Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































torsdag den 30. januar 2014

Alle ved det går op og ned...

....sådan er det jo.. Ja sådan er det og også for mig. Jeg har haft en forrygende periode med super motivation og vidste at det ikke ville vare for evigt. Og det gjorde det heller ikke. Ugen startede rigtig skidt og den er ikke helt blevet bedre.
Motivationen er lav, både på træning og kost. Men på træningsfronten kan jeg heldigvis køre mit rutine-mode på. Dvs ikke tænke eller føle, men bare køre efter planen og komme afsted. Og nogle gange kan det faktisk gå hen og bliver en super træning alligevel.
Elsker disse bukser, så derfor er der allerede bestilt et par nye.
Glæder mig som et lille barn til de kommer frem

Som idag hvor rutinen var slået til blev træning ret god. Fik lavet 8 ophævninger, som er min rekord og trænet tung ryg. Desuden fik jeg løbet 5 km på 22.17 min uden at føle mig presset.
Så selvom det ikke lige er motivationstræning, så kan det sagtens gå hen og blive en super omgang træning. Så væk med skal/skal ikke tanker og bare kør på efter planen - game on!

Kosten derimod har jeg noget svære ved. Når motivationen daler får jeg ondt af mig selv. Idag er det da ok lige at spise lidt mere, og bare lige lidt brød og ost idag, jeg vil jo alligevel gerne tage lidt muskelmasse på, så det er da ok at spise lidt guf.... Osv.... For undskyldningerne er der mange af, og jeg ved med mig selv, at hovedet skal være på plads, ellers er kosten ikke. Men jeg giver ikke op og planlægger alt det jeg kan :-)

Der er så stor sammenhæng mellem mental tilstand og ro i ens hoved overtil kost kontrol.
Uro i hovedet = uro i kosten.

tirsdag den 28. januar 2014

Protein muffins med bær - kun 47 kcal pr muffins

Ny variation af mine muffins blev denne gang med bær og de skal helt sikkert bages igen. Total lækre og dejligt lige at have det friske fra bærene der møder den søde muffins. Og så med et lavt kalorie indhold.

Protein muffins med bær

  • 9 æggehvider
  • 30 gr havregryn
  • 40 gr berry proteinpulver (jeg anvendte denne)
  • 1 banan
  • 30 gr tørret tranebær
  • 25 gr friske blåbær
Det hele blendes sammen med undtagelse af bærene. Dejen hældes. Muffinsforme, hvorefter tranebær og blåbær fordeles i alke muffins. Bages i ca 20-25 min ved 200 gr.

Kan evt nydes med lidt skyr med blårbærsmag - så bliver det da vist ikke bedre :-) fik 13 stk muffins af hele massen.
Sunde og kaloriefattige, men smager fantastisk !

MACRO pr muffins: 47 kcal, 5 gr protein, 6 gr kulhydrat, 0 gr fedt


søndag den 26. januar 2014

WTF.... PR på 5 km

Lige kommet i mål, og troede jeg blev nr 3
Idag skulle jeg så løbe et motionsløb her i Århus, som jeg i min iver havde fået tilmeldt mig med en kollega, om at den skulle vi da nok lige nappe. Distancen var 5 km, så jeg tænkte, det går da nok.
Jeg var hverken nervøs eller havde det helt store forventninger, idet løb ikke lige har været i fokus på det sidste, men mere styrketræning. Så jeg tænkte, at når jeg under 23 min, så er jeg glad.

Nå men kommer ned til startområdet og det vrimler med løbere og alle ser bedre og hurtigere ud end mig. Jeg kan mærke at mit konkurrence gen begynder at melde sig på banen. Jeg får denne dejlige lette nervøsitet/spænding og glæder mig lidt til at komme afsted.

Jeg havde det nok også ret godt inden løbet, da jeg netop ikke har trænet målrettet mod det eller haft store forventninger, så det måtte bare gå, som det nu kunne gå.

