Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 25. december 2011

Julegris

Føler mig lidt som en julegris. Den har nok fået lidt for meget gas på mad siden - jeg kan mærske min krop ikke er tilfreds og maven er proppet. MEN desværre kan jeg også mærke mit hoved er begyndt at tænke på mad, som det gjorde efter konkurrencen - jo mere jo bedre. Når jeg først kommer igang er jeg ikke til at stoppe. Selv min slikglad kæreste, kan jeg overgå (og der skal som regel meget til). Jeg må tilbage på rette spor inden det begynder at have for stor konsekvens på vægten...

Det kan beskrives lidt som om min hjerne kan slå til eller fra. Når den er slået fra går den all in på mad og søde sager, og jeg bliver ligeglad med konsekvensen. Jeg tænker, at nu er det alligevel gået galt den dag og så kan jeg lige så godt forsætte. Det er faktisk lidt underligt, hvordan ens hjerne kan snyde en :-) Jeg kan nemt sætte mig ind i overvægtiges tanker, men heldigvis vender min fornuftige del af hjernen tilbage dagen efter og har dårlig samvittighed, så den får gas med træning og god kost.

Jeg er som tidligere beskrevet en enten eller type - enten skal der bare spises løs af alt det usunde til det er væk eller spiser jeg ikke et eneste stykke.

Det er min lille kamp i mit hoved, men lige nu glæder jeg mig til en ny dag imorgen og en ny start på noget mere fornuftigt mad. OG ikke mindst træning! Lets bring it on !!!

lørdag den 24. december 2011

Trænings eller spise jul?

Så er det jul og det er jo fantastisk. Jeg elsker hyggen og forventningens glæde. Jeg tog hjem til mine forældre igår aftes, for at fejre jul, hvor den stod på konfekt lavning samt pyntning af juletræ (familietradition at gøre den 23 december). Og nej det var ikke konfekt af den kaloriefattige udgave, men med alle de gode sager :-)
Jeg er ikke fanatisk i julen, og syntes ikke man bør være det - jeg nyder maden og spiser hvad jeg har lyst til. Jeg prøver dog ikke at gå all in på alt det usunde, da jeg stadig kan blive ret utilpas af det. Jeg mærkede det allerede igår, da der jo skulle smages på råvarerne, da jeg lavede konfekt. Resultat: min mave var ikke helt tilfreds resten af aftenen... Hmm det bliver vist nogle hårde dage forude :-)

Nå men op imorges og fik min dejlige havregrød med kanel og mandler - elsker denne morgenmad og ingen rundstykker kan vælte den af pinden. Det er så god en start på dagen. Og så gjorde jeg noget jeg ikke har prøvet i 1½ år!!!! LØB
Ja jeg var ude og løbe en tur - er helt stolt af mig selv. Men jeg tænkte at hvis der skal være plads det al det julemad og især en ekstra potion ris a la mande, så må der trænes lidt for det.
Fik løbet 6,5 km på ca 31 min, 165 i gns puls og 350 forbrændte kcal, så er godt tilfreds. Lettere grupperet rute, så pulsen blev banket godt i vejret - lige som jeg kan lide det...

Så for mig bliver det både en trænings og en spise jul - der skal være plads til begge dele. Fitness centeret skal ligeledes nok blive brugt mellem jul og nytår - glæder mig allerede :-)

Klar parat løbestart...
 Nu er jeg helt klar til julen :) Kan I alle have en helt fantastisk jul derude og pas nu på maverne :-)

onsdag den 21. december 2011

Boks amok

Den nye dille er for mig blevet boksning - syntes faktisk det er ret fed træning. Det er styrke og konditionstræning mixet sammen - jeg er helt vild med det. Overvejer at købe mine egne boksehandsker, da dem i centeret lugter lidt for meget af alle andres sved, men har ikke en dyt forstand på boksehandsker. Har dog fundet nogen på nettet, jeg tror jeg prøver at bestille..

