Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































lørdag den 29. juni 2013

Sukker som pre-workout?

Efter alt for meget slik igen idag fik jeg kæmpet mig til træning. Jeg var lidt hyper til at starte med og havde god energi under styrke. Bryst blev trænet helt i bund, og kom da op på 24 armbøjninger... Det må da blive til 25 næste gang :-)

Men efter en god omgang styrke træning, ville jeg træne lidt interval træning på løbebåndet. Energien var der egentlig stadig, men måtte kæmpe hårdt... Ja fik mega opkast fornemmelse og uro i maven. Slik er ikke anbefalelsesværdig at træne på. Det var vildt ubehageligt, at have følelsen af opkast kombineret med "nu skal jeg bare på toilet".

Så lektie lært, ingen junk eller sukkerchok inden træning.

Men når jeg i mit hoved har besluttet at løbe 5km intervalløb, så løber jeg 5km intervalløb. Jeg har en form for programmering i hovedet, som ikke kan slettes. Det er jo både godt og skidt. Jeg var sku lidt nervøs for, om jeg idag ville ende med at kaste op, men heldigvis ikke.

Prøvede at rode lidt bod på min usunde kost idag ved noget sundere aftensmad. Hjemmelavet groft naan brød med tunmousse. Blot tun blandet med yoghurt, rødløg, gulerod, krydderier og oliven.


Off dag

Det startede igår.. Har nemlig fået slik... Dansk slik og det er mega svært at stå for, når man ikke har adgang til det hernede. Så jeg kastede mig allerede over de første lakridser før morgenmad igår og om aftenen tog jeg hul på den store bøtte... Endte selvfølgelig med mavepine og total uro i kroppen.

Ja jeg var lige så svag her til morgen. Fik dog spist min morgenmad men så gik slik monsteret igang igen... Ja jeg er sprunget i med begge ben og forventer ikke at denne dag bringer noget godt på kost fronten. Men ok det er accepteret, idag er off dag (igen).


fredag den 28. juni 2013

Hjemmelavet chokolade proteinbar

Jeg lovede vist at vende tilbage med denne opskrift, når jeg fik målt alle tingene af, og ja nu er de endelig målt af. Jeg har det nemlig bedst med blot at prøve mig lidt frem uden at måle, men så er det jo lidt svært at videregive opskrifter.

Nå men disse barer er virkelig lækre og testet på min kæreste, som har godkendt dem. Og det er NO BAKE, så bare bland sammen og på køl.

Det eneste jeg godt kunne tænke mig at lave lidt om på næste gang, er indholdet af kulhydrater. Jeg vil gerne have det lidt længere ned. Så det må komme i en version nr 2 :-)


Chokolade proteinbar
  • 2 ss sukkerfri honning/sirup
  • 45 gr chokolade proteinpulver
  • 10 gr kakao pulver
  • 20 gr havregryn
  • 10 gr kakao nibs
  • 15 gr vand
  • ½ stang vanilje
Honningen smeltes med korn fra vaniljestangen (10-20 sek i micro) og resten tilsættes til en klistret masse. Massen formes i 5 små barer (eller få større) og kan rulles i proteinpulver, kakao eller evt med chokolade overtræk (chokolade er ikke med i kalorie beregningen).
Barerne stilles på køl i nogle timer eller evt til dagen efter.

MACRO pr bar: 80 kcal, 8 gr protein, 10 gr kulhydrat, 2 gr fedt
MACRO pr 100 gr: 302 kcal, 30 gr protein, 39 gr kulhydrat, 8 gr fedt

torsdag den 27. juni 2013

Mix it up

Nu har jeg haft en del træninger, hvor motivationen ikke helt har været til stede, så det var tid til at prøve noget nyt. Hernede har jeg desværre ikke samme muligheder for at tage på diverse hold træninger, som ofte kan være en god variation til den normale daglige styrketræning og cardio maskiner.

