Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 30. december 2018

3 dage til termin...

Det er nu ved at være ret tæt på og det kan i den grad mærkes. Træthed, svimmelhed og et lavt overskud er hvad jeg kan mærke hver dag.
Men bliver da hevet lidt op her på falderebet af nogle dejlige kommentar fra fremmede på gaden - det varmer virkelig.
Så som “hvor har du en flot gravid mave” og “Flot mave - det er imponerende du er afsted (i Århus på tur) med så tæt på termin”.
Ja jeg prøver stadig at ville det hele men mærker også konsekvensen nogle dage ved at gøre og ville for meget.
MEN den helt store nyhed må være at fitness låsen virker igen, så jeg kan træne igen. Det redder det hele og ikke mindst min ryg/lænd der virkelig har godt af bevægelse.
Så her sidder jeg på bedstemor cyklen (den med ryglæn) og prøver at få pulsen bare lidt op efter en let omgang ryg træning.
Stadig mega spændt på hvornår baby vælger at komme ud og tænker hele tiden, er dette mon sidste omgang træning ? Det vides ikke, men som min mand sagde, “ikke 10 vilde heste kan holde mig tilbage fra min træning”


torsdag den 27. december 2018

Trænings lukket...

Hvis jeg har et ønske mht graviditet og træning så er det at holde mig igang så tæt på termin som muligt. Og det er gået meget godt indtil videre med ok træning under graviditeten og træning her under barsel.. lige til igår. Havde virkelig brug for at træne ovenpå julemad mm, så afsted medmindre i fitness. Men til hvad... et fitness center jeg ikke kunne komme ind i. Ikke fordi der var lukket, for der er åbent 24/7, men fordi “låsen” på døren ikke virkede !!!! Kunne ikke logge mig ind og derved ikke komme ind og træne.
Spørgsmålet er nu hvornår det bliver fixet, for tanken om at jeg måske ikke får trænet mere inden fødsel er slet ikke til at holde ud. 
Ikke fordi det er vilde og voldsomme træninger, men mentalt giver det mig meget og det hjælper utrolig meget på min ryg og lænd, som jo er lidt presset her sidst i graviditeten.
Jeg ber og håber på at den lås bliver fixet snarest muligt.


tirsdag den 25. december 2018

Kostvaner tæt på termin

De er ikke hvad de har været og julen gør nok heller ikke noget godt for mig. Men jan vist ikke kun give julen skylden.
Jeg har trang til chokolade og prøver at styre min trang med et lille indtag eller med andre lidt sundere alternativer. Og det går nogenlunde, eller måske ikke, når jeg nu begynder at spise sønnens chokolade... Ville dog ønske det gik bedre, for jeg føler mig jo bestemt ikke tilpas i min krop og glæder mig til at komme retur samt få trænet ordentlig igennem igen.

Jeg er ofte også lige oppe og få mig en bolle med ost og smør lige inden sengetid. Ved ikke helt altid hvorfor men nogle gange for at jeg ikke kommer til at kaste op, hvis jeg har spist søde sager inden sengetid eller blot for at det giver mig lidt ro i kroppen.
Ja det er ikke alt det giver mening pt, men vælger nok bare at sige pyt, og prøve at fortælle mig selv det hele nok skal blive bedre engang på den anden side.

Her til aften var heller ingen undtagelse mht chokolade.. og tænk sig at man kan gå så lavt at begynde at spise sin søns kinderæg, sim han har fået af vide han ikke måtte få mere af ( håber han har glemt der er mere tilbage nu...).
Nå men tyk og træt vil jeg gå i seng på chokolade endnu en aften og tænke imorgen bliver bedre :-)

fredag den 21. december 2018

Tempoet ned - 14 dage til termin

Jep blusen kan ikke længere dække maven...
Jeg prøver men det er svært - denne barsel er på alle måder meget anderledes end den første. Primært med at have en dreng på 3,5 år som man også skal passe og underholde når man er allermest træt.
Og det med at tage den med ro og ikke lave noget er bare ikke lige mig - ville ønske jeg kunne for kan godt stresse lidt af det. Men vil jo bare gerne det hele, stadigvæk...