Styrketræningen er ikke trådt i baggrunden, men kører stadig derudaf, boksning er for mig blot et dejligt frisk supplement til min træning..
Efter bryst, tri og mave træning og så 1 times boks, er jeg dejligt træt i kroppen og har nu forkælet mig selv med en omgang proteinmuffins :)



    Nybagte proteinmuffins
  • 8 æggehvider
  • 1 banan
  • 1 æble
  • 40 gr havregryn
  • 30 gr proteinpulver (vælg selv smag)
  • 1 ts bagepulver
  • kanel
Det hele blendes, hældes i muffinsforme og puttes i en varm ovn i ca 20 min - enjoy :)
Kcal: ca 40 i hver muffins (jeg fik det til 13 muffins af denne potion)

søndag den 18. december 2011

Små pandekager

Så stod den på prinsesse fødselsdags brunch idag, med alle mine prinsesser :)

Der var dømt lyserøde ting på menuen, så bollerne blev bagt med rødbedde saft, lyserød youghurt, lyserød smoothie, røde frugter og rød toppings på mine muffins...
Fik også lige lavet små pandekager, hvilket var super nemt og kan anbefales..

1 banan
7 æggehvider + 2 æggeblommer
40 gr cookies & cream protein pulver
Lidt mælk
Lidt bagepulver

=> det hele blendes og der kan lige være plads til 3 små pandekager på panden...

Nydes med sukrin melis og evt lidt peanutbutter.. MUMS

fredag den 16. december 2011

Hip hip hurra

Så blev den endelig min fødselsdag igår og jeg havde den bedste dag - træning var der dog ikke meget af, men jeg tager revanche..

Blev vækket med morgenmad på sengen - så dejligt og den bedste start på dagen. Afsted på job og ren forkælelse på arbejdet, hvor der var bagt boller (ja ja sunde med grahamsmel - de kender mig jo) samt kanelsnegle - ikke dårligt :)

Om aftenen kom min familie og de stod på sushi og stort chokoladebord - uh træning er tiltrængt..
Men så er det godt der er masse af plads til træning i denne weekend. Fik da startet den godt med styrketræning af ryg, bi og skulder samt 30 min cardio interval træning på cykel - klar parat start til weekend :)

Tilbereder hjemmelavede havregrynskugler - se opskrift på tidl. indlæg i November




onsdag den 14. december 2011

At holde formen

Det er faktisk ikke særlig let at holde formen efter en konkurrence. De fleste der ikke har prøvet det kan nok ikke helt forstå hvorfor. Men ens hjerne og tanker om mad ændrer sig ofte og det taget faktisk ret lang tid at begynde at spise normalt igen.

Jeg har selv haft det nemmere, de gange hvor jeg har vidst jeg ville stille op evt året efter, hvor så skulle jeg forbedre mig, og dermed tage lidt mere masse på. Så der blev guffet løs og ikke tænkt så meget i at holde vægten og formen.
Men nu står jeg i en anden situation - jeg ved ikke om jeg kommer til at stille op igen, hvorfor jeg ikke bare kan tillade at smide formen helt væk. Men hvor ville jeg da inderligt gerne have beholdt noget mere af den jeg havde tæt på konkurrencen. Det er faktisk ret svært ikke at have så klart et mål, som jeg har haft de sidste par år - svære end jeg troede...
Jeg mener jeg spiser fornuftigt og jeg spiser ofte mere efter, hvad min krop har brug for end, hvad jeg har lyst til. Heldigvis er disse to tanker ikke længere langt fra hinanden hos mig.

Men imens vi spiser os igennem julen (og her hænger lyst og hvad kroppen har brug for af mad ikke altid sammen), drømmer jeg mig tilbage til min dejlige form

lørdag den 10. december 2011

Juleamok?