Så måtte gøre noget andet. Jeg satte mig direkte ind i deres spinning lokale imorges og kørte 45 min spinning med mig selv. Da jeg først satte mig op på cyklen, tænkte jeg åh nej, det klarer jeg ikke. Så tænkte hvis bare jeg kan cykle 30 min i normalt tempo, så er jeg tilfreds. Men musikken tog mig med og motivationen kom. Så det blev 45 min interval træning og det var super dejligt. Ingen styrke bare ren cykling.

Fik en snært tilbage af motivation, hvilket netop var formålet. Mix din træning, hvis den begynder at demotivere dig. Prøv noget nyt og boost din motivation

onsdag den 26. juni 2013

Monsoon træt?

Igen idag er jeg træt og ikke motiveret. Jeg begynder at tænke lidt, om det er ligesom derhjemme om vinteren, hvor man i perioder kan være træt pga kulden og det triste vejr.
Her er der ingen kulde (ca 30 grader pt), men der er overskyet og meget regn - det er lidt trist og monsoonen er bestemt ikke min favorit.

Jeg fået egentlig trænet ret godt igennem på styrke, selvom jeg ikke føler mig energifyldt, men når det kommer til cardio og især løbebåndet... Ahhh vi er ikke lige venner for tiden. Det løbebånd er bare ikke sjovt. Og om 1½ uge skal jeg løbe 10 km til Mumbai Monsoon Madness. Glæder mig ikke engang, men tænker blot at det bliver vådt og hårdt.

Jeg fik da kæmpet mig igennem 5 km efter styrketræningen imorges på løbebåndet, men det var nogle seje 5 km. Når kroppen og benene er tunge, så er der lang vej igennem. Overvejede konstant om jeg skulle stoppe lidt før, eller bare liiige sætte farten lidt ned. Men nej jeg gjorde det og fik kæmpet mig igennem.

Ja jeg er nok bare lidt monsoon træt og savner bare en god omgang solskin .-)

Når jeg ser denne video af mig selv, tænker jeg gud hvor ser det tungt og trættende ud.. Og det var ikke engang hurtigt jeg løb.

tirsdag den 25. juni 2013

Dont think, just do

Min motivation til træning har ramt et lille bump på vejen. Ja jeg har ikke lyst til træning hver gang og springer ikke altid ud af sengen om morgen for at komme afsted. Jeg føler mig træt og ikke oplagt til træning. Jeg ved jeg bliver glad for det, når jeg har været afsted.
Jeg planlægger som regel også min træning på forhånd, både program (hvilke muskel grupper) samt hvilke dage jeg træner. Jeg bryder mig ikke så meget om at lade det op til tilfældighederne, men er mere typen, der træner efter hvad der er planlagt.
Det kan lyde lidt hårdt og ikke motiverende, men for det meste er det faktisk motiverende for mig og det er med til at jeg ikke slipper min rytme.

Igår var det hviledag (planlagt), da jeg var træt i kroppen og har sovet alt for dårligt på det sidste. Men det gode ved en hviledag er, at så er jeg altid lidt mere motiveret dagen efter. Det var jeg også imorges til at komme afted, men gud hvor var jeg træt. Træt og uoplagt. Jeg fik egentlig trænet fint igennem, men føler jeg skal slæbe mig selv igennem min træning. Savner min energi og lyst til mere.
Men det handler ofte om at komme afsted - så kommer motivationen til træningen som regel også. Så tænk ikke for meget over om du skal afsted eller ej. Har du planlagt det, så afsted. Du fortryder det helt sikkert ikke bagefter.

DONT THINK JUST DO

Savner min indre duracel - men er sikker på den nok skal komme tilbage inden længe

mandag den 24. juni 2013

Peanutbutter muffins

Nem og super lækker opskrift på peanutbutter muffins. Jeg har en kærlighed for peanutbutter, ved ikke hvor den kommer fra, for nutella bryder jeg mig ikke særlig meget om. Men peanutbutter.. jeg kunne spise det rent... Men så sundt er det nu heller ikke, så nøjes med at tilsætte det i nogle opskrifter som denne..