Det skal siges at det var tis koldt og den første kilomenter var lettere kølig. Da jeg lige havde glemt at starte mit løbeur inden start, ja så fandt mit ur først satellitter efter ca 700 meter, så under turen havde jeg ikke helt styr på tid og fart. Så det var bare at løbe igennem.

Det går egentlig ret godt og da der ca er 1,5 km tilbage tænker jeg, at nu må jeg hellere sætte farten lidt op, for jeg fornemmede at en tid lige under 22 min var inden for rækkevidde. Det betød bare at da der var lidt under 1 km tilbage var jeg presset - MEGET presset. Jeg skruede maks op for musikken i ørene, så jeg ikke kunne høre min prustende vejrtrækning.

Jeg får lige et boost, da jeg ser en tidligere kollega heppe på mig på sidelinjen og råber at jeg er nr 3 kvinde og der er 2 lige bag mig. Hva dælen er jeg nr 3??? Nå men de to bag mig skal bestemt ikke overhale, så det presser mig det sidste stykke i mål, hvor jeg ellers mest af alt tænker på at komme ned og gå.

Jeg kommer i mål, ret presset og de råber ligeledes i højtalerne, at jeg er nr 3 kvinde på 5 km, og tiden var noget med 21-et eller andet. Jeg er super glad og tænker fedt, jeg er lige nået ned under 22 min, som jeg aldrig har prøvet før andet end på løbebånd.

Da jeg så ser resultatlisten siger den jeg er nr 4, hmm ved ikke lige, hvad der er sket der (måske en fyr løber med kvinde nr), nå men ligemeget, for jeg ser min tid og er MEGA overrasket. Jeg har sku lavet ny pr - og en kraftig forbedring jeg ALRID havde turde håbe på. Min pr var på 21.41 vel og mærke på løbebånd. Løb udenfor har jeg ikke gjort så meget i :-)

Men en tid på 21.16 min på 5 km er jeg ret stolt over - ny pr og ny glæde !

Jeg fatter stadig ikke helt, hvordan dette har kunne lade sig gøre uden den store løbetræning, men omvendt er 5 km i min verden lige så meget vilje og stædighed. Ja der skal en grundform til, men at æde sig selv op til sidst kræver vilje.


 

lørdag den 25. januar 2014

Berry milkshake

Havde helt fantastisk træning idag, som kun bestod af styrke og inden cardio. Havde super meget energi og føler virkelig jeg ridder på en fantastisk motivations bølge. Bare den aldrig stopper :-)

Var ret spændt på min shake efter træning idag. Havde nemlig taget mit nye protein pulver med. Da jeg har prøver ret mange mærker og smagsvarianter gemmen de seneste mange år, så er jeg både blevet lidt skeptisk og fastlåst i hvad jeg drikker.
Så det var med stor spænding, at jeg skulle smage Gymnordic berry milkshake. Men jeg blev bestemt ikke skuffet, tværdigmod.
Ofte syntes jeg problemet med mange proteinpulver er den kunstige smag, når man bevæger sig væk fra chokolade, som næsten altid hitter. Men bær shakes, kan have en tendens til at blive meget syntetiske, hvorfor jeg har holdt mig til Syntha-6 i rigtig mange år. Men nu har jeg fået mig en konkurrent til Syntha-6.
Fordelen ved berry milkshake er også at den ikke bliver tynd og vandet, men smager som en milkshake. Jeg glæder mig allerede til min næste shake.

Og det er jo sådan det skal være. Der er så mange producenter på markedet, så hvorfor drikke noget man ikke kan lide? Jeg ser min shake efter træning som min belønning, for at have trænet godt igennem!

fredag den 24. januar 2014

Pakkepost - Gymnordic

Elsker pakkepost, det er bare lidt hyggeligt at få tilsendt en pakke. Og hvad er ikke bedre end når det er pakkepost vedrørende ens træning. Det er win-win.
Jeg fik idag tilsendt nedenstående pakke fra Gymnordic og kan næsten ikke vente til at prøve mine nye caffeine piller imorgen og smage mit nye pulver.