Ja hvad gør man når man gerne vil holde formen og alle julens fristelser og julefrokoster anmelder sin ankomst... Jeg var selv til julefrokost igår og fik spist alt for meget, men heldigvis havde jeg en meget stram kjole på, der gjorde at jeg ikke forsatte med at spise endnu mere.
Jeg prøver at tænker over havde jeg tager på tallerkenen, når nu der er så meget mad at vælge imellem og om jeg egentlig har lyst til det.
Jeg stod i dilemma med ris a la mande, som jeg er stor fan af, men jeg holdte mig til en mindre potion og kun en. jeg kunne nemt have spist flere potioner (ikke at maven havde lyst til mere men det havde hovedet). Men jeg begyndte at tænke om jeg egentlig havde behov for det, og hvor træt jeg ville være af det bagefter. Det skal siges at jeg tidligere flere gange, har begivet mig ud i vædemål om at spise en hel skål ris a la mande, så er ret begejstret for retten - måske man skulle prøve at finde en kalorielet version....

For at holde igen, kan jeg begynde at regne kalorier, og sige til mig selv, at hvis jeg skal spise en potion mere, så er det måske 300 kcal (uden at jeg har regnet på det), og gider jeg virkelig tage en EKSTRA spinning time for den ekstra postion??

Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men det er mit råd - tænk over hvor mange kcal der er i det du overvejer at spise, og om du gider at svede for det den efterfølgende dag. Og det er vel og mærke yderligere træning end det almindelige...
Jeg kan ikke sige mig hellig, men jeg prøver at holde lidt igen.

Havde min første step time igen idag efter pause på ca ½ år grundet konkurrencetræning, og syntes faktisk det gik godt, og det var fed træning :-)

tirsdag den 6. december 2011

Planlægning = mere optimal kost

Jeg er på rette kurs igen og er ikke længere gået all in på søde sager, men syntes faktisk jeg har klaret mig ret godt de sidste par dage. Jeg hentede 5 poser slik/chokolade til min kæreste igår aftes, da han lige havde lyst. Så jeg fløj ned i Netto som den gode kæreste og handlede ind. Men jeg undgik fristelserne - ret stolt af mig selv - og oveni dette fik jeg bagt en kage til mit arbejde, hvor jeg heller ikke spiste noget - Så nu kører det - jeg er nu all out på slik :-)

Imorgen venter der sig en lang arbejdsdag, da jeg skal en tur til KBH, så for at det ikke skal gå galt med fristelser i løbet af dagen kræver det planlægning. Det kan ikke siges nok, men hvis man planlægger sin dag og medbringer mad derefter, er risikoen for ikke at spise uønsket større.

Så jeg har pakket min morgenmad (havregryn med mandler og chokoladeprotein pulver, der blot skal blandes op med vand - mums), bagt protein muffins til lidt lækkert om eftermiddagen, samt pakket frugt og en proteinbar som snack - så er jeg ready to go !



søndag den 4. december 2011

All in or all out

Det er lidt min teori på mange områder. Hvis jeg først sætter mig noget for, så går jeg all in. Det bliver man nok også nødt til at gøre, hvis det at stille op til en fitness konkurrence er ens mål. Hvis ikke man går all in, så tror jeg hurtigere andre ting frister og det bliver svært at nå sit mål.

Jeg er stadig all in og all out - lige pt gælder det for mad og søde sager. Det er jo jul og der er mange fristelser. Jeg syntes selv jeg er forholdsvis god til at holde mig væk fra de søde sager, men hvis jeg først får smagt det, så er der ingen vej tilbage. Jeg fik eksempelvis en dejlig stor chokolade julekalender (og nej ikke en af den dårlige slags). Nå men jeg skyldte da mig at spise de to første, da det var i fredags (den 2. dec). MEN det smagte jo blot af meget mere, og er jeg først startet har jeg meget svært ved at stoppe. Jeg endte med at spise 21 låger! Utroligt man ikke kan styre sig. Jeg havde derefter ret ondt i maven, da jeg jo ikke er vant til at spise for meget slik, så der er kontakt afregning.
Kan blot konkludere at det med at gemme de gode ting ikke holder for mig - lad os da tage hul på dem med det samme og starte på en frisk dagen efter.

På træningssiden kører det ret godt for tiden - jeg er motiveret og syntes det er fedt at træne hårdt (mon ikke også jeg har brug for det nu hvor jeg har mine kampe mod alle de julefristelser der gemmer sig lige om hjørnet).

Go kamp derude !