Peanutbutter muffins
  • 6 æggehvider
  • 1 banan
  • 1 scoop chokoladeprotein pulver
  • 10 gr kakao pulver
  • 1 ss instant kaffe (kan udelades)
  • 20 gr cashew nødder (eller andre nødder)
  • Penautbutter
Æggehvider, banan, proteinpulver, kakao og kaffe blendes til en jævn masse. Cashew nødder hakkes groft og røres i dejen. dejen hældes i muffins forme og bages ved ca 200 gr i 20-25 min.
Skær muffins over på midten og smør med peanutbutter. Nydes med det samme, imens peanutbutter smelter langsomt...

lørdag den 22. juni 2013

Lørdags shopping

Perfekt start på weekenden idag. Formiddagstræning for fuld skrald. Løb og maks pres på skulder træningen. Igen er det bare så meget bedre at træne i weekenden, da man selv bestemmer tiden - både hvornår jeg vil afsted og hvor lang tid jeg vil træne.

Og så mødte jeg ikke mindre end Leena Mogre - hende der ejer det fitness center vi pt træner i og har et kæde af centre i Indien. Jeg havde nemlig taget en af mine gamle instruktør bluser fra Equinox tiden og derfor henvendte hun sig til mig, for at høre om jeg underviste. Hun er lidt af en personlighed og et stort navn her i Indien, så lidt sjovt lige at møde hende.

Nå men efter en super træning var det ned i Nike shoppen. Var på jagt efter en par nye bukser/shorts, men kom hjem med en top... Ja kunne ikke finde nogle bukser jeg ville have, men toppe er meget nemmere at købe..
Derefter over i min elskede shop.... den lokale proteinshop. De kender mig efterhånden i butikken og jeg får altid lyst til at prøve en masse nye ting, hver gang jeg er der.

Dette var også tilfældet af dagens besøg. Kom hjem med 2 bøtter protein (planlagt) men så et nyt pre-workout pulver (ikke planlagt) og 2 dejlig store barer (heller ikke planlagt).
Men det havde netop lige fået disse barer i butikken, da de barer de plejer at have er noget værre lokalt halløj. Hverken godt i indhold eller smag.
Dagens frokost blev til en omgang æggehvider på panden med ketchup, chilli og oregano sammen med en salat af agurk og forskellige friske bønner. Nam nam

Dont speak

Fantastisk sang, med netop titlen "Dont speak"
Jeg siger min menig, men nogle gange burde jeg måske ikke. I forgårs var en af de tilfælde, hvor jeg burde have holdt min mund. Jeg mente det egentlig godt, men det endte total dårligt.

Jeg kom ud i omklædningsrummet efter træning og så et ansigt jeg genkendte. Jeg hilste straks og hun smilede og hilste tilbage. Jeg tænkte fedt at se en jeg kender fra Golds Gym i dette nye/midlertidige center vi er i. Hun spurgte mig om jeg kunne lide centeret. For lige at chekke at hun var ansat i Golds, spurgte jeg om det var i forhold til Golds og ja det var det.

Da jeg jo troede hun var Golds medarbejder, der blot trænede i dette andet center, sagde jeg at jeg meget bedre kunne lide Golds, både centeret og de ansatte (hvilket også er tilfældet). Jeg forklarede lidt hvorfor, men fandt så ud af, at det var hende der havde meldt os ind i det nye center og at hun IKKE arbejde i Golds. UPS. Så der fik jeg lige svinet hende og hendes kollegaer og nej den var ikke helt til at redde.

Kan kun se frem til at komme tilbage til Golds Gym, som efter planen skulle åbne igen den 8 juli. Meeen det er jo Indien, så lad os nu se...

onsdag den 19. juni 2013

Så flyt dig dog !

This I need......
Aftentræning her i Mumbai et lidt samme følelse som at være på diæt - følelsen af at have en kort lunte og være lettere irritabel.
Dette var også tilfældet her til aften. Inderne har ikke helt samme intime/private zone som vi danskere har. Derfor kommer de tættere på en, end hvad jeg syntes er behageligt, og når der så er fyldt i centeret, ja så..........
Derudover tager de ikke samme hensyn som vi er vant til, så de vader gerne ind foran så man ikke kan træne. Og så vil de enormt gerne træne imellem ens sæt på samme maskine... Det er jeg bare ikke god til. Og slet ikke når man allerede er to der deler i forvejen. Idag stod der så en og ventede HELT tæt på, imens Michael og jeg allerede havde fuld gang i maskinen. Jeg havde virkelig lyst til at sige, så flyt dig dog - det hjælper ikke at du kommer tættere på.