Jeg blev idag spurgt, hvad jeg egentlig brugte proteinpulver til, og ja det er meget og ofte. Jeg drikker det fast efter min træning, for at give mine muskler noget protein til genopbyggelse. Under styrketræning nedbrydes muskel, eller muskelfibrene "rives" over, for at kunne bygge sig større. Og til denne proces skal der tilføres næring til musklerne information af protein.
Derudover supplerer jeg min kost med proteinshakes, idet det er nemt og velsmagende. Jeg er tilhænger af at spise "normal" mad, men protein pulver er bare med til at gøre en travl hverdag nemmere.

Sidst med ikke mindst så elsker jeg at bage, og bager langt de fleste af gangene med proteinpulver som erstatning for mel og sukker. Det er intet mindre end fantastisk at bage med. Eller blot lave lækre velsmagende desserter.

Nå men tilbage til pakken fra Gymnordic - jeg vender spændt tilbage med test af produkterne !




torsdag den 23. januar 2014

Løbetest og forventningspres


Blev nødt til at presse tempoet ret højt op til sidst,
for at komme under 22 min på 5 km.
Jeg måtte lige lave mig en lille løbetest idag, da jeg vred let om på foden den anden dag. Og har i min iver meldt mig til et lille løb på søndag her i Århus. Dog kun 5 km, men mit problem er bare, at skal jeg konkurrere i noget, så er det ikke nok at gennemføre.
Det skal være bedre end sidst og jeg kan sætte høje forventninger til mig selv. Det er med til at presse mig til at yde mere og få trænet, men jeg kan også skabe et unødvendigt pres på mig selv uden grund. Og kan næsten kun blive skuffet.

Jeg syntes selv jeg har forholdt mig ret rolig til løbet på søndag og trænet ret minimalt mod det, grundet mit styrke fokus. Men 5 km blev gennemført idag, dog med en efterfølgende let ømhed i fodleddet nu her. Håber det holder til på søndag.

Styrke træningen kører elles helt godt for tiden. Motivationen er i top og jeg glæder mig bare til næste omgang træning. Det er faktisk længe siden, at jeg har været så motiveret i så lang en periode, men det skal blot nydes og udnyttes.

At have et mål er bare så meget mere motiverende og glæder mig bare til at få bygget de skuldre noget større :-)

onsdag den 22. januar 2014

Day-off + dessert

Så dette billede og følte mig total ramt. Ja jeg er heller ikke super god til at holde hviledag, hvorfor det skal planlægges, for at det rent faktisk sker. Og det er så idag.

Min plan er fuld gas på styrke frem mod ultimo Februar, og derefter kører jeg mere cardio indover, for at cutte lidt ned og forhåbentlig se et bedre resultat :-)
Jeg kører pt 70/30 i styrketræningens farvør og vil nok køre 50/50 i marts med styrketræning og cardio.

Nå men idag er der jo hverken styrketræning eller cardio på programmet, men derimod dessert.

Man skal jo hygge sig og især når dette kan gøres på den sunde og protein rige måde.

Chokolade mousse

  • Ca 1,5 past. æggehvide
  • 3 ss skyr
  • Ca 15 gr chokolade proteinpulver
  • 5-10 gr kakao
  • 1 ss sukrin
Æggehviden piskes stiv og resten blandes godt ved siden af. De to masser vendes forsigtigt og hermed lækker sund chokolade mousse.

tirsdag den 21. januar 2014

Breakfast and backattack

Har fået mig en ny yndlings morgenmad: protein pandekage med blåbær, mandler og sukrin. Super enkelt, mættende og mega lækkert.

Protein pandekage

  • 5 æggehvider
  • 10-15 gr vanilje protein pulver
  • Kanel
  • Blåbær
Pisk kort æggehvider, pulver og kanel sammen og hæld på en varm pande. Drys blåbær ned på den ubagte pandekage på panden. Vend pandekagen når dejen begynder at være fast og sluk for panden. Lad den stege færdig i ca 1 min. Fold pandekagen sammen med mandler. Drys sukrin udover og færdig.

