund version selv?


Det er super nemt og kræver kun få ingredienser. Og så tager det ikke mere end et par minutter, så længe man har isterningerne klar. Mine mål er ca mål, idet jeg ikke vejer eller måler min iskaffe.

Iskaffe (1 stort glas, eller 2 alm glas)
  • 1 pose isterninger (de små isterninger, hvor man blot skal ryste posen, så er alle isterningerne løse, nemt og smart)
  • 2 tsk instant kaffe pulver
  • 2 tsk sukrin gold
  • Mælk (ca 250 ml)
  • Evt vanilje ekstrakt, hvis smag ønskes tilsættes
Det hele blendes godt og hældes op i glas - nemmere bliver det da ikke. Når det blendes skummer mælken godt op, hvilket giver en dejlig is-skum, som føles lidt fløde agtig. Helt perfekt når nu der ikke er tilsat hverken fløde eller andre usunde sager.

Kan kun anbefale at lave denne iskaffe selv - den smager fantastisk, er sukkerfri og super nem at lave.

Det hele blendes, så isterningerne knuses og mælken skummer godt op

tirsdag den 26. maj 2015

Rabarber lykke - sukkerfri

Mine forældre har de skønneste rabarber hjemme i deres have og som barn husker jeg at have spist frisk plukkede rabarber om sommeren - dog dyppet i en sukkerskål. For friske rabarber er ret sure og ikke sådan at spise rå.

Derfor egner de sig meget bedre til grød eller marmelade og her er de helt geniale. Og hvad er ikke bedre end at lave det selv - så ved man præcis hvad der kommer i, og kan derfor lave både grød og marmelade i en sundere version - helt uden sukker. For normalt er marmelade smæk fyldt med sukker, hvilket jo bare er hurtige tomme kalorier.

Jeg lavede både grød og marmelade, men nedenfor er opskriften på marmeladen.

Rabarber marmelade
  • 250-300 gr friske rabarber
  • 100 gr sukrin
  • 1/2 stang vanilje
  • Vand
  • 1 tsk Marmelade/sylte pulver (gelatine)
Rabarber skyldes og skæres i mindre stykker. De puttes i en gryde med vand, så rabarberne er dækket med vand. 80 gr sukrin tilsættes sammen med korn fra vaniljestangen. Tilsæt ligeledes den skrabede vaniljestang i gryden, da den stadig afgiver snag. Kog massen i ca 7-10 min så rabarberne er blevet bløde, uden de er fuldstændig udkogte.

Rabarber, vand og sukrin klar til at koge.
Bland marmelade pulver sammen med de resterende 20 gr sukrin og tilsæt i gryden under omrøring. Koges under omrøring i ca 1/2 min. Stil straks på køl i lukkede glas og lad marmeladen køle i nogle timer.

Hvis man ønsker grød i stedet for, tilsættes lidt mindre marmelade pulver eller evt helt udelades.

Det smager fantastisk - dejlig frisk og med en let smag af vanilje. Og så er det jo helt uden sukker!


mandag den 25. maj 2015

Fit graviditet - part 15 - ingen appetit

Det hele er langt fra altid sundt på madkontoen. Jeg har en noget nedsat appetit for tiden, idet Bebs fylder så meget i maven, at jeg ikke føler sult på samme måde som jeg er vant til. Desuden får jeg det ret skidt, hvis jeg spiser for meget af gangen. Noget der kan være svært at styre, hvis man er ude at spise. Men konsekvensen kan være at jeg om natten vågner og er ved at kaste op.
Så derfor har jeg faktisk ikke den store lyst til at gå ud at spise mere - jeg får det simpelhen for dårligt bagefter, især om aftenen.

Men med den nedsatte appetit så påvirker dette også hvad jeg har lyst til at spise. Jeg gider faktisk ikke rigtig lave mad, da jeg alligevel ikke kan spise så meget. Tænker mere på at jeg skal have noget fornuftigt mad, så Bebs får noget tilsvarende god næring.
Det er virkelig ikke en normal mig. Mig som normalt elsker at lave mad og gå op i sund mad er pludselig blevet lidt ligeglad.

Igår aftes var ingen undtagelse, det blev til vandmelon til aftensmad med en Quest proteinbar. Lidt senere fik jeg så en bolle og lidt chokolade og det var så det.

Idag fik jeg også først morgenmad kl 11, som normalt er helt uhørt for mig (vågnede kl 7). Men var ikke sulten og gav mig så til at bage boller. Mmmm nybagte boller med ost og smør - sundt og nærende ikke?