Ja jeg lyder måske lidt hidsig, men duer bare ikke til at folk skal træde hen over en, puste en i nakken eller gå ind foran... Ahh det føles virkelig som at have diæt hjerne. Men det er bare sådan træningen er om aftenen med fuld hus i Mumbai...

Tæller til 100 og glæder mig over at jeg primært træner om morgenen, hvor der er lidt færre mennesker.


tirsdag den 18. juni 2013

Chokolade proteinbar

Det her er nok den bedste proteinbar jeg har lavet. Den smager fantastisk og har en super konsistens... Det blev lidt hæld sammen og prøv sig frem, men vil prøve at lave dem igen i aften og måle af, så jeg kan give jer opskriften... Så har jeg også selv flere jeg kan spise.... Guf guf

Jeg holder menlig træningsfri idag og derfor var det lige tid til at eksperimentere her til morgen i køkkenet. Og det jeg havde mest lyst til at lave var proteinbar.
Jeg har egentlig lysten og motivationen til at træne, men min krop er træt. Så jeg tror den har godt af en hviledag. Så kan jeg give den gas igen imorgen, for glæder mig allerede til træning igen. Ja jeg må være lidt skør...


søndag den 16. juni 2013

Søndags træning i monsoon-tiden

Det regner virkelig nu. Og ikke noget der er specielt spændende. Der var så meget vand, da vi gik ned i fitness i formiddags, at nogle fortov stod i et med vejen. Man skal seriøst pakkes ind, for ikke at blive gennemblødt, og det ser ret voldsomt ud, når man står i fitness centeret på 4 sal og ser alt det vand, der vælter ned fra taget. Pt er det non-stop regn.
Men det gode ved det hele er, at vi havde næsten fitness centeret for os selv. Så derfor trænede vi super-set, da der var masser af plads idag. Først almindelig bryst træning og derefter super-set på skulder. Det
bestod af følende øvelser

- Overhead press (med fri vægtstang)
- Side raises (med frie håndvægte)
- Front raises (med frie håndvægte)

8-10 stk ved hver øvelse, ingen pauser imellem og 3 runder ialt. Det brændte godt igennem i skulderen - perfekt! Bagefter lidt bagskulder og så en lille tur på løbebåndet (5 km), så var dagens træning gennemført. Jeg må sige at mentalt var jeg super frisk og motiveret, men syntes min krop var lidt tung og træt.


Men det gode ved monsoonen er at det er højsæson for mango - og de smager himmelsk hernede. Så en gang proteinbar med mango og kiwi - ja det bliver ikke bedre søndags eftermiddags snack.

lørdag den 15. juni 2013

Perfekt lørdags træning

Jeg elsker træning i weekenden - ikke noget med at skulle tidligt op, men at kunne tage afsted, når man har lyst og kroppen er klar og vågen.
Den fik fuld gas til styrke og føler jeg er inde i en god periode med træning. Jeg har bare lyst til mere. Jeg har det som om jeg kunne blive ved og elsker følelsen af at presse min krop helt i bund.

Efter styrke så jeg, der sad en australsk fyr, som jeg plejer at snakke med i fitness. Han sad i spinning lokalet med sin computer og en cykling video, som han kørte efter. Ind med mig og op på cyklen. Fuld gas i 45 min med god musik og denne sprint video. Så var vi begge helt færdige.

Så dejligt træning og glæder mig allerede til en ny omgang træning imorgen. Efter træning skulle min sidste rest af humus spises, og idag blev det tun rørt op med humus på rugbrød med saltede soyanødder på toppen. Dejligt som lidt knas. Så nu har det været 3 dejlige og forskellige retter med humus. Kan kun anbefales

fredag den 14. juni 2013

Home alone

Mange er måske fristet til at bestille mad udefra, når de er alene hjemme, men jeg får lyst til at lave mad... Det er simpelt, men gider ikke stå i køkkenet i flere timer, bare for mig selv.