Træningen idag var ren styrketræning og ryggen blev trænet godt igennem. Jeg elsker at træne ryg og vil stadig gerne forbedre min ryg. Så mit fokus er stadig på at bygge lidt mere på i den kommende periode. Er begyndt at vende mig lidt til at skrue lidt ned for cardio knappen. Og har det faktisk overraskende godt med det.


søndag den 19. januar 2014

Fitness freak og hva så?

Jeg er en fitness freak og jeg har det godt med det. Det er selvvalgt og ikke noget sygeligt træningsflip. Det kan være svært at forklare til ikke fitness folk at man træner 6 dage om ugen, drikker protein shakes, går ikke i byen, undgår som regel alkohol, går op i ens kost uden at være på kur osv...

Det kan lyde fanatisk i manges øre, og det er det nok også for de fleste, men det er et valg jeg har truffet og jeg har det fantastisk med det. Det betyder ikke at jeg ikke er med til arrangementer og fester, jeg drikker blot moderat eller slet ikke alkohol. Jeg elsker også at gå på cafe og nyde god mad og spise hvad det bliver serveret, men alle de andre dage er kosten noget mere overvejet.

At skulle stille op til DM i fitness kræver stor dedikation, stort fokus og stor viljestyrke. Og man kommer ikke til DM på byture og pizza, hvorfor der må "ofres" meget. Jeg bryder mig egentlig ikke om ordet "ofres" idet jeg ikke ser det som at ofre, da man får så meget andet igen.

Nå men tilbage til mig som fitness freak. Det et jeg jo nok selvom jeg pt ikke har en konkurrence jeg sigtet imod. Men jeg træner og spiser stadig, som havde jeg konkurrence mål. Det er min livsstil og jeg ønsker ikke at lave noget om.

Man bliver nødt til at virke lidt fanatisk, for at opnå de resultater jeg gerne vil.  Andre sportsfolk der træner på et højere niveau ligger jo ligeledes mange timer og kræfter i deres sport og går op i deres kost.  Det er præcis det samme indenfor fitness, her er kosten som regel bare lidt strammere, hvilket gør at det kan virke ret ekstremt.

Men det er bare den fedeste følelse at være i sit livs form om mod en konkurrence og alle de hårde timer, dage, uger der bag værd.
Elsker min træning, så hvorfor bekymre sig om hvad andre syntes....

lørdag den 18. januar 2014

Ben hård træning

Det var hvad det var idag. Den stod på 3xb idag til træning med veninde. Og det er virkelig en fordel at træne med en makker, da man lige kan presse de sidste 10%. Dagens program var ben, bryst og biceps. For fokus er de næste 5 uger tung sryrketræning. Der skal presses igennem og skrues ned for cardio, for at se hvad jeg kan øge på de 5 uger.

Jeg blev så efterfølgende helt smadret, da jeg havde købt 2x9 liter maling til lejligheden. Og det lyder jo ikke af meget at gå med ti 9 kg håndvægte i hver hånd. Men at gå med maling bøtter, kan desværre ikke helt sammenlignes med håndvægte. Tis det var tungt og ikke mindst total syre træning.


torsdag den 16. januar 2014

Status dag 2: Keep it simple

Så er jeg på anden dagen i mit lille projekt og det kører faktisk ret godt. Har haft to gode dage med sryrketræning. Men jeg kan mærke at jeg skal være opmærksom på, ikke at dyrke for meget cardio. Det kræver altid en ekstra indsats at bryde en rytme.
For det er sryrketræning der pt er i fokus .

