Julegris

Føler mig lidt som en julegris. Den har nok fået lidt for meget gas på mad siden - jeg kan mærske min krop ikke er tilfreds og maven er proppet. MEN desværre kan jeg også mærke mit hoved er begyndt at tænke på mad, som det gjorde efter konkurrencen - jo mere jo bedre. Når jeg først kommer igang er jeg ikke til at stoppe. Selv min slikglad kæreste, kan jeg overgå (og der skal som regel meget til). Jeg må tilbage på rette spor inden det begynder at have for stor konsekvens på vægten...

Det kan beskrives lidt som om min hjerne kan slå til eller fra. Når den er slået fra går den all in på mad og søde sager, og jeg bliver ligeglad med konsekvensen. Jeg tænker, at nu er det alligevel gået galt den dag og så kan jeg lige så godt forsætte. Det er faktisk lidt underligt, hvordan ens hjerne kan snyde en :-) Jeg kan nemt sætte mig ind i overvægtiges tanker, men heldigvis vender min fornuftige del af hjernen tilbage dagen efter og har dårlig samvittighed, så den får gas med træning og god kost.

Jeg er som tidligere beskrevet en enten eller type - enten skal der bare spises løs af alt det usunde til det er væk eller spiser jeg ikke et eneste stykke.

Det er min lille kamp i mit hoved, men lige nu glæder jeg mig til en ny dag imorgen og en ny start på noget mere fornuftigt mad. OG ikke mindst træning! Lets bring it on !!!