Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 23. oktober 2016

Hjemmelavet granola - sukkerfri

Granola er i min verden blot en fancy ord for mysli, men det smager super godt og er for mig ligeledes i luksus enden af musli varianten..

Jeg spiser som regel skyr med nødder og musli til morgenmad, men kom til at købe en total tavlig og kedelig musli. Da jeg var ude at handle igår, så jeg en super lækker granola, som jeg var ved at købe, men den var super dyr ift alm musli og jeg havde jo den store pakke derhjemme. Desuden var den fyldt med masser af sukker....
Så hjem med mig og så lave en almindelig og lettere kedelig musli til en super lækker granola.

Jeg anvendte blot følgende:

  • Sukrin gold
  • Alm musli
  • Lidt havregryn
  • Mandler
  • Cashew nødder
  • Kokos
Sukrin gold lunes på en varm pande så det er ved at smelte og resten hældes ovenpå og der røres godt rundt, så det ikke brænder på. Vupti og hermed lækker knasende og sukkerfri granola !!!

lørdag den 8. oktober 2016

At træne med sit barn...

Det er ikke nemt når man ikke længere har en baby der kan ligge i sin lift når der skal trænes, så derfor må man tænke alternativt. Jeg er blevet mega slap til at tage armbøjninger og når så Noah vil være med som ekstra vægt, ja så vat jeg mere end presset.. Men ikke mindst god træning med ekstra vægt :-)


tirsdag den 4. oktober 2016

At have mål...

Jeg har altid ment og gør det stadig at det at have et mål med sin træning gør underværker. Det øger motivationen og er med til at man prøver at forbedre og udfordre sig selv.
Men mål kan være meget forskellige og det må jeg sige mine også er alt efter hvornår vi snakker. For nogle år tilbage var et af mine mål at stå på scenen til DM i bodyfitness, som bestemt var en af de fedeste oplevelser med min træning.

Nu efter en graviditet og en lille dreng der stjæler ens tid er målet et helt andet. Det er blot at komme til træning 3 gange om ugen. Ikke at lave pr i squat eller lign men blot at jeg får prioteret min træning. Det kan lyde meget banalt og måske endda lidt for let, men det er det ikke for mig. Og netop derfor er det et godt mål for mig der er realistisk at opnå og forfølge.

Det mål skal nok blive ændret senere hen, men pt er det hvad der passer til mig i min situation. Det betyder ikke jeg ikke prøver at lave pr i squat, løb eller andet, men det er blot ikke det primære fokus :-)

Trænede i tomt fitness center anden dag og kom nemlig til at tænke på mål idet der var en Wall og Fame som jeg normalt ville have haft som mål...


lørdag den 17. september 2016

Træning, basta

Det er ikke altid nemt.. Havde på ingen måde lyst idag men havde lyst til jeg havde været afsted. Så en to tre fik jeg sparket til mig selv i træningstøjet.
Da jeg egentlig både er bagud på mit løb og min styrketræning så besluttede jeg at klappe to fluer med et smæk og derved løbe til fitness, styrketræne og så løbe hjem igen. Bare roligt har kun lidt over en km til fitness på arbejdet.
Kommer sprintende derhen og kan så ikke komme ind !!! Det kræver brik og kode som jeg har, men ved ikke lige hvorfor det ikke virker.. Ahhhh
Løber tilbage og overvejer om det bare var det.. Men nej tænker jeg, løber tilbage og fast besluttet på at kører mod et andet fitness center. Nu er jeg jo varm og igang. Kommer hjem for at hente bilnøglen og ind til overtræt og grædende Noah der bliver total morsyg da han ser mig... Tis tis tis.. Der ender faktisk med at gå 1 time før vi får ham til ro og til at sove. Jeg var nu blevet kold og træning igen ikke helt topmotiveret til.. Men nej igen, skynder mig at tage bilnøglen og drøne afsted.

Og basta hermed fik jeg endelig trænet - hvor der er vilje er der vej !


lørdag den 10. september 2016

Long time, no see..

