Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 29. september 2013

Olympia Cheese cake

Jaa sikke en dejlig morgen. Stod tidligt op for at se finaler fra Olympia, da der var live stream og morgen her i Indien passede med aften i USA.
Så ind på sofaen med computeren og min cheese cake fra igår aftes. Og ja den var god, så det hele forsvandt :-) den skal helt sikkert bages igen og næste gang må jeg prøve at skrive ned hvad jeg har puttet i.


Så total amerikaner hygge på sofa med finaler og protein cheese cake. Og ja jeg syntes det var de rigtige vindere i de to klasser women physique og figure women. Jeg må sige at vinderen i figure er blevet noget stor og især hvis man skal prøve at sammenligne til bodyfitness i DK.
Så selvfølgelig også mr Olympia finalen og der var vist ingen tvivl om vinderen der. Men det er dæmme nogle store mænd og er spændt på at se mange af atleterne i Indien til Sheru Classic. Spændt på om nogle vil skifte placering.

Min træning var hårdt idag. Startede godt ud med 27 armbøjninger, men derefter gik det ned af bakke. Var slappede i samtlige øvelser end normalt. Men fik presset alt det igennem jeg kunne og syntes egentlig jeg havde mig en god omgang træning. Man kan jo ikke sætte pr hver gang :-)


lørdag den 28. september 2013

Lime ostekage

Dette var et rent eksperiment, men det er jo det jeg bedst kan lide. At have en ide og så prøve sig frem med forskellige ingredienser, og samtidig holde det sundt.

Idag var der lime ostekage på tegnebrættet. Jeg havde dog ingen smøreost, som jeg egentlig gerne ville have haft i. Men det er ikke nemt at få hernede med mindre det er med fuld fedtindhold og til en formue. Så forsøgte uden....
En bund af nøddemix, sukkerfri honning, havregryn og peanutbutter med en lime/oste agtig topping. Ih det bliver spændende.

Den står lige nu på køl og er mega spændt på smagen og konsistensen, når den lige har sat sig i køleskabet...


Rutine slået til

En uge er snart gået og hvad har jeg lavet? Ikke ret meget nyt. Det har faktisk været ret meget en rutine uge.
Stå op om morgenen, drikker min pre workout shake og så afsted til træning, arbejde, mad og sove.
Jeg har kæmpet lidt nogle dage med mad. Jeg har ikke madordning på arbejdet og skal selv have min mad med eller bestille udefra. Men heldigvis har fornuften og planlægningen vundet i denne uge. Planlæg din mad og du vil ikke fejle eller fortryde.

Aftensmaden har også været lidt rutine. Har nok 3 ud af 4 aftener fået wraps med tun og salat. Det smager bare dejlig og er super nemt og hurtigt.

Træningen idag var faktisk god - men syntes ikke helt resultatet er helt iorden. Jeg kæmper med mine pull ups, og føler ikke rigtig jeg kommer videre. Vil så gerne kunne tage lidt flere. Min rekord er 7 stk, men kommer som regel op på 5 eller 6 stkAhh det er jo bare at kæmpe videre.


onsdag den 25. september 2013

Den bedste tid på året...

...er netop nu. Grunden til dette er ikke vejret (selvom det faktisk her i Mumbai er ved at være ovre med monsoon og solen er på vej frem), men derimod, at mange af de store fitness konkurrencer finder sted nu her.
Motivation...

  • Debutantstævne (i DK) den 7 september
  • VM (i Ukraine) den 15 september
  • Stavanger Open (Norge) den 21 september
  • Olympia (USA) den 28 September
  • DM den 5+6 oktober
  • Sheru Classic (Indien) den 26+27 oktober
Alle disse stævner/begivenheder er med til at give mig motivation til min træning. Det er super fedt at kunne se live stream fra disse konkurrencer og selv sidde og heppe samt gætte lidt med på placeringerne.
Jeg kommer kun til at være til stede fysisk til Sheru Classic, hvilket jeg også glæder mig til at opleve igen.