Igår stod den på æggehvidepandekage med humus og lidt salat. Da jeg havde lavet ekstra humus igår, tænkte jeg, gad vide hvad der kunne være lækkert at få til humus idag... Hmmm, ja da Naan brød. Det er så simpelt at lave og smager SÅ godt. Jeg prøvede mig frem med en ny version af Naan - den grove version. Normalt er Naan brød lavet på hvidt mel, men mine blev idag på mørkt indisk raki mel. Smagte vidunderligt.

Både humus og Naan er to simple ting at lave, men kan anvendes til mange retter. Der er et hav af humus opskrifter, men jeg laver altid min lidt på gefyl. Jeg havde desværre glemt at købe hvidløg, så det blev med rødløg istedet for.

Jeg blender blot følgende til HUMUS
  • Kogte kikærter
  • Yoghurt (gerne en tyk en)
  • Hvidløg (rødløg i mit tilfælde)
  • Krydderier (jeg anvender masala, salt og peber)
  • Citronsaft (kan undelades)
Jeg har ikke de eksakte forhold, jeg jeg blot styrer yoghurt mængden efter hvor tyk/tynd jeg ønsker mig humus. Prøv det, det er nemt og sundt og en super dip/sovs til mange retter.

Æggehvide pandekage med humus og agurk salat

Kylling med groft Naan brød, humus og agurk/gulerod




Den bedste start på dagen..

Jeg har normalt aldrig været tilhænger af morgentræning, da min krop lige skal vågne og have noget energi fyldt indenbords inden jeg føler, jeg kan træne igennem.
Derfor har jeg altid trænet efter arbejde, men ikke længere. Mine arbejdstider gør desværre at det er morgentræning der er på programmet nu. Men jeg er faktisk begyndt at blive ret glad for det.

Det er hårdt at komme op og igang, men når man først er det er det dejligt. Og det er den bedste følelse, at tage på arbejde og allerede have trænet. Så er man frisk og igang.

Jeg starter med min pre-workout shake inden jeg tager til træning. Så er det fuld gas i ca 5 kvarter og derefter protein shake.
Hjem til min yndlings morgenmad: HAVREGRØD med mandler, kanel og sukrin. Det er og bliver en vinder hver gang og et måltid jeg glæder mig til hver dag. Er det ikke utroligt?

torsdag den 13. juni 2013

9 år

Igår var hviledage, så idag var det tilbage til vægtene - og det var dejligt. Super pump på ryg og skulder, mine favorit muskel grupper. Men efter dagens træning gik vi op til vores gamle fitness center, Golds Gym, som pt er under rennovation. De forventer det står klar den 8 juli, men lige nu ligner det godt nok et stort kaos. Gulvet er brækket op og ren byggeplads over det hele, så er lidt spændt på den 8 juli.

Nå men vores medlemskab i Golds Gym udløber til starten af oktober, så vi var derhenne for at snakke om fornyelse af medlemskab. De kører nemlig med lidt billigere tilbud inden de åbner igen. MEN..... det de startede med at tilbyde idag var sku et 9 års medlemskab...

WHAT.. 9 ÅR...

Øh nej tak.. Så kom de med 5 eller 3 år... Hvad sker der?? Nå men de kunne pt ikke give os en pris på bare ½ år. Og nej hernede snakker man ikke om 1 måned. Det er lidt en anden verden.

Så vi må se om vi kan forhandle os frem til et eller andet. En ting er sikkert, det bliver ikke et 9 års medlemskab jeg skriver under på !

onsdag den 12. juni 2013

Den indre kamp

Om man er på diæt eller blot holder en stram kostplan, for at holde formen, så vil det til tider blive en kamp. Der kan gå lange perioder, hvor alt kører og man føler sig i super kontrol. Men dage med kamp vil komme. Dage hvor man får for lidt søvn, humøret i er bund eller hvor man bare er sulten og har lyst til ALT.