Det er vist ved at være et pænt stykke tid siden sidst, men føler virkelig tiden flyver afsted. Og med en meget aktiv lille dreng så er alenetid ikke noget man har meget af.
Men men men træningen kører stadig - føler jeg er ved at komme lidt tilbage i en trænibgs rutine som jeg kan holde på sigt.
Der er et fitness center på mit arbejde, som består af lidt cardio og eller styrketræning maskiner og frie vægte, hvilke jo er perfekt for mig. Og så er det jo bare super nemt da transport er lig nul i hverdagen.
Så i denne uge har jeg fået trænet to gangen i den job, hvilket er en super start på dagen for mig. Og så kombineret med en morgenløbetur imorges så føles det da som en pænt god start på weekenden og ikke mindst trænings uge..

Fitness klar - dog ikke fra arb fitness centeret

Frisk morgenløbetur


onsdag den 3. august 2016

Sunde tilladte lækkerier, når man er fristet...

Vi kører stadig med nul slik og kage og har gjort det i to uger, men syntes det begynder at blive lidt hårdt. Det gik mega godt den første 1,5 uge men idag har bare været en dag, hvor jeg har haft lyst til slik eller lign.
Og hvad gør man så når man ikke vil give efter? Bager sunde lækkerier...

Så der blev bagt sunde franske nougat, og det gode er, at de kun tager 5 min at lave. Og så smager de som om de er usunde, så det er ren win win. Der skal kun bruges 3 ingredienser, det er super simpelt.

Sunde franske nougat


  • 60 gr IMO
  • Ca 40 gr pistacie proteinpulver
  • 20 gr groft hakkede mandler
IMO varmes i microovnen i ca 20 sek, og resten blandes i. Mases til en flad kvardrstisk på ca 1 cm tykkelse. Bages/grilles i ovnen i ca 1 min på hver side ved 250-300 gr (OBS hold øje for de brænder nemt på). Skæres i små tern og hermed færdig.

mandag den 1. august 2016

Så er lageret fyldt op igen....

Pakkepost.. weeee
Jeg tror aldrig jeg kommer til at slippe af med mine elskede protein barer - og hvorfor skulle jeg også det? ja det er ikke ren sundhed og nogle af dem kan være store kalorie bomber der grænser sig til at være slik.


Men hvis man er lidt på vagt og studerer indholdet i barerne, så er der bestemt nogle der er ok at spise. Og for mig virker de bare super som en dejligt lille snack, når jeg har lyst til noget sødt at forkæle mig selv med. For nedtælling til ferie og dermed bikini form er begyndt, så slik og kage er udelukket indtil vi tager afsted.Jeg har pt været slik/kage fri i 1.5 uge, så bare det er jeg ret stolt af :-)


For der er bestemt fristelser, men selv på arbejdet gik jeg udenom fristelserne, og holdte mig til mandler i stedet for slik - lidt stolt af mig selv.


Nå men nu har jeg også en del proteinbarer at kunne hygge mig lidt med - denne gang købt på Gymnordic, da det var her jeg kunne finde de billigste Quest barer (som jeg egentlig oftes bestiller) og så er leveringen ret hurtig.


Kontor fristelser.....
 

lørdag den 30. juli 2016

At skulle vælge mellem sit barn og træning..

Morgendagens træning - klar parat kl 7.30 (efter man jo bliver
vækket kl 6 af Noah)
Det er måske lidt sat på spidsen, men sådan kan det nogle gange føles. For ens fritid efter man ar fået barn er bestemt ikke den samme som da man bare var sig selv, eller var to. Men når nu man er tre, er det en mere at tage hensyn til og en mere der konstant vil have ens opmærksomhed.
Derfor kan det nogle gange være lidt svært at priotere træning over tid sammen med sit barn. Og hvad gør man så? for det duer jo ikke at rende rundt med konstant dårlig samvittighed - dårlig samvittighed over ikke at få trænet og dårlig samvittighed over at være væk fra sit barn.
MEN nu er det jo ikke fordi jeg tager til træning hver dag og i flere timer. Så det er om at finde en balance, som med så meget andet i livet. Hvis jeg ikke får prioteret min træning, så bliver jeg ikke gladere og bestemt heller ikke sundere. Så jeg ser det som en investering.
En investering i følgende:
- min krop (udseende og fysik)
- min sundhed
- og ikke mindst mit glade humør.