Det hele er dog ikke skidt - jeg får også mit kød, grøntsager og frugt. Men bare ikke på samme måde som jeg er vant til. Glæder mig til der igen bliver lidt mere plads i maven og til at lysten til at lave lækker mad vender tilbage :-) så de sidste 4 uger må gerne gå lidt stærkt !


torsdag den 21. maj 2015

Hvad motiverer dig?

Jeg læste dette spørgsmål den anden dag og har tænkt lidt over det siden. Jeg tænker selvfølgelig motivation i forhold til træning og det at leve en sund livsstil.
Der er flere ting der motiverer mig og heldigvis for det. Hvis man intet havde der motiverede en, så var man jo nok stoppet med ens træning. Derfor er det super vigtigt at vide hvad der motiverer, når nu man rammer de hårde perioder - for det gør alle.

Jeg motiveres af...
  • Tanken om en sund krop
  • Andre personer
  • Mig selv 
Jeg elsker tanken om en sund og velfungerende krop og det et træne og leve sundt er for mig med til at få et bedre liv både fysisk men også mentalt. Der er så mange positive effekter ved træning og især også når man er gravid. Så hvorfor ikke bare gøre det?

Der er en del andre personer der motiverer mig. Jeg har ikke et som sådan idol jeg ser op til, men
flere personer jeg syntes er helt fantastiske og selvfølgelig også nogle af de aller bedste i fitness verdenen internationalt. En af dem er bla Erin Stern, som er fra USA og professionel figure atlet. At hun så "likede" 2 af mine billeder på Instagram gjorde mig da pavestolt og gav mig lige lidt ekstra motivation til træningen (ja ja jeg brugte et # hun havde fundet på, men alligevel).

Sidst men ikke mindst, så motiverer jeg mig selv. At udvikle sin egen krop, blive bedre, stærkere, tyndere, hurtigere eller hvad målet nu måtte være, så er det bare fedt at se sine egne resultater. Og ikke mindst mærke dem. Jeg har en stor grad af selvdisciplin når det kommer til træning og dropper sjældent en planlagt træning. Heller ikke her under graviditeten. Stadig træning 5 gange om ugen.
Og hvis man ikke kunne motivere sig selv, ville man så blive ved? Det tror jeg ikke. Motivation skal komme indefra, så kan man hjælpe den på vej af andre udefra kommende ting. Men den vigtigste for mig er helt klart den indre motivation.

Hvad motiverer dig? Tænk over det....

Selvom jeg har taget nogle kilo på, så føler jeg mig sund og stærk af en gravid at være. Jeg holder fast i min træning, selvom det ikke altid er nemt eller lige sjovt. Men er sikker på det hjælper mig i det lange løb.

onsdag den 20. maj 2015

Den nemme (og sunde) løsning

Nogle gange er det bare rart med en nem og hurtig løsning. Især når det er sundt og snager godt. Og det er netop hvad følgende 2 produkter indebærer.
Det er lidt dyre løsninger, men jeg er stadig vild med dem.
  • Cake in a cup
  • Brødmix
Især cake in a cup er jeg blevet helt vild med, helst chokolade versionen. Jeg deler som regel et brev
op i to potioner, så jeg har til to gange.

Det er den nemmeste og hurtigste kage til dato og så er den noget sundere end normal chokolade kage og uden tilsat sukker. Det er blot at blande op med vand og så i microovnen i 30 sek - done.

Brødet er ligeledes super lækkert og lavere på kalorier end normalt brød, desuden er det glutenfrit, for dem der ikke tåler dette.
Igen er det bare vand i blandingen og så i ovnen. Jeg lavede det idag til boller og det var ligeledes et hit.

Så når nu man er lidt doven men gerne vil holde det sundt og lækkert kan disse 2 produkter virkelig anbefales. De kan købes i div helsebutikker og i Matas, så det er forholdsvis nemt at få fat på



søndag den 17. maj 2015

Bounty kage og back attack

Det er altid lidt spændende at træne i et nyt fitness center for variationens skyld. Dog var energien ret lav, men fik da kørt en ok omgang rygtræning og et ret glad for stadig at kunne træne nogenlunde tung ryg til trods for, der snart nu kun er 1 måned til termin. Det er ret vildt at tænke på.