Jeg kan kun anbefale folk der gerne vil stille op, at tage til en konkurrence og se det live, inden man kaster sig ud i diæt mm. 

mandag den 23. september 2013

På hjemmebane

Dagens morgentræning var på hjemmebane.... I fitness. Kan mærke det er her min motivation ligger og jeg føler mig hjemme. Mødte selvfølgelig også ham fyren fra i lørdags i protein butikken, som kom hen og hilste på.. Nu meget hyggeligt.

Det var ren styrke idag af mine to yndlings muskel grupper, nemlig ryg og skulder. Dejligt at presse godt igennem, men må faktisk indrømme, at det føles lidt underligt ikke lige at slutte af medborger cardio. Som om træningen ikke helt er færdig. Der er bare noget dejligt ved lige at slutte en god omgang styrke af med lige at presse pulsen helt op.

Men efter den lange løbetur igår, var der idag pause på cardio fronten og fokus på styrke idag. Jeg nyder ikke at træne det samme hver dag.

søndag den 22. september 2013

Carb up inden.....

Fik lavet super dejlig aftensmad igår og nok det bedste jeg har lavet hernede i Mumbai.
Vi var jo i Doha for et stykke tid siden og elsker mad fra Mellemøsten. På to dage tror jeg at jeg fik tabouleh 5 gange. Det er og bliver en super dejlig salat. Så ville prøve at genskabe denne, uden en egentlig opskrift, men mere på gefyl. Som jeg jo bedst kan lide. Og den blev super...
Brugte følgende:

  • Frisk Parsille
  • Taboule
  • Tomat
  • Rødløg
  • Dressing af lime, balsamiko, olie og sukrin


Det hele hakkes fint og blandes med dressingen. Jeg lavede kylling og æggehvidemuffins dertil, samt lidt brød og agurk. Perfekt aftensmad til dages trænings præstation idag, som var intet andet end CRAZY.

Jeg løb sku 20 km. Eller det vil sige, jeg var lige nede at gå 2 gange. Jeg var seriøst presset. Løb med Michael og en anden gut, som begge er gode marathon løbere, og så kom jeg som det tynde øl. Har aldrig løbet så langt før og er heller ikke sikker på jeg skal det igen.

Jeg var mere end almindelig presset. Trafik fra alle sider, hjemløse hunden overalt, hundelort, krager i mængder du ikke kan forestille dig (og jeg et bange for fugle), rotter, skrald og så div lugte der ikke kan beskrives. Det var hvad der var på ruten idag.

Men må indrømme det var dejligt rent mentalt at gennemføre, men sjovt var det ikke. Desuden havde vi også glæden af solen idag, så det var ret varmt.

Så imorgen er det tilbage i Golds til en god omgang styrke. Så er jeg på hjemmebane igen :-)

Afslapning ved pool efter dagen hårde og lange tur... Dejligt at pleje stængerne i solen

lørdag den 21. september 2013

Jeg er for kendt til det her sted....

Det er jeg dog langt fra, men nogle gange føltes det lidt som at være kendis hernede i Mumbai.

Startede imorges med en gang styrketræning af tri og biceps efterfulgt af spinning. Ja spinning. Har faktisk ikke været på en spinning time i næsten 1/2 år, så idag måtte det prøves igen. Imens jeg stod ude foran døren og ventede på min time, kom en af de nye personlige trænere hen til mig.
"You lift very strong. I have seen you train biceps with the same weight as the men. You are very good".
Vi snakkede videre og lidt om uddannelse, som i mine øjne hernede ikke er af super kvalitet. Han tog hans træner uddannelse over nettet. Hmm ingen praksis træning???
Nå men han siger så "I look at members to check techniqe and when I see you, you do it so perfekt. You must be a pro". Tja det er da dejligt at høre, og bliver da glad men griner også lidt.