Men som før sagt så er man sin egen værste fjende. De fleste kender sig selv godt nok til at vide, hvornår man vil falde i og hvor fristelserne vil være.

Hvad gør jeg? Ja jeg kender min svage sider og hvornår det er jeg skal kæmpe med mig selv. Jeg prøver at forberede så meget som muligt både mentalt men selvfølgelig også min mad, så jeg ikke skal ud i en situation, hvor jeg er for fristet. At lave mad og tage den med i løbet af dagen, så man ved hvad man spiser og ikke skal være afhængig af, hvad man kan finde på vejen, er altid en super god ide.

Jeg har altid min mad på job. Alle måltider og spiser dem på ret præcise tidspunkter. Det kan lyde mekanisk, men det virker for mig. Ex så ved jeg at kl 11.30 får jeg noget frugt, kl 14 er det fokost, kl 16.30 er det proteinkage/bar/shake. Med disse fix punkter har jeg noget at se frem til og jeg forhindrer min krop fra at blive helt low og mega sulten.

Om aftenen er mit store svage område - det er her jeg kæmper. Jeg har prøvet at alliere mig med min kæreste og bedt ham om at være efter mig. Men ellers virker det for mig at holde mig aktiv og igang. Ring til noget, lav maden til næste dag, orden vasketøj mm.

Men ja jeg falder også i og når jeg gør det, er det ofte big time. Men så er det bare tilbage på sporet næste dag. Giv ikke op, nydelsen ved noget slik eller andet fristene er så kort sammenholdt med det mål du gerne vil opnå.

tirsdag den 11. juni 2013

Savn hjemmefra....


Der er bare ikke noget bedre end friskbagt brød, og især ikke rugbrød. Når man nu ikke kan få dette og ikke har været vant til at få friskbagt rugbrød i over et år, så kan du nok forstille dig, hvor lækkert det var at få det... Havde haft en brødblanding med hjem fra DK (de 5 gårdes rugbrødsblanding) som jeg bagte. Super nemt og utrolig lækker.

Træningen var hård imorges og mine ben føles ret tunge. Tror de skal have en fridag imorgen. Har også styrketrænet og løbet de sidste 3 dage i streg. Så nu må den hellere få en hvile dag.

Er ikke helt stolt over dagens form. Er blevet mere blød end jeg var tidligere, så skal til at stramme den lidt an igen på kosten.

søndag den 9. juni 2013

Monsoon madness

Gaden udenfor fitness centeret...
Normalt trasker jeg hen i mit fitness center i klip klappere, shorts og en top og stadig når at svede lidt på vejen grundet varmen. Men idag er det en helt andet situation. På de bare små 10 min det tager at gå derhen blev jeg næsten gennemblødt.

Jeg var ellers pakken ind i mine gummistøvler og poncho, som nu vil være fast beklædning de næste 3 måneder, for monsoonen er desværre startet. Og det regner - BIG TIME. Jeg tror faktisk det har regnet non stop siden igår aftes og det er ikke små dråber der kommer.

Nå men trods det så var det en helt igennem super træning idag. Var top motiveret og havde super energi. Så lagde ud med 7 km løb i tiden 31.19 min og derefter en god omgang tung skulder træning. Det er så fedt når man har de dage, hvor man bare kan fortsætte med træning og stadig have energi. Ren duracel.

MEN har igen fået mig et nyt mål og løb: MUMBAI MONSOON MADNESS. Det bliver crazy. At skulle løbe 10 km i højt sandsynlig monster regnvejr. Og allerede om en lille måned. Løbet er den 7 juli, så det er jo ligepludselig snart.

Det er lidt skørt med alle disse løb for mig (eller dette er så mit løb nr 3 nogensinde på 10 km), men jeg elsker mål at træne hen imod og det giver disse løb mig. Desuden er der meget få valgmuligheder på cardio fronten. Jeg kan virkelig mærke jeg savner holdtrænings mulighederne derhjemmefra. Det er for mig super som afveksling til styrke eller blot som et mix. Men når denne mulighed ikke er her, så må løbebåndet tages i brug.