Fik taget et billede under min ryg træning og var faktisk positivt overrasket - der er stadig lidt ryg muller endnu. De har gemt sig lidt mere end de plejer, men de er der. Der er jo også kommet en del kilo på ift for 8 måneder siden, så dejligt der er lidt ryg muskler at ane.

Til aften blev der lavet sund bounty kage, som var super lækker. Helt klart noget der skal laves igen. Den smager som bounty bare uden sukker, smør eller andet usundt.



fredag den 15. maj 2015

God karma og kompliments fredag - 6 uger to go !

Sikke en dejlig dag det er idag.... Ja det kan jeg kun nynne med på. Ved ikke lige hvorfor det ramte mig idag, men det gjorde mig glad og solen skinner. Her kommer hvorfor.....

Starter dagen med en omgang træning og møder en gammel trænings veninde der komplementerer mig for min flotte mave og form. Vi står og snakker lidt om træning og graviditet og er ret ens på
dette punkt. Jeg bliver super glad og får lige ekstra energi til dagens træning.
Så afsted med mig. Både lidt cardio og styrketræning stod den på idag og det var dejligt. Føler de balder er blevet lidt slappe, så det var ben/Balle træning idag. Dog er squat blevet uden vægt for at skåne bækkenet, men har jo også en del ekstra kilo på kroppen, så helt uden vægt er det jo ikke :-)

Derefter er jeg ude og handle. En dame står bag mig i køen i Matas og spørger om hun må komplimentere mig. Jeg svarer ja og hun siger, hvor bærer du det flot..  JA stort smil på læben og går glad ud af butikken igen.

Bagefter går jeg i Netto og på vej ud af butikken siger en fyr, hvor ser du godt ud, hvornår skal det være? Jeg svarer og smiler endnu mere.. Han kunne ikke lade være med at kigge da hans kæreste også et højgravid tilføjer han.

Det må bare være god karma dag idag og det hæver da bestemt mit humør et par grader. Tænker pludseligt at de her sidste 6 uger måske ikke bliver så slemme igen :-)

6 uger til termin, gad vide hvornår det sker......


Sommer, sol og blåbær muffins

Elsker det her dejlige danske sommer vejr. Lyse aftener, sol og lækker mad. Dette stod den også på igår, hvor der både var grillmad og lækre blåbær muffins.
De muffins blev så gode, at vi fik spist dem alle samme dag - ja det gik stærkt. Men kombinationen af det søde med friske blåbær er bare super lækkert. Jeg målte ikke helt af mht opskrift, så her kommer ca mål.

Blåbær muffins 

  • 8 æggehvider
  • 1,5 scoop jordbær proteinpulver (anvendte Syntha-6, da det bare er suverænt i smag) - nok ca 45 gr pulver
  • Ca 20-30 gr havregryn
  • 3 tsk HUSK
  • 1 banan
  • 1 æble
  • Friske blåbær
Tænd ovnen på 200 gr. 
Alt blendes sammen med undtagelse af HUSK og blåbær. Herefter tilsættes HUSK og røres rundt. Lad dejes stå lidt og samle sig, imens muffinsforme gøres klar på bageplade. Muffins massen hældes i forme og 2-3 blåbær puttes ned i hver muffin. Jeg fik ialt 12 muffins af potionen.
Bages i ca 20-25 min.

Hermed sunde lækre muffins med højt indhold af protein og med en dejlig frisk smag af sommer :-)

onsdag den 13. maj 2015

Stille, mor træner - NOT

Jeg skrev tidligere at jeg mente at have en velopdragen lille Bebs i maven, idet den altid var stille, når jeg trænede. Dvs ingen spark eller moslen rundt i maven når jeg var i fitness centeret. Men det er der så lavet om på.
Nu er det mere undtagelsen, hvis der er stilhed fra Bebs under træning. Imellem næsten hvert sæt ved
styrketræning, får jeg mig lige et spark eller lign.

Troede ellers lige vi havde indgået en aftale om at mor skulle have ro til sin træning, men nej.
Ved ikke om det er et tegn på hvad jeg skal forvente mig efter fødsel - ingen ro og masser af aktivitet. Måske det blot er en fitness baby vi får os - den vil også ud og træne.
Nå men det forhindrer mig ikke i at træne, og træningen er virkelig noget af det bedste for krop og sind her under graviditeten.