Kosten er ret simpel for tiden. Jeg kan også bedst lide det sådan, men i disse dage skyldes det flytning og at jeg ikke engang har fundet en pande, en kniv eller andre simple ting i mit køkken. Så det blev æggehvider i ovnen, hytteost og gulerødder. Minimal forberedelse og proteinrig.


tirsdag den 14. januar 2014

Hviledag og tid til tanker

Idag er min hviledag efter 7 træningsdage i træk. Så det er tiltrængt men ikke noget jeg nyder. Det hænger pt også sammen med at min kost er ved at køre lidt af sporet - hvorfor?
Når der er lidt uro i mit hoved, så er min vilje til at være i kostkontrol lidt mindre. Jeg står midt i en flytning og syntes der er mange ting der lige skal planlægges og besluttes.

Og så er der jo tid til at tænke over hvad det er jeg vil, hvad er mit mål? Jeg kan mærke at jeg har behov for lige at køre lidt kost kontrol for lige at få formen tilbage igen. Men jeg vil da også gerne være lidt større muskelmæssigt. So what to do?
Frem mod 21 feb bliver det med fokus på tung styrke træning, lidt cardio og korrekt kost for at bygge masse på, uden at hardcore gaine. Derefter og frem mig den 1 April skrues der lidt op for cardio, for at cutte lidt mere ned.
Hvorfor lige de datoer, ja det kommer der mere om senere.

Men jeg mener stadig, at man kan bygge mere muskelmasse på kombineret med korte løbe distancer, hvilket igen skal testes i den kommende periode. Så det betyder at styrke vil få ca 70 % fokus og cardio 30 %. Stadig med cardio blandt andet som korte løbe distancer.
Jeg er lidt spændt på, hvad mit hoved siger til at skrue ned for cardio i en periode, men det må testes!

Men nu vil jeg planlægge min kost til imorgen, for det med at vente til en mandag med at starte med noget nyt, har jeg aldrig forstået.

38 days to go - bring it on !


søndag den 12. januar 2014

Hvor der er vilje er der vej

Dagens form. Ikke helt tilfreds - ryg ok, men mave blød...
men vist ikke helt tilfreds med så meget idag.
Men det er motivation til at skabe forbedring...
Dette var virkelig mit indre nøgleord idag. Havde en af de dage hvor motivationen var helt i bund og alt rimede på negativ.
Fik dog min lejlighed tilbage idag og startede flytningen op, hvilket er super dejligt. Glæder mig til at komme helt på plads efter at være flyttet hjem til DK igen. Men der sluttede det positive vist også.

Vågnede imorges med enormt tunge og trætte ben efter gårsdagens bentræning. Og dette er ikke lige lykken, når en løbetur var planlagt inden flytning. Så jeg besluttede hurtigt at blive i sengen og hygge lidt. Meeeen sådan fungerer jeg jo ikke. Så efter at have diskuteret frem og tilbage med mig selv i et kvarter, blev det en rask beslutning om, at tage løbetøjet på og ud af døren med det samme. Har jeg først besluttet mig for noget, duer det ikke at lave det om !

Kom igennem 7 km, hvilket mit hoved var ret godt tilfreds med, men benene noget trætte. Kommer hjem og ser mig i spejlet og tænker den der mave er da på vej i den forkerte retning. Husker den som noget bedre inden jul. Hmmm ja ja negativ tilbage igen. Det var nok ligemeget hvad spejlet havde vist, så havde det ikke været godt nok idag...

Efter flytningen og her til aften havde jeg planlagt styrketræning, men igen var motivationen helt i
bund, da mine tanker kørte på lejligheden og hvad der nu lige skulle laves, males, farver, tapet mm.
Så styrketræning droppet og frem med mine chokolade protein muffins, smurt med peanutbutter. Jeg har det lidt med peanutbutter, som Peter Plys har det med honning. Det kan spises rent og hele tiden. Så med kniven nede i krukken, klar til at spise det rent, tænkte jeg nej.... Jeg kan jo ikke forvente bedre resultater, hvis jeg ikke gider træne og bare vil spise.