Så er både lidt spændt men også nervøs på dette monsoon madness run....

lørdag den 8. juni 2013

Keep it simple

Nogle dejlige ting er ofte de mest simple - også når det gælder mad. Jeg elsker clean og simpel mad, hvor man kender sine råvarer, og det er denne dejlige ret. Ikke noget specielt, men bare let, sundt og lækkert.

Tunsalat med agurk og gulerods salat. En dåse tun blandes op med et fint hakket rødløg, 3 ss yoghurt og krydderier. Jeg blander lidt tørrede kikærter i, for at give lidt knas til tun mussen.
Færdig og klar !

Og denne dejlige vand på dåse med blåbærsmag... Ummmmm den er god... Den kunne nemt gå hen og blive vanedannene.

Ændring i træningsplaner...

Det var meningen at jeg skulle ud og spille badminton idag og havde faktisk glædet mig ret meget, da jeg ikke har spillet i MEGET lang tid. Jeg har spillet en del i mine unge dage, men det er vist et stykke tid siden.

Nå men derfor havde jeg glædet mig til idag, hvilket desværre ikke blev til noget alligevel. Blev brændt af :-( Men så er det jo godt man er forberet og har sit fitness tøj med, i tilfælde af et gang træning skulle friste.


Så den stod på styrke og afslutning på kondicyklen. Jeg savner sku lidt en kondicykel, da der ikke er en i det center jeg pr træner i, men mere eller mindre kun løbebånd og så de der morfar/sofa cykler, hvor man sidder eller ligger ned. Og nej det er sku ikke en kondi cykel.
Så det var jo dejligt idag at træne et nyt sted med kondicykel og bonus var at der var blade at læse i..... JAAA det er der normalt ikke hernede og disse var min favorit blade.. Musscle and Fitness.. Så de 20 min gik super stærkt...

fredag den 7. juni 2013

Den store bagemorgen....

Mit fitness center har desværre lukket idag og havde egentlig planlagt en lilleløbetur udenfor men tænkte min krop havde brug for en pausedag idag, da den kommer til at stå på træning hele weekenden. Jeg er ikke særlig go til at tage disse pause dage, men kroppen har brug for hviledage.

Men nu var jeg jo tidligt oppe, så hvorfor ikke bage lidt. Elsker at bage og eksperimentere, men har ofte for lidt tid til dette om aftenen. Det blev til nogle chokolade muffins og til nogle puf æble/kanel boller.
Total morgenhygge på denne dejlige fredag....

Alle puf æble/kanel bollerne er allerede spist - Michael var ret glade for dem...
  • 6 æggehvider
  • 1 æble
  • 10 gr malet kokosmel
  • 25 gr vanilje proteinpulver
  • 3 ss sukrin
  • kanel
Æggehvider piskes stive sammen med sukrin. Æblet hakkes i små stykker og blandes med det andet tørre. De to masser blandes forsigtigt sammen og dejen ligges på en bageplade med en ske som boller - bages i ca 20 min ved 180 gr til bollerne begynder at blive gylden brune..


torsdag den 6. juni 2013

Træt... Og hva så?

Ja jeg er træt, træt når jeg vågner og ikke ligefrem klar på træning. Jeg følte faktisk at jeg gabte mig igennem det meste af min træning imorges. Men at være træt betyder ikke at jeg giver op. For så kan det hurtigt bare blive en undskyldning, for ikke at træne.

Det er SÅ nemt at finde på undskyldninger. Og det kan hurtigt ende med at blive en dårlig vane. Så nej træthed stopper mig ikke, der skal stadig trænes. Og det blev der, dejlig hårdt og svedigt.

At føle sig træt betyder ikke nødvendigvis at man ikke kan træne igennem eller yde en god indsats. Det foregår ofte oppe i ens hoved og ikke altid kun i kroppen. Jeg prøver at flytte fokus fra træthed over på min træning og på at det nok skal blive en super træning.