Senere på dagen tager vi i mall, for at shoppe lidt og jeg skal selvfølgelig lige et smut i protein butikken og købe nye forsyninger. Manden i butikken siger straks, du træner da i Gold Gym Bandra ikke? Jo siger jeg så uden at ane hvem han er. Ret pumpet og veltrænet fyr ellers.
Og det skal siges vi er i en anden bydel i Mumbai, et stykke væk fra vores fitness center.

Vi snakker lidt og jeg får mine sager og så styrter han hen til varelageret. Finder strakt 2 t-shirts's frem til Michael og jeg. Vi siger tak og ham når lige at sige, vi ses på mandag i Golds.

Vi er begge blevet helt pjattet med Syntha-6 vanilia cake batter. Damn den smager godt.
Og ja så lige dagen ryg posering :-)



torsdag den 19. september 2013

Out of control

Sådan har jeg det lidt idag. Min selvkontrol er ikke den største og når der først er taget hul på de dårlige madvarer, ja så er det for mig desværre out of control.

Det gik godt fra morgenen af, stod meget tidligt op for at træne, da jeg skulle møde tidligt på job idag (en tur ud på vores lager). Så afsted til træning som blot bestod af cardio idag.
Havde faktisk ikke lysten, så efter 3 km på løbebåndet, kedede jeg mig simpelhen for meget, til at kunne forsætte. Gik 300m og blev enig med mig selv at jeg godt lige kunne nuppe lidt mere. Det blev så til yderligere 5 km som intervaltræning. 300m i rask gang, 700m i hurtigt løb - dejlig interval træning. Og nok bare rart med lidt afveksling.

Nå men afsted på job med madpakken klar, MEN så kommer jeg derud og straks kommer der ting og sager til mig. De bliver ved med at give mig the, som jeg ikke drikker - det er the med mælk og utrolig store mængder sukker. Men ud over det er der chokoladekiks. Ahhh havde lidt dårlig samvittighed over at sige nej til alle deres tilbud og ja de fristede også.
Så bare en.... Men nej det blev til mange.. tis

Nå men så kom jeg hjem sent på aftenen og var pænt sulten og uden lyst til at lave mad. Så ren snack mad. Følte nok at jeg havde ødelagt min kost med de kiks, så hvorfor ikke bare spise hvad jeg havde lyst til til aften.

Ja jeg kan komme lidt ud af kontrol når det først går galt, men heldigvis er dette ikke hver dag :-)

onsdag den 18. september 2013

Net shopping - protein barer

Jeg har fået mig et yndlingssted at net shoppe barer – iHerb (iherb.com)

De har et super udvalg og til gode priser. Det er på trods af at de skal fragtes fra USA, men det kan stadig betale sig. Jeg har netop bestilt en ny omgang. Jeg holder mig til små pakker (hellere flere små en en stor), så er fragten ret lav og jeg har heller ikke haft problemer med moms eller lign.

Sidste bestilling fra Iherb

Jeg har 3 forskellige barer jeg er fan af:
-         Quest
-         Chokolite
-         Carbdiet

For mig er kravet til en proteinbar at den ikke skal over stige 200 kcal, ellers bliver det mere slik end en bar og ligeledes for mange kalorier til en proteinsnack. For det er en snack, men en super dejlig snack. Derudover kigger jeg selvfølgelig på proteinindholdet. Jeg gider ikke have barer, hvor protein % er for lav. Så går pointen jo ligesom væk.

Questbarerne er gode, fordi man kan få varianter der ikke er med chokoladeovertræk, hvilket er ret godt til her i Indien grundet varmen. Desuden syntes jeg de har en god konsistens og smag. Det skal siges, at jeg ikke har smagt alle varianter. Cashew/kokos smager fantastisk og her får du 170 kcal med 20 gr protein - perfekt.

Chokolite er en dejlig lille bar at have med – der er ca 100 kcal og 10 gr protein. Så ønsker man at spare på kcal er denne perfekt.