Så ned med en kop stærk sort kaffe og frem med nogle motivations billeder af veltrænede atleter. Det motiverer mig altid, at se andre i super form, for så tænker jeg, at dette vil jeg jo også gerne opnå. Og de sidder nok ikke på sofaen med peanutbutter ud over det hele.

Så på med træningstøjet og afsted. Og idag havde mine nye ørebøffer helt sin rette plads. Lukkede mig selv inde i min lille hule og fuld skrald på volumen. Og det hjalp - nu er jeg glad og tilfreds over at være kommet igennem dagens planlagte program.

Ja hvor der er vilje er der vej !
Mig, min træning og min musik.

lørdag den 11. januar 2014

Ben, bag og bio

Idag var bendag og det er en elske/hade dag. Det er mega hårdt at træne ben men til gengæld også en super fed følelse bagefter.
Fik kørt ben og skulder efterfulgt af cardio. Ja og gæt engang hvad... 5 km løb. Den var hård idag efter ben, men jeg kom igennem.
Jeg ønsker ikke at være mere blød end jeg er pt, hvorfor cardio skal til.

Efter træning fik jeg da lige bagt nogle dejlige chokolade muffins, selvfølgelig proteinrige, uden sukker og smør. Men med masser af proteiner.
I aften står den så på bio. Og hvad gør. An lige, når man ikke vil fristes af 300 gr bland selv slik, der køres ned i løbet af forfilm?
Jo man planlægger ! Jeg gør det, at jeg medbringer gajol, tyggegummi og evt en proteinbar. Så føler jeg, at jeg får lidt lækkert uden at jeg har det mega dårligt bagefter. Og selvfølgelig en cola light dertil :-)


Hvor meget cardio skal der til?

Helt enig....
Mange er ofte i tvivl om hvor meget cardio der skal dyrkes, hvis et vægttab eller en lidt mere cuttet krop ønskes. Også blot for at opretholde det man allerede har opnået.
Og hvilken cardio skal der til, for at det ikke går ud over muskel massen?

Der er så individuelt og hænger i den grad sammen med ens kost. MEN cardio skal der til. Jeg har været vant til lav intens cardio og gåture under diæt op mod konkurrence, hvilken nok også er den bedste metode, for at bevare mest muskelmasse.
Jeg har dog erfaret, at man kan stadig opbygge muskelmasse uden at hardcore gaine og ved at dyrke noget mere høj intens cardio. Som jeg tidligere har skrevet, løber jeg ofte 5 km efter min styrketræning. Ikke noget jeg gør hver gang, men måske hver anden. Jeg mener ikke at kort men højintensiv cardio ikke kan hænge sammen med muskelmasse. Men det er klart, at hvis man begiver sig ud i 10 eller 20 km løb, så vil det have en negativ effekt.

Min pointe er blot, at man behøver ikke "nøjes" med gåture for at bevare eller opbygge muskelmasse. Det kan godt være løb ikke er det mest optimale for ens muskelmasse, men det er bare super effektiv cardio træning og kan forenes med bevaret muskelmasse.
For der skal cardio til, for at blive cuttet og komme form. Men det behøves ikke være time lange træningspas.

Og har man først en gang oplevet at være cuttet, så er det ofte en tilstand man eneret gerne vil være i igen. Også selvom man godt ved det ikke er nemt at være i den form året rundt. Men det er bare en ultimativ fed følelse at være der.
Jeg fik nemlig af vide igår under min træning, "Lene du vil jo bare være på diæt og cuttet hele tiden. Det er jo det du skal.".

Jeg ved ikke om det er det jeg skal, men det er det jeg inderst inde gerne vil. Its my drug :-)

torsdag den 9. januar 2014

Fail to plan is plan to fail.


Vil man gerne opnå resultater, kommer disse sjældent uden planlægning. Og planlægning er ofte nøgleordet, for at opnå succes. Ting tager tid, vægttab eller opbygning af muskelmasse sker ikke natten over. Så der skal planlægning til, for ikke at ryge af sporet.