Der hvor det nok går bedst med at geare ned er i fitness. Det lyder måske mærkeligt, men fitness er mit fristed ikke mindst for hovedet. Og så har jeg her med små 14 dage tilbage måtte geare ned med tempo og vægt. Mere end tidligere.
Kroppen er lidt tung, plukveerne kan mærkes og blodtrykket er lavt (= svimmel).
Men træning hjælper mig - ikke mindst til at min krop og ryg har det meget bedre af lidt bevægelse.

Eks så foregår det meste cardio på en bedstemor cykel, hvor man jo nærmest ligger eller ikke mindst sidder godt til rette. Men hey det er stadig træning og maven kan være der (næsten).

Er spændt på hvor tæt jeg kommer til at træne på fødsel denne gang - sidste gang trænede jeg op til 2 dage inden fødsel. Håber lidt på det samme denne gang.

tirsdag den 18. december 2018

Fødselsdags kage gone light...

Ja jeg havde fødselsdag i weekenden og for mig hører der sig jo nogle søde sager til. Men her i december kan man godt få rigeligt at den slags så nogle gange er det rart med et alternativ  der ikke helt føles så tungt men samtidigt er lækkert.
Så jeg droppede at bage kage og lagkage da det simpelthen blev for meget ovenpå boller og varm kakao..
Så eftermiddagens hygge var hjemmelavede kokoskugler og træstammer samt clementiner. Og det faldt i god jord. Nogle gange er mindre bare bedre.

Jeg lavede både kokoskuglerne og træstammerne uden smør og sukker. Prøver jo lidt at begrænse min vægtforøgelse i og med den kun går en vej...  men nu er der også kun 15 dage til termin.
Anyway alle kunne lide det og ingen kunne smage at det var lavet uden sukker mm.

Giv det et forsøg hvis du lyster :-)

Opskrift på træstammer findes her: træstammer



mandag den 3. december 2018

Styrketræning i 3 trimester? Mine 3 simple principper

Ja da - det er min klare holdning at det kan man sagtens, hvis man blot lytter til sin krop og har det
Vægten er nede på hvad jeg tidligere varmede op med, men
mon ikke styrke nok skal komme igen efter graviditeten...
godt.
Det er klart man kan ikke styrketræne så tungt som man måske er vant til, men det betyder ikke at man helt skal lade være.
Det er alt med måde og under en graviditet er det med at lytte til sin krop, hvis lægen har sagt ok til træning. Og så handler det utrolig meget om hvad du er vant til. For er du ikke vant til at løfte tungt, så skal man starte noget mere forsigtigt ud, som man jo også ville gøre, hvis man ikke var gravid.

Jeg træner/styretræner primært efter følgende principper under min graviditet:
Nr 1 - Lyt til kroppen
Nr 2 - Ingen PR
Nr 3 - Pas på øvelser, hvor mavemusklerne skal anvendes

Nr 1: Simpelt - den fortæller os ofte, hvis vi er igang med noget der ikke er godt for den.
Nr 2: Under graviditeten har jeg mere fokus på vedligeholdelse og ikke PR. Dvs jeg presser ikke mig selv maks, men træner stadig så jeg får pulsen lidt op og kan mærke det i mine muskler.
Nr 3:  Jo længere man kommer hen i graviditeten, jo større bliver maven og mavemusklerne begynder at dele sig. Derfor prøver jeg at passe på øvelser der ligger for meget belastning på de lige mavemuskler (har faktisk næsten ikke trænet nogen form for maveøvelser i denne graviditet). Så man må blot være lidt kreativ.

Der er sikkert et hav mere af regler man kunne stille op, men jeg prøver at gøre det simpelt for mig selv og det har virket for mig.
Jeg har nu under 1 måned tilbage af min graviditet og styretræning kører jeg stadig på med. Min styrke er klart gået ned, men det gør ikke noget. For hellere lave lidt end slet ikke at lave noget.