Carbdiet smager super, især den med rosted coconut – ren Bounty bar og så er der 20 gr protein i baren, hvilket jeg egentlig helst vil have.

En sidste favorit bar som jeg ser lidt mere som slik er Supreme – rocky road. ELSKER DEN BAR. Jeg køber den dog kun i den lille udgave, da den store bar indeholder ret mange kcal.
Hvis du anvender denne kode, kan du få op til 10$ rabat på din bestilling: VAK476

Man kan mene hvad man vil om proteinbarer, men for mig, så er det min lille snack, som jeg ofte spiser i stedet for at spise slik eller andet usundt.


mandag den 16. september 2013

Motivation

Motivationen er ikke altid til stede, og hvad gør man så? Tja pt er min ikke på det højeste så kneb må tages i brug.
Jeg anvender ofte følgende:
  • Hvis morgentræning, så bare op og afsted. Ingen diskussion med sig selv, om man nu ikke skulle sove lidt længere. Simply just do it - ingen grund til at give sig selv et valg.
  • Planlægger min træning i hovedet, så jeg ved hvad jeg skal lave
  • Lytter til fed træningsmusik inden jeg tager afsted, for at få de gode humør frem samt motivationen
  • Kigger billeder af andre atleter og minder mig selv om, at det er jo sådan jeg gerne vil se ud.
  • Laver trænings aftaler med andre (dog lidt svært for mig her i Indien)
Find ud af hvad der virker for dig og brug de små kneb til at komme afsted - en træning er aldrig fortrudt, når man først er færdig

MOTIVATION

søndag den 15. september 2013

Stædig -> hidsig -> stædig

Elsker bare disse sko...
Bare en skam de var 5 kg tungere idag end igår :-)
Igår tog jeg i Golds inden vi skulle ud og spille badminton. Jeg bliver jo nødt til at have min dosis styrketræning, selvom jeg skulle spille badminton senere :-)

Nå men vågnede kl 05.50 - aner ikke lige hvad der skete der, men det resulterede i at kl 9 var jeg bare klar til træning. Ved styrketræningen følte jeg mig ikke super stærk, hvilket var lidt træls, når nu jeg egenlig var ret motiveret.
Jeg havde heldigvis en af de personlige trænere til at hjælpe mig lidt, så jeg kunne presse i bund.
Derefter ville jeg bare have en lille tur på løbebåndet, for lige at svede igennem, men benene føltes faktisk ret gode, så gav den fuld gas. Jeg kunne se at min pr på 5 km var indenfor rækkevidde, så pressede igennem, men..... På de nye løbebånd de har i Golds, sætter de automatisk tiden til 20 min, hvis man ikke selv indtaster noget, og når man kommer op omkring 18 min, kan man ikke ændre det.., but why..... Trykkede i vildskab på alle knapper, men uden held...
Så pludselig stoppede mit løbebånd og jeg var ret hidsig. Men har heldigvis lært at vende min hidsighed til stædighed, så pressede lige 1 km mere ud af benene på 14 km/t. Så var jeg færdig. Men f..., hvor var det træls.....

Nå men imorges var noget helt andet. Var total træt og ikke særlig motiveret. Styrketræningen blev faktisk ret god, trods de dårlige odds, men løb... Hmm var ellers lidt opsat på at ville teste min pr igen,da det nu gik i vasken igår, så min stædighed var tilbage. Men det var mine ben ikke.
Var tung og træt. Ingen pr men fik gennemført 5 km og som "straf /bonus" tog jeg 5 km på kondicyklen for fuld skrald - så kunne de ben heller ikke mere.