Og alle disse ting påvirker jo mit barn, så hvorfor skulle jeg ikke vælge min træning?
Jeg erkendegiver at det ikke er så nemt at komme afsted, men efter at have fået sat min træning lidt mere i system, er det blevet noget nemmere. Ex tager jeg i fitness en gang om morgenen i hverdagen inden arbejde, hvor min kæreste så aflevere vores søn.
Derudover prøver jeg at få løbet en gang om ugen efter arbejde, hvor kæresten henter sønnen. Og så er jeg jo allerede oppe på 2 gange træning. Så er der jo weekenden, som er lidt nemmere at få trænet i. Så igen er det blot at få det sat i system og se alle de fordele, der er ved at få gennemført sin træning - for det er bestemt vigtigt vi passer på vores krop :-)

onsdag den 13. juli 2016

Lyst til søde sager?

Det har jeg bestemt og gerne alt for ofte. Derfor er jeg begyndt at bage lidt igen af mine sunde protein opskrifter. Der er nemlig mange måder at få stillet sin lyst til søde sager på, så det behøves ikke være rent usundt hver gang.

Idag blev det til de ultra nemme cookie Dough cookies, der ikke skal bages, men blot blande ingredienser sammen. Elsker når det ikke tager særlig lang tid at lave. Så nu er der lagt 10 cookies på køl, klar til at spise senere idag (lavede nemlig dobbelt potion). Det bliver ikke nemmere.

Opskrift findes her: Sukkerfri og proteinrige cookie Dough cookies


tirsdag den 12. juli 2016

(Trænings)Ferie..

Det der ferie er noget min krop godt kan lide, for så bliver der trænet lidt mere end normalt. For mig er ferie ikke lig at være mindre aktiv, for jeg slapper af med at få trænet og nyder at få brugt min krop og ikke mindst.... Sætte ny PR....
Ja ja ikke rigtig pr men her kører vi efter en pr før graviditet og efter. For surprice surprice så sker der noget med kroppen og ikke mindst tid og overskud efter man er blevet mor.
Men jeg startede ferien i lørdags med en tur i fitness og var fart besluttet på at ville teste min 5 km form på løbebåndet. Jeg havde et par dage forinden læst at min fætter var kommet ned på 21.30 min så blev dku lidt stædig og ville prøve at slå den. Eller i det mindste komme under 22 min. Og hvor der er vilje er der vej. 5 km svedig kamp på 21.17 min. Så glad og tilfrds. Det handlede for mig super meget om vilje og stædighed, for ja det var hårdt men også noget om at bide tænderne sammen og sige ja jeg kan og jeg vil.
Ny pr - fik dog først tager billedet lidt efter da jeg lige skulle finde kameraet frem efter 5.00 km

Igår stod den så på styrketræning og er faktisk også ret stolt over min ryg. Har jo ikke styrketrænet i nærheden af hvad jeg plejer eller gerne ville, så derfor var glæden stor, da jeg få min ryg faktisk er ok. Måske min krop har haft godt af lidt mere pause og noget mere mad (læs brød med smør).
Og idag var heller ingen undtagelse, både brød og smør til morgenmad efterfulgt af en lille hygge løbetur på 5 km - så er ferien da skudt godt igang :-)


søndag den 3. juli 2016

Snack dronning

Det tror jeg snart jeg kan udnævne mig selv som - prøver virkelig at lade være om aftenen, men det er bare ikke nemt. Har ellers kørt med en dåse Pepsi max om aftenen istedet for snacks og det virker som regel.
Idag røg jeg i cornflakes som snack, vel og mærke efter jeg havde spist slik. Så det var blot fir ikke at spuse mere slik. Ahh jeg skal virkelig til at tage mig sammen med ca 5 uger til ferie og bikini. Er slet ikke klar pt.

Imorgen er det Noahs fødselsdag (1 år, så en stor dag), hvilket bliver fejret fra morgen af med blåbær pandekager og frugt - sundt og godt.

fredag den 1. juli 2016

Wuhuuu - ny PR

Ja altså ikke sådan rigtig ny PR men ny PR efter jeg har været gravid. Der er bare en krop og ikke mindst en trænings indsats der var tilstede før graviditet og så er der en efter. Og nej det er desværre ikke den samme. Men det er jo netop det, jeg prøver at gøre til noget tættere på hinanden, for hvorfor lade stå til, blot fordi man er blevet mor....