Jeg var ellers ved at være nervøs for, om dagens træning kunne gennemføres. Var på cafe i formiddags, men efter ca 45 min blev jeg mega svimmel (ja jeg sad ned hele tiden) og vi måtte skynde os ud og op i baby lounge i Magasin, så jeg kunne ligge ned på en sofa.
Det er da utroligt med mig og min svimmelhed. Men efter 10 min på langs, var jeg klar igen, som intet var sket og så kunne jeg tage til træning uden problemer.

Min krop er og bliver lidt mærkelig, og kan kun sammenligne dette her med at være på konkurrence diæt, hvor man heller ikke helt ved, hvordan kroppen lige reagerer undervejs. Men man må blot lytte efter.

mandag den 11. maj 2015

Fit graviditet - part 14 - welcome back pain & nausea

Kroppen er nu for alvor ved at være lidt under pres. Jeg er træt og ryggen er lettere belastet. Derfor er jeg bare mega glad for at kunne holde fast i min træning, da den virkelig hjælper mig.
Idag havde jeg ret ondt i ryggen (prisen for at sidde stille i en stol i 2,5 time igår, der ikke var for
Dette greb er jo som designet til en gravid mave
Det blir da ikke bedre, mavsen kan nemlig lige være der.
god). Så måtte bare til træning for at prøve at få løsnet den lidt op og få lidt bevægelse i den igen. Og det hjælper ! Ryggen er ikke kureret, men den fik det helt sikkert bedre af det.

Derfor er jeg super glad for min træning og at jeg stadig kan træne. Så jeg kører på så længe det kan lade sig gøre. For der er nu kun 6 uger til termin - så tiden må gerne flyve afsted.

For træthed og ondt i ryggen er ikke det eneste jeg for alvor kan mærke. Der er virkelig pres på maven og alle organer, hvilket medfører morgen kvalme, som langt fra er savnet. Heldigvis ikke helt så kraftigt som i starten af graviditeten.

Men ud over kvalme er der halsbrand samt følelsen af opkast, hvis jeg spiser for meget. Og for meget er blot en alm potion mad. Kan simpelhen ikke rumme det i maven på en gang. Det er lidt frustrerende. Men det kan holde mig vågen det meste af en nat, hvis jeg får for meget at spise til aften - pænt belastende.

Det hele lyder måske lidt hårdt og ikke særlig rart, men tror jeg er mildt ramt, for har jo stadig ikke nogle "problemer" andet end kroppen er under pres - men det er jo normalt på dette tidspunkt.

Jeg drømmer blot stadig om den krop jeg forhåbentlig skal have tilbage efter fødsel. Og fik da en dejlig kommentar i fitness den anden dag (endelig en der ikke kommenterede på vægt eller lign). Jeg har snakket med ham før om løb (ja dengang jeg kunne løbe) og han var helt overbevist om, at efter fødsel ville jeg igen komme ned under 20 min på 5 km. Jeg kan kun håbe at han har og får ret :-)

fredag den 8. maj 2015

Pistacie/chokolade proteinbar - hjemmelavet

Er du vild med proteinbarer og herunder Quest barer, så må du prøve at lave disse. Det er super nemt og smager fantastisk. Det tager kun 5 min at lave og kræver kun 3 ingredienser. Nemmere kan det ikke blive.

IMO som er det produkt, der får barerne til at hænge sammen, er fra Bodylab og kan købes flere steder på nettet. Det kan virke lidt dyrt for denne IMO flaske (ca 80 kr), men det er det hele værd og der er til mange barer.

Pistacie/chokolade proteinbar (2 stk)
  • 60 gr IMO
  • Ca 40 gr pistacie protein pulver (købt fra Bodylab)
  • 1/2 Nellie Dellie mørk chokoladebar (2 stykker)
IMO varmes i en skål i microovnen i ca 20 sek. Herefter tilsættes proteinpulveret og masseres til en fast masse. Chokoladen hakkes i grove stykker og tilsættes dejen (tilsættes først efter IMO og protein pulveret er rørt sammen, for at chokoladen ikke skal smelte for meget).

Dejen deles i 2 potioner og formes som barer. Ligges på køl i 1-2 timer (eller natten over, hvis man kan vente). 
Hermed de lækreste proteinbarer med dejlige store chokolade chunks :-)

MACRO pr bar: 167 kcal, 16 gr protein, 4 gr kulhydrat, 5 gr fedt

3 ingredienser til at lave disse protein barer

onsdag den 6. maj 2015

Sunde thai fiskefrikadeller

Fik lavet disse dejlige thai fiskefrikadeller den anden aften. Jeg har det lidt ambivalent med at købe den færdiglavede fiskefars i supermarkederne, for de indeholder en masse tilsætningsmidler halløj og ikke helt så meget fisk, som jeg godt kunne tænke mig.
Ikke at jeg ikke kunne finde på at købe det, men det er nu ret nemt at lave dem selv.