Me and my weights :-)




fredag den 13. september 2013

Hørt på kontoret

Og ja på det indiske kontor... " Michael løber 20 km, ja han løber rigtig meget... Det er ikke sundt.. Alt for meget motion. Lene hun havde mange muskler da hun kom til Indien, nu har hun ikke så mange.. Det er bedre... Michael han laver for meget"

What.......... Der er vist en der ikke helt har styr på fakta. Jo jeg er måske blevet lidt mindre, men tror ikke min muskelmasse har ændret sig særlig meget.
Og Michael, tja jeg plejer jo at slæbe ham med i fitness hver morgen. Nogle gange får han lov til at blive liggende, men åbenbart er det ham der laver mest.

Ja ja jeg kunne blot grine over det :-)

Og dagens aftensmad er lige så rutinepræget som morgenmaden. Aftensmad er ofte æggepandekage eller wraps med tunmousse. Nemt og lækkert.


Kæmper

Jeg syntes jeg kæmper lidt for tiden. Ikke at jeg er på diæt men min motivation og mine tanker er ikke 100% fokuseret på træning.
Jeg kommer afsted og yder en hæderlig i datas, men mangler bare lige det sidste, for at være helt tilfreds.

Det er weekend lige om lidt og det skal nok hjælpe på det, og imorgen står den nemlig også på en badminton dyst. Kan mærke det er ret rart med lidt afveksling på træningsfronten.

Men en ting jeg nyder hver morgen med glæde er min Shake efter træning samt min elskede havregrød. Havregrød blandet med mandler og med kanel og sukrin på toppen. Det er en sikker vinder hver gang :-)

Rigtig go dag derude og dejligt med weekend lige om hjørnet


torsdag den 12. september 2013

Ude at rytme

Sådan føler jeg mig pt. Og blot efter to dage uden træning - det føles som en uge siden jeg trænede sidst. Jeg har ikke helt været på toppen de sidste par dage og har derfor måtte droppe træning. Maven er ikke god, men i bedring. Derfor tog jeg afsted imorges, vidste godt det ikke ville blive en super omgang træning, men for mig var det mere vigtigt at komme tilbage i rytmen igen.

Det er hårdt at slippe ens gode rytme med træning og kost, for det er bestemt ikke nemt at komme tilbage. Og nu lyder to dage jo af af ingenting, men når man ikke har det helt godt, så føles ens form bare elendig.
Det kom helt af sig selv, at træne lidt lettere end normalt imorges, for havde kvalme hvis jeg pressede mig for meget. Det lyder måske ikke specielt sundt eller hyggeligt, men det var faktisk dejligt bare at svede lidt igen.

Så ens træning behøves ikke at være 100 % hver gang - det er bedre at komme afsted og lave lidt end at blive hjemme.

mandag den 9. september 2013

Weekend ophold

Dejlig hotel brunch og frugt cocktail
Så er et dejligt ophold netop slut på luksus hotel. Vi havde med vilje bestilt et værelse uden Internet, for at kunne slappe, uden konstant at være på.

Nogle gange kan jeg godt have en tendens til hele tiden at være på nettet og ikke være tilstede. Og man slapper af på en hel anden måde, når internet og lign ikke forstyrrer en.
Det var dog meningen, at der skulle lidt anderledes træning på programmet, men vi var begge lidt for trætte til at spille squash og tennis banen.. Tja den lignede ikke en, der havde været brugt i laaaang tid.

Men den stod på lidt fitness og masser af lækker mad. Fik mig en super stor mørbrad bøf - der er nu ikke noget bedre end en go bøf. Desværre bare noget man skal kigge lidt længe efter her i Indien.

Nå men søndag var kanon træning. Var total i syv sind om hvad jeg skulle. Der var arrangeret løb med nogle andre udlændinge kl 6.30 og havde egentlig sagt ja. Men kunne mærke jeg begyndte at trække lidt i land.
Det at løbe 12 km er ret vildt i min verden og ikke noget jeg bare lige gør. Og så at skulle løbe det med 5 andre, der løber marathon i det samme tempo, som jeg løber 5 km i, var måske liiige at tage munden for fuld.