Nå men jeg var ude at løbe idag efter arbejde og det gik sku meget godt. Det var mega hårdt men var fat besluttet på at presse mig selv lidt. Og med 90er festen i ørene, så gav det lige lidt ekstra motivation til at presse på. Så de 5 km blev løbet på 22.14 min - det er jeg sku ret stolt over. Det giver mig en klar motivation til at ville under de 22 min igen - hvor der er vilje er der vej :-)


onsdag den 29. juni 2016

Im back.. Sådan set

Det er vist ved at have været alt for lang tid siden jeg sidst har fået opdateret. Men der er sket en masse og alligevel ingenting. Jeg er startet med at arbejde igen og den hårde hverdag har ramt mig. Der er run på og ikke mange stille stunder for en selv i sofaen til blot at slappe lidt af.
Det er eksempelvis først nu kl 20.50 jeg har fået Noah puttet og nu sat mig i sofaen for første gang idag for at slappe lidt af.

Og hvad med træningen - jo det går faktisk ok. Jeg var afsted i fitness igår morges og tror jeg må have mig en fast gang morgen træning i hverdagene, for at jeg får trænet. For en gang styrketræning i weekenden er bare ikke nok.
Jeg var ved at overveje om jeg skulle sætte styrketræning helt på pause og blot løbe, idet det er noget nemmere og hurtigere. Meen det er jo ikke det jeg vil. Jeg vil også styrketræne og have de fordele der følger med styrketræning. Så jeg må skabe mig tid til træning.
Det er ikke nemt men selvfølgelig kan det lade sig gøre - det handler jo blot og vilje og planlægning.
Det er den helt klassiske med at imorgen skal jeg træne og jeg kan ikke bagge ud af den aftale med mig selv. Så ikke noget med at tage beslutningen på dagen eller timen inden, for så ved vi jo godt hvad det som regel ender med. Nej planlæg og udfør - det giver klart de bedste resultater.

Så nu skal der bygges booty og ved næsten alt på kroppen op igen, for jeg er bestemt ikke blevet stærkere eller mere fit at se på efter alt for lidt træning de sidste par uger.. Men det hjælper jo altid  lidt at købe sig til motivation :-) nye løbesko blev det til, så der skal også gerne snart til at komme lidt fart i de ben igen...

tirsdag den 7. juni 2016

En dag tilbage ...

Idag var det min sidste time med mit mor/barn fitness hold og ih hvor har jeg været glad for holdet. Super søde piger og ikke mindst bebser. Der var en ny pige med på timen idag (uden baby) og hun sagde noget jeg nok kun ubevidst har tænkt over. Stemningen på timen var bare anderledes end en alm time - det var hårdt men hyggeligt og folk snakkede meget med hinanden. Og ja det har været super hyggeligt. Jeg kommer helt til at savne timen.

Men skal jo starte på job imorgen og det bliver meget spændende hvordan hverdag, bebs og træning kommer til at fungere.

Imens vil jeg nyde min sidste dag i solen imens Noah sover en lur.

Lidt stemnings billeder fra mor/barn fitness holdet.




mandag den 6. juni 2016

Trænings motivation...

Jeg er kommet helt ud af rytme og rutine for min træning og det gør bestemt ikke noget godt for min krop. Ikke at jeg har taget på kg mæssigt men er bare blevet slap og slasket. Savner mine markeringer og ikke mindst min styrke under træningen.
Det er faktisk blevet svære for mig at komme afsted til træning da jeg ikke føler det nytter noget. Men det gør det jo og hver træning gør en effekt, hvilket jeg minder mig selv om.
Kom afsted til styrketræning imorges og det var faktisk ret dejligt endelig at komme afsted. Ondt i ryggen, sygdom og Noah syg har gjort at træning har været lidt svært at få planlagt.
Men jeg vil ikke give op og må nu kæmpe mig tilbage til min styrke - det er med at finde motivationen i de små ting og så derefter bygge den op sammen med formen.