Jeg kan godt lide de får lidt spicy smag ala thai, og bruger følgende opskrift.



Thai fiskefrikadeller (til 2 pers)
  • 1 pakke frisk torsk (220 gr)
  • 1 æg
  • 1/2 revet squas
  • 1/2 fint hakket chili
  • 3 ss sur/sød chili sovs
  • Lidt revet ingefær
  • Salt/peber
  • Lidt mælk (1-2 ss)
  • Evt lidt HUSK eller andet mel til st binde dejen sammen (kan udelades)
Torsk og æg blendes sammen, hvorefter resten tilsættes. Lad farsen trække ca 5-10 min, imens panden varmes op med lidt olie. Farsen formes som frikadeller med en ske og steges på pandes. Der bliver til ca 6-8 frikadeller alt efter størrelse.

Det er virkelig nemt at lave den fars selv og så kan man jo selv styre smag og indhold.




mandag den 4. maj 2015

Fit graviditet - part 13 - højgravid

Har læst flere sjove men også meget rammende kommentar omkring det at være højgravid. Og jeg kan skriver under på de fleste. For jer der ikke ved hvordan det føles, kommer der lige lidt punkter her. Det er da lidt sjovt.

Du ved du er højgravid når.....
  1. man ikke selv kan binde sine snørebånd
  2. du ikke har set din bikini linje alt for længe
  3. man ikke kan huske hvordan champagne smager, men mest har besøg af halsbrand 
  4. man ikke kan bevæge sig længere væk fra et toilettet end maks 1 time ad gangen
  5. folk  siger "det er da vist lige oppe over", "hvor er du blevet stor og tyk", "venter du tvillinger" eller "Uh det kan da være når som helst"
  6. din mave stritter længere ud end dine bryster
  7. du før var på salat/protein kur/kost men nu er udskiftet med brød, ost og chokolade
  8. man ikke har prøvet at sove på maven de sidste mange måneder, og ruller fra side til side for at vende sig som et grilspyd
  9. man ikke længere kan komme nemt op af sofaen uden at føle sig som en hval, der vælter ud til siden
  10. man bliver overhalet af en ændre dame på vej op af trappen og selv er ved at dø
  11. ens skinny jeans ikke har været brugt i så lang tid, at de ligger aller bagerst i skabet
  12. det går op for dig, at du tilbringer mere tid på hvordan og hvornår du skal gøre ting, istedet for rent faktisk at gøre det
  13. man har konstant ondt i kroppen, som om man havde haft den vildeste omgang træning dagen før
  14. man konstant spilder på sin mave ved at spise eller drikke
  15. man ikke længere kan kramme sin kæreste, idet der er en stor mave i vejen, så sidekram er nu opfundet
Højgravid i 8. måned

søndag den 3. maj 2015

Sommer is - low sugar, low kcal

Er blevet fan af disse to is. De er begge lave på kalorier, uden sukker og smager super dejligt. Det er da fedt at kunne nyde en dejlig is uden at have dårlig samvittighed.
Det er to forskellige slags is, idet den ene er lavet på yoghurt og den anden mere alm "flødeis". Men begge gode på hver deres måde.

Yoggi yoghurt is
Jeg har kun smagt den med tropical smag, men den er tilgengæld super lækker. Kun 64 kcal pr ispind og den er ca på størrelse med en solero. Man kan godt smage st det er yoghurt is, idet den er lidt blødere end alm is. Ikke at det gør noget ved smagen, men man spiser den desværre lidt hurtigere :-) Den koster ca 40 kr for 4 stk i Netto.

ISIS Ispind 
De findes både i jordbær og vanilje - i en pakke er der 4 af hver. Med lidt chokolade på toppen. Super lækker is med kun 49 kcal pr is. Den er lidt mindre end Yoggi isen, men smager mere af alm flødeis. De er begge vildt gode og kan kun blive et hit hen over sommeren. Kan ikke helt huske prisen på disse andet end de var billigere pr stk end Yoggi. Kan købes i flere forskellige supermarkeder.

Begge kan klart anbefales og det er da super lækkert med nogle kaloriefattige is, især nu her hvor termin kommer tæt på og derved ikke helt den samme trænings intensitet og forbrænding som jeg normalt har.