Jeg er ellers sjældent typen, der takker nej til et fysisk udfordring, men denne her var vist bare lige over min liga.

Nå men min styrketræningen blev istedetfor super god. Følte mig stærk og total motiveret. Og da jeg så, at jeg kunne løfte tungere end nogle af fyrene, fik jeg mig endnu et boost.
Efter styrke ville jeg lige på løbebåndet og løbe 5 km, når nu jeg havde takket nej tak til de 12 km. Og det gik super. Kom tæt på min pr. 5 km på 22.03 min - ja tak jeg var glad og stolt.
Nyt layout i Golds Gym - nu med skiftende porno belysning - tja hvorfor ikke....
 Træningsbilleder fra morgentræning på hotellet. Ryg og biceps er og bliver dejlig træning.

lørdag den 7. september 2013

Mumbai på godt og ondt

Tidligere før monsoonen har vi løbet på stranden hernede i Mumbai, som egentlig har været ret lækkert som afveksling på ens indendørs fitness træning.
Men her under/efter monsoonen er dette ikke lige noget der står højest på min liste. Tror lige jeg venter lidt endnu til de får styr på oprydningen på den strand.

Så prøv at forestille dig, hvor beskidt vandet tilsvarende er.... Ja det er Mumbai på godt og ondt. For det er da lækkert, når stranden er ryddet, at kunne løbe en tur om morgen kl 7.30 i 25-30 graders varme. Men bliver da lidt glad af at se solen skinne, når man står op. Så længe det ikke er ud til en affaldsplads..

Lad os håbe på renere strand inden længe....


Laaaaang weekend forude

Ja der er helligdag/festival i Indien på mandag så dermed en dejlig lang weekend.

I weekenden står den altid på træning, da jeg elsker at træne i weekenden. Der er ingen tidsstress og jeg behøves ikke tidligt op, for at træne. Men i morges var dette ikke tilfældet. Vågnede 6.50 og kunne ikke sove længere. Heldigvis følte jeg mig faktisk ret frisk, hvilket er typisk, når man nu ikke altid gør dette i hverdagens.

Nå men energien er tilbage og fik kørt en super omgang træning igennem. Mine ben er HELT færdige nu. Efter en gang styrke af ben og skulder og biceps stod den på løbebånd. Jeg er aldrig helt klar over hvor langt det bliver, da det afhænger lidt af humør og energi. Men idag blev de til 7 km. Det var dejligt men også ret hårdt.

Hjem og så var jeg klar til livestream af debutant stævne i fitness, men det virker sku ikke... Tis... Nå men hygge på sofa med en dejlig frokost og mads og monopolet i radioen. Det må være det næst bedste.

I morgen står den nok på lidt anderledes træning og et dejligt ophold på luksus hotel her i Mumbai. Det kan lyde mystisk at tage på hotel i den by man bor i, men det er jo en ret stor by og hotelophold hernede er bare super forkælelse.

Dagens frokost....

fredag den 6. september 2013

This is India

Endelig havde jeg her til morgen min almindelig energi tilbage og havde sat mig op til at skulle prøve spinning igen. Jeg har ikke været på en spinningtime i over 5 måneder, så var spændt på at prøve dette igen.

Fik trænet lidt styrke inden og derefter op og klar på cyklen med mine spinningcyklen. Den cykel jeg havde valgt var ikke helt super, så ville lige skifte til en anden, meeeen.... Min ene lås på skoen ryger af skoen og siddet nu fast på pedalen.. Tis. Får fat i nogle folk, men de kan ikke få min lås af. Det skal siges, at 95% af medlemmerne kører med alm sko og ikke spinning sko med låse på.

Lettere frustreret over at ikke kunne køre, ser det nu også ud til, at der ikke er nogen time alligevel. Jeg er den eneste i lokalet og timen er allerede 10 min igang.
Det skal siges at folk kommet ofte for sent til timerne incl instruktøren, men det ligner ikke at der er nogen time idag. Hmm igen time og ingen sko.