Jeg kan og jeg vil og nu skal jeg bare have sat det hele lidt i struktur for at få trænet :-)

Lille bandit er allerede super interesseret i vores fitness sko :-)


fredag den 3. juni 2016

Wuhuu - mit første løb efter fødsel..

I søndags kom jeg igennem mit første løb efter jeg fik Noah og det var fedt. Stemningen og spændingen i kroppen op til løbet var perfekt. Træningen var dog ikke i top op til løbet, så var noget spændt på hvad jeg kunne præstere. Startskuddet gik og jeg startede ud som jeg plejer, dvs højt tempo, da det for mig handler om maks gas og så må det briste eller bære. Meeen der var nogle der var meget hurtigere end mig og min form var ikke som før fødsel, desværre. Det var MEGA hårdt.....
Så måtte desværre sænke tempoet gevaldigt efter 2 km. Øv øv øv ville ønske jeg kunne løbe som i gamle dage og følge med det forreste felt... Lidt frustrerende når nu man tidligere har kunnet...
Nå men kom da ind på 22.27 min på 5 km, hvilket gav mig en 11. plads i løbet, så lidt stolt er jeg da. Og min hurtigste tid efter fødsel.

Har dog ligget syg i denne uge og stadig en ryg der ikke er god, så har ikke rigtig fået trænet siden, andet end en kort lunte tur idag for at teste ryggen. Men nu må der trænes lidt mere - for vil da gerne tilbage til min gamle form. Så giv ikke op derude, en fødsel skal ikke sætte en stopper for din træning - ihvertfald ikke for min :-)




torsdag den 26. maj 2016

Stilhed og stilstand

Der er ikke sket meget på det sidste, ihvertfald ikke på trænings fronten. I sidste uge fik jeg til at starte med lidt ondt i ryggen, hvilket kun blev værre og måtte akut få massage, da jeg næsten ikke kunne gå.
Massagen hjalp lidt og ellers har jeg siddet med varmepude og mere eller mindre siddet stille i det omfang jeg kunne.
Det er meget bedre nu men desværre ikke væk, hvorfor træning har været næsten ikke eksisterende.

Jeg havde dog min undervisningstime i tirsdags, hvor jeg måtte lave de øvelser jeg kunne, samt stå helt uden vægt. Det føles lidt underlidt at stå at lave squat uden vægt, når man er vant til at presse sig selv så meget som muligt, men min ryg var slet ikke klar til styrketræning.

Idag vågede jeg må så ud at løbe bare en lille bitte tur (frem og tilbage fra Noahs vuggestue) for at se om jeg kan løbe. For det er jo på søndag jeg skal løbe Femina løbet. Jeg er langt fra klar med en ryg der stadig gør lidt ondt og træning der heller ikke har været optimal.
Så pt ved jeg slet ikke om jeg kommer til at løbe, men håber på at jeg ikke har for ondt i ryggen imorgen, så jeg kan prøve at løbe på søndag.

Det gik dog i MEGET langsom fart i dag, da jeg kunne mærke ryggen ikke ville mere - hvad sker der med mig? Er jeg ved at blive gammel?
Måske jeg blot har løftet lidt for meget på Noah, som jo ikke bliver lettere at løfte på. Det er frustrerende ikke at have trænet ordentligt i LANG tid, men nu skal min ryg lige på plads. Så jeg krydser fingre for at jeg kan komme afsted på søndag :-)

Lidt billeder fra i søndags, hvor min kæreste løb marathon og Noah og jeg heppede i det dejlige vejr.



tirsdag den 17. maj 2016

Sund sukkerfri koldskål

Koldskål hører sig til når det begynder at blive varmt, selvom vejret desværre ikke er helt så godt som i sidste uge. Men derfor kan man alligevel godt have lyst til koldskål, og når jeg spiser det laver jeg det altid selv. Det er super nemt og meget sundere en købe versionen i supermarkedet, der ofte er fyldt med sukker. Smagen bestemmer man selv, men jeg er mest tilhænger af vanilje  og evt et strejf af citron, hvis man har dette på lager.