Jeg havde det på samme måde, da jeg skulle løbe i Singapore. Jeg var MEGA træt og havde mest lyst til bare at gå i seng og droppe det løb, da jeg skulle løbe kl 00.30 om natten. Men nej, begyndte at fokusere på løbet og finde al den positive energi frem og ja det gik jo ret godt trods træthed.

Så spændt ikke ben for dig selv - husk du er selv din egen værste fjende til ikke at komme til træning. Drop undskyldningerne og husk og fokuser på dit mål.

To glade tøser i mål efter er varmt og svedigt løb i Singapore...

onsdag den 5. juni 2013

DOMS

Tilbage i Mumbai og tilbage i mit træningscenter. Det er nu dejligt at kunne træne igennem igen med ordentlige maskiner og vægte. Hotel fitness er ok, men ikke helt optimalt. Så det fik gas igår til træning, så meget at mine ben var helt gele bagefter, da jeg gik hjem fra centeret. her til morgen kan de så mærkes... DOMS..

Yes det er nu en dejlig følelse, for det giver følelsen af at have givet den fuld gas dagen inden.

Imorges var det igen styrketræning og denne gang i et ny indkøb fra Singapore....
Nye træningsko......
Elsker dem, de er super fede og utrolig gode at træne og løbe i. Man bliver bare lidt mere motiveret af nyt trænings gear :-)

Rigtig go dag derude - husk, giv den nu gas til træning, det giver den dejligste følelse bagefter :-)

søndag den 2. juni 2013

Træning i Singapore...

Imorges stod den på træning på hotellets gym i Singapore og har faktisk savnet mit fitness træning lidt. Al det her lønog fokus på løb er egentlig ikke mig, men når Michael skal løbe er det nu hyggeligt at være med. Jeg elsker jo konkurrence og at slå sine egne rekorder og forventninger.

Rekord blev ikke slået til mit løb, men mine forventninger blev helt sikkert indfriet. Det er svært at vide hvad man skal forvente af et løb der er så meget anderledes i klima og afholdes midt om natten.

Men at blive nr 8 blandt kvinderne er jeg nu lidt stolt af. Og især når løb jo egentlig ikke er mig samt det kun er mit andet løb på 10 km distancen nogen sinde.

Men jeg fik trænet vægte idag og det var dejligt, bortset fra det var nok det mest kedelige hotel fitness jeg længe har været på. Ok med maskiner, men bare dødt og uinspirerende. Glæder mig til at træne hjemme i Mumbai igen. Så skal der pumpes igennem.

Idag et vi taget til Malaysia på besøg hos Michaels onkel, og nyder en masse spændende frugt fra det lokale marked :-)



lørdag den 1. juni 2013

Happy....

Så kom resultatet og er nu godt tilfreds... Tiden blev 47.15 og blev nr 51 ialt og nr 8 blandt kvinderne... Det er da meget godt :-)

Ligger lige nu og lader op til at sende Michael afsted på 42 km... Uhh det bliver hårdt i varmen... Og vi er lettere trætte af at være kommet i seng kl 3 og ikke rigtig kunne sove længe...


NAME:LENE HANSEN JUEL
EVENT:10km
DATE:May 25, 2013
BIB/DIV:  B6202 / FEMALE 30-39
TIME:0:47:40 (gun) / 0:47:15 (net)
 COMPARE Years

Result in Entire Field - 51st place
7364 finishers behind. Less than 1% of finishers ahead.
Result in Gender (Women) - 8th place
3444 finishers behind. Less than 1% of finishers ahead.
Result in Division (FEMALE 30-39) - 2nd place
1025 finishers behind. Less than 1% of finishers ahead.
LEGEND
The location of the figure on the line shows your position in the finish order of the race. The closer the figure is to the right, the closer you were to the winner.
FACTS
Who's who
Of the 7415 who finished, 47% were Women and 53% were Men.
Opposite Sex
For the record, you were ahead of about 99% of men runners.
Timing Info
Your start delay: 25s.
This page based on GUN 

  Click images for NET times.


 Over Final 1.5km 
You passed
5
runners
And
0
passed you