This is India.... Men træls endelig at være klar og så sker dette. Nå men jeg vil prøve at gemme min energi til en ny omgang træning imorgen. I Indien bliver man nødt til at trække lidt på skuldrene over sådanne ting :-)
Mine spinningcyklen - nu kun med en lås.. Den anden sidder på cyklen i Golds Gym

torsdag den 5. september 2013

At føle sig iform

Det gør jeg bestemt ikke for tiden. Er stadig træt og energiforladt. Idag tog det mig 1/2 time før jeg kom ordentlig igang i fitness, og ja så var mine styrker øvelser næsten færdig.

Men hvornår føler man sig i form? Jeg ville tro jeg har en lavere fedt procent end da jeg flyttede fra DK, men føler ikke altid det er tilfældet. Min mave her i Indien har sit eget liv - den er ofte lidt oppustet, hvilket gør at jeg føler mig total ude af form.

Når jeg tænker tilbage så har det nok været under en konkurrence diæt at jeg følte mig bedst i form - det skulle jo også helst være tilfældet. Men problemet er blot at for mig under den sidste måned af diæt er jeg så træt, at jeg ikke rigtig "nyder" min form.

Det er nogle gane svært at acceptere mindre end en konkurrenceform,når nu man har været der. Men at være inde i en periode med lav motivation gør heller ikke noget godt for ens eget billede af ens form.

Glæder mig til weekend og lidt bedre tid og forhåbentlig motivation til træningen :-)


tirsdag den 3. september 2013

Energiforladt.....

Har ramt min trætte periode igen. Kommer afsted til træning om morgenen, men savner overskud og energi. For mig er den eneste løsning blot at hænge i. Dropper jeg træningen kan jeg blot ende med at blive mere træt og have endnu sværere ved at komme igang igen.

Så jeg kæmper. Det positive er, at efter Golds Gym er renoveret, har de fået nye cardio maskiner. Og i disse maskiner, kan man gå på nettet og se trænings videoer. Det er med til at holde energiniveauet under cardio lidt oppe. Ellers fik den i morges fuld gas på musikquizzen som podcast. Ikke at jeg løb hurtigere af den grund,men det er bare lidt sjovere, at have noget fedt at lytte til i ørene.

Vender forhåbentlig stærkt tilbage med lidt mere energi i den længe.


søndag den 1. september 2013

Dessert aften

Dessert til aften x 2 - det er da ikke dårligt. Det har været en helt igennem afslappende dag idag. Træningsfri, da kroppen var lidt træt efter den lange løbetur igår, samt derefter blev det også til en tur i fitness til en omgang styrke.

Så har ligget ved pool og slappet af idag samt fået massage, da min nakke er helt smadret.

Nå men første dessert blev til en dejlig chokoladekage:
  • 3 æggehvider
  • 2 hele æg
  • 100 gr hvide bønner
  • 40 gr chokoladeprotein
  • 10 gr kakaopulver
  • 10 gr malet kokosmel (kan sløjfes)
  • 10 gr sukrin
  • 1 tsk bagepulver
4 æggehvider piskes stive. Den sidste æggehvide og de to blommer hældes i en anden skål sammen med resten. Dette piskes, så det hele bliver til en klistret masse. De stivpiskede æggehvider blandes med chokolademassen og hældes i en form og i ovnen.
Bages i ca 25 min ved 200 gr.

MACRO (pr stykke): 86 kcal, 10 gr protein, 5 gr kulhydrat, 4 gr fedt.
Jeg fik 6 stykker ialt af kagen - glasur kan tilsættes på toppen. Bland blot chokoladeproteinpulver med lidt kakaopulver og lidt vand.

Dessert nr 2: Frugtsalat med proteincreme.
Denne dessert er nem og helt fantastisk - jeg brugte denne opskrift, blot med nye frugter. Denne gang blev det til guava, banan, kiwi og granatæble.