Sund sukkerfri koldskål (1 stor potion)
  • 1 bærer past æggehvide
  • 2 store ss skyr/vanilje yoghurt
  • Kærnemælk efter behov (1-2 dl)
  • evt korn fra vaniljestang (hvis der ingen snag er i skyr/yoghurt)

Æggehvide pistes stiv og resten tilsættes. Røres forsigtigt rundt og hermed færdig.

mandag den 9. maj 2016

Ny uge - ny udfordring

Dejligt med en ny uge, for det åbner for mig nogle nye muligheder. Sidste uge var både afslappende og hektisk. Nok lidt for afslappende mht træning og kost, men var på forlænget weekendtur til Berlin og så skal det jo nydes.

Men nu trænger jeg til at sparke mig selv lidt bagi og komme i gang. Så jeg startede morgenen med at løbe 5 km i det smukke vejr.
Det er lidt nemmere at få trænet når Noah er i vuggestue nogle timer. Det går ikke stærkt med mit løb, men håber snart der kommer lidt mere fart i benene, for har meldt mig til at løb. Kan næsten ikke huske hvornår jeg sidst har været til et løb, men trængte til lidt motivation. Ja ja det er kun 5 km, men det er jo også den distance jeg bedst kan lide.

Gennemførsel er ikke noget problem, men tiden er min udfordring. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg skal stile efter, for syntes mine løn svinger alt for meget i hastighed. Imorges fik jeg kæmpet mig lige under 25 min på de 5 km, som jo ikke er super hurtigt.
Tror bare jeg vil prøve at nyde løbet og presse så meget ud af de ben som muligt.


tirsdag den 3. maj 2016

Syg med syg på = junky

Har haft en hård uge i sidste uge, da jeg desværre var nede med sygdom. Så træning var der absolut ikke noget af og kosten var helt skæv på mange punkter. Jeg havde kvalme og kunne næsten ikke spise noget.
Så efter en tur i supermarkedet købte jeg lige det jeg måske kunne spise bare lidt af, samt havde fået af vide af lægen at jeg skulle have noget salt, evt iform af chips.
Så i indkøbskurven blev der købt færdiglavet og olieret pastasalat, pizza, chips, juice og drikke youghurt. Alt sammen noget jeg normalt aldrig køber, men måtte jeg prøve at spise bare lidt. Om det var maden eller blot tiden der hjalp vides ikke. Men nåede da at blive rask til weekenden.
Og utrolig nok fik jeg kæmpet mig ud på 7,5 km om søndagen. Nok mest fordi jeg ikke kendte ruten og troede den kun var 3 km :-( men dejligt at komme igang igen...


tirsdag den 19. april 2016

Træning ALENE - me, myself and I

Morgen løbetur
Ja det har jeg praktiseret i 2 dage nu - det er jo helt stort. Noah er nemlig begyndt i vuggestue, så det giver lidt ekstra tid til mig og min træning.

I går var det en løbetur og kom da helt op på 6 km - det er stort for mig pt.

Idag var det mor/barn holdet jeg var afsted til alene. det føltes helt forkert ikke at have Noah med, men jeg skal jo nok også lige lære at Noah ikke er 24/7 ved mig, men nu skal passes. Men f...k hvor var det hårdt. Noah laver lidt for meget ballade på timen efterhånden, så jeg er nok kun aktiv på timen ca 50-70% af timen. Men i dag var jeg jo på og aktiv 100% - av det kan mærkes.

Forhåbentlig bliver der mere tid til træning og mere tid til at bage lige igen, for det har ikke været nemt på det sidste med nogen af delene. Noah er efterhånden over det hele, så man har ikke meget alenetid.

Jeg har endnu ikke sat mig nogen mål (det gik jo ikke helt så godt sidste gang), men stræber efter at træne 3 gange i ugen. Og så må man sige ugen er skudt godt i gang med træning både mandag og tirsdag :-)
Fra sidste uges mor/barn hold - mon ikke han bliver stærk endag??

mandag den 18. april 2016

Lækre nemme boller

De tager ingen tid at lave og heller ingen hæve tid, så det er så nemt som det kan være. Og så minder de meget om en alm bolle. Super dejligt når det skal gå hurtigt med madlavning, når man har et lille barn (og ja han spiser dem også)

Havregryns boller (7 stk)

  • 3 dl havregryn
  • 4 store ss hytteost
  • 3 æg
  • 1 ss hørfrø
  • 2 ss olivenolie
  • Lidt vand
  • 1-2 ss mandelmel (eller alm mel)
Blend æg, havregryn og hytteost sammen til en masse. Tilsær resten og rør rundt. Formes med ske som boller på en plade.
Bages i ovnen ved 200 gr i ca 20 min, og hermed færdig :-)

mandag den 4. april 2016

Run run run...

Jaaaa så lykkes det endelig at få noget fart i mine ben. Det har ellers været ret hårdt at komme igang med at løbe efter fødsel, idet jeg har følt jeg skulle lære at løbe fra ny af. Men endelig kom der fart i mine ben igen - ikke samme fart som jeg havde før fødsel, men jeg er da på vej.

Vejret var også fantastisk i fredags, så det hjalp helt sikkert på energien, på trods af at jeg har fået minimal søvn de sidste par nætter pga Noah...

Nå men de 2 første km gik super, men på den 3. km begyndte det at blive hårdt. Og de sidste 2 km havdejeg sidestik hele vejen hjem. Ahh der måtte kæmpes, for ville prøve at have en god tid.. Mit mål var faktisk at komme under 24 min på 5 km, men det gik jo meget bedre....
22.56 min på 5 km - wuhuu

Ih hvor er det dejligt at der kommer bare lidt tempo tilbage i benene :-)


fredag den 1. april 2016

Pistacie smoothie og forår

Jaaa nu er foråret endelig på vej. Mega lækkert vejr udenfor og elsker bare den her tid, hvor det bliver lunere og lunere samt de dejlige solskins dage. Derfor var det ligeledes tid til årets første protein smoothie. Smager som en usund dessert og tager ingen tid at lave. Perfekt som et lille mellem måltid,
når man har lyst til lidt lækkert.

Pistacie smoothie
  • 1 scoop pistacie protein pulver
  • 1 pose knust is (isterninge pose)
  • Ca 1/2-1 dl mælk
Det hele blendes sammen og serveres med det samme. Nemmere bliver det ikke.

tirsdag den 29. marts 2016

Fransk nougat med pistacie smag

Dette er bare et hit - også for dem der ikke er protein tosser som mig.

De smager usunde, men er det bestemt ikke. Og sp tager de ingen tid at lave og kræver kun 3 ingredienser. Så når man pludselig får gæster, så er det altså et hit at lave disse.

Fik nemlig lavet dem igår og igen blev de alle spist super hurtigt. Sprøde udenpå og dejlig tyggegummi seje indeni.
Jeg brugte den opskrift som jeg tidligere har brugt - den kan findes her: Fransk nougat med pistacie smag

mandag den 28. marts 2016

Status og afslutning - game over

Det er kørt helt af sporet. De 8 uger jeg skulle have spist sundt i hverdagene og trænet mindst 3 gange om ugen er desværre ikke blevet gennemført. Ikke noget jeg er stolt af, men blot en realitet. Det startede i uge 6 med at Noah blev syg og derved blev min nattesøvn helt smadret. Oven i hans feber, blev jeg lagt ned med feber og havde intet energi.
Appetitten var også væk så det var hurtig energi der kunne spises, blev det spist. Så det har været helt skidt i 1,5 uge og uden træning og sund kost.

Hvad gør man så???
Jo har været til træning i weekenden og idag, så er på vej på sporet igen. Nu skal jeg blot finde ud af hvad mit nye mål skal være... For skal altså i form igen, andet duer ikke....


mandag den 14. marts 2016

Sukkerfri granola

Jeg havde købt mig en alt for kedelig og tør musli, og hvad gør man så ved den? Laver da hjemmelavet granola. Normalt er de fyldt med sukker men det kan sagtens laves sukkerfri og stadig smage fantastisk. Elsker granola da det er så dejlig knasende og noget mere lækkert end en kedelig musli.

Jeg brugte følgende (ingen mål desværre, da det hele var på slum)

  •  Musli (den der var lidt for tør og kedelig)
  • Alm havregryn
  • Græskar kerner
  • Groft hakkede mandler
  • Sukrin gold
Sukrin gold drysses på en varm pande og resten ligges ovenpå. Rør godt rundt på panden, så det ikke brænder fast. Lad det køle lidt af og hermed klar til servering - dejlig knasende granola uden sukker.


tirsdag den 8. marts 2016

Uge 5: back on track

Sidste uger var den 5. uge af de 8 ialt og det var en god en af slagsen. Ingen slik, kage eller chokolade i hverdagene, kun i weekenden. Og træningen var ligeledes super - fik trænet 4 gange ialt, så det var super dejligt og tiltrængt. Kan godt mærke at hvis jeg ikke hanker lidt op i mig selv, så bliver den mave aldrig fladere og min styrke kommer jo heller ikke tilbage af sig selv.

Det er nok det der kan frustrere mig mest lige nu - at jeg ikke kan få stryketrænet noget oftere. Jeg kommer kun afsted i weekenden, da Noah ikke længere kan være med blandt håndvægte og maskiner. Og 1 eller maks 2 gange styrke kommer jeg bare ikke super langt med.

Så jeg prøver at presse en masse gode styrke øvelser ind på min time om tirsdagen, i det omfang det nu er muligt i en holdsal. Men det er faktisk begyndt også her at være lidt svært med træningen, da Noah nu er overalt, og hvis han ikke piller ved anlægget, så stjæler han legetøj fra de andre børn eller stjæler min step bænk - åh Gud det er da ikke nemt, men lidt træning er bedre end intet træning :-)





torsdag den 3. marts 2016

Netshopping - undgå fristelser

For at komme tilbage på sporet har jeg måtte netshoppet lidt - eller måske det blot var en undskyldning for det.
Nå men fik mig købt nogle quest proteinbarer, da de stadig er farvoritten og hjælper super meget, når man har lyst til chokolade.

Derudover er jeg begyndt at spise tørret mango. Det hjælper ligeledes til at tage den trang til noget sødt og generelt snacks. Men man skal passe på med tørret frugt, fior neget af det er tilsat sukker. Og det behøves det jo ikke.

Men mine proteinbarer og det tørret mango har været super til at undgå syndige fristelser, så dejligt at være tilbage på sporet igen.
Så indtil videre har kosten fungeret i denne uge, så skal blot lige kæmpe mig igennem idag, så er der weekend og så må der spises hvad der lystes.

onsdag den 2. marts 2016

Grøntsags boller uden mel

Hvad gør man, når man har nogle grøntsager der snart ikke kan holde sig længere? Bager da boller af dem... Jeg havde et broccoli hoved der var ved at se lidt kedeligt ud, så bagte nogle grøntsags boller. Det er super nemt, da der ingen hævetid er, og så får man nemt nogle grøntsager indenbords. Konsistensen er lidt anderledes end en alm hvede bolle, men de fungerer bestemt godt som boller. Desuden kan Noah på 8 måneder også spise dem, så det er jo perfekt.

Grøntsagsboller (9 stk)


  • 1/2 hoved broccoli
  • 3 gulerødder
  • 2 æg
  • 3 æggehvider
  • 60 gr havregryn
  • 1 ss hørfrø
  • Evt 1 ss HUSK (kan undlades)
  • 4 ss tomat sovs (brugte pasta sovs på glas)
  • Oregano
Broccoli og gulerødder skæres i små stykker og blendes godt med alle æg. Derefter tilsættes resten og formes med en ske som boller på en plade. Bages i ca 20-25 min ved 200 gr.

søndag den 28. februar 2016

Uge 4: stress

Halvvejs igennem mine 8 uger og det går desværre alt for dårligt. Uge 4 har bare ikke været god ved mig og syntes det kan mærkes på krop og sind.

Lidt for meget stress og lidt for meget der skulle nåes har desværre betydet dårlig kost og for lidt motion.
Tror faktisk jeg har fået chokolade hver dag i denne uge - det var jo ikke lige planen, men sket er sket og uge 5 kan kun blive bedre. Har desuden også kun fået trænet 2 gange. Idag stod den på styrketræning og det gik ikke super. Var træt og havde kvalme hver gang jeg pressede mig selv. Måske min krop ikke har været helt tilfreds med ugens dårlige mad.

Kan kun glæde mig til lidt mere ro og lidt mere struktur i næste uge. Bring it on !!!