Ved diæt og vægttab er planlægning yderst vigtigt, og uden planlægning vil jeg næsten påstå, at resultaterne udebliver. Overlader du kosten til hvad du lige finder på vejen, eller har du ikke stillet nogle spille regler op for dig selv, hvad du vil spise, går det ofte galt.

Jeg planlægger og jeg ved derfor på forhånd hvad jeg skal spise. Jeg tager mellem måltider med på job, så jeg ikke fristes til andre søde sager. Det er bare meget nemmere, når man ved at det er proteinkage til formiddag, frokost og så shake til eftermiddagen. Det betyder ikke at jeg ikke kan fristes, men det hjælper ni ud af ti gange til at styre min kost og mit kalorie indtag.

Hvis du er på farten er det ekstra vigtigt. Planlæg hvad du skal spise i løbet af dagen og overlad det ikke til hvad der lige er muligt.

tirsdag den 7. januar 2014

En af de dage...

.. hvor jeg bare ikke føler mig mæt. Jeg kunne spise hele dagen. Og typisk på en dag, hvor jeg har hviledag, så er der jo bare mere tid og fokus på at spise mere.
Jeg kan kun som lektie lærtsige,  at næste gang jeg har sådan en spise dag, så skal hviledagen skippes og der skal trænes. Mest af alt for at flytte fokus fra den såkaldte "sult".

Men jeg kom ikke til træning idag, men fik derimod spist igennem og er ikke helt tilfreds med mig selv. Heldigvis har jeg ikke mange usunde ting i huset, men dog stadig masser af mad.
Jeg begyndte straks at bage efter aftensmaden, for at have en sund proteinrig kage at synde med. At der så lige kom et ordentlig lag peanut butter på kagen, fik bare mit kalorie indtag til at løbe mere løbsk.

Jeg glæder mig blot over, at der på job eller herhjemme ikke har været slik eller ligende, for så havde det gået helt galt. Lige nu er fokus på at holde munden lukket resten af aftenen - det bør da være muligt.

Råd: når disse dage kommer, aktiver dig selv - udenfor hjemmet :-)

Dagens proteinkage inden peanut butter kom over det hele...

Juice kur???

Jeg har da sjældent hørt noget mere nonsens. Jeg så det i tv igår, at to personer skulle på kur for at tabe sig, og kun måtte drikke juice i 7 dage.

Min holdning mht frugt og grønt er, at det altid er meget bedre at spise den i hel tilstand og gerne rå. Men ikke presset som juice. Du kan drikke mange flere kalorier end du kan spise, plus hjernen og maven når ikke altid at registrere at den er mæt ved at drikke. Ved rigtig mad skal dette tygges mange gange og derfor vil det tage noget længere tid at spise samme mængde mad end at drikke.

Nå men så kommer det gode. De skulle så alligevel have bare lidt protein via proteinpulver. Men det de fik var ris protein. De var ved at kaste det op igen, og det forstår jeg godt. Der er så mange lækre protein pulver, så der er ingen grund til at drikke noget, der ikke smager godt.

En kur/diæt der ikke består af almindelig mad, som man ikke kan fortsætte med at spise fremover, er ikke en kur jeg ville anbefale. Og juice er i min verden noget man nyder i weekenden. Jeg var rystet !

søndag den 5. januar 2014

"Photo" shoot i Indien

Så har jeg endelig fået resultatet en af lille dags optagelser i Indien fra ca 1 1/2 måned siden. Jeg blev spurgt, om jeg ikke ville være model i en video film, hvor jeg sagde ja.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg gik ind til, men det var super sjovt og fedt at se det endelige resultat. Jeg uploader ikke videoen, da den er lidt lang, så her kommer blot lidt billeder fra videoen.

Men det er et super fedt minde, at have med mig fra min Indien tid !






lørdag den 4. januar 2014

Pump up the jam...

Ny lyd, nye hørebøffer. Og hvilken forskel end fra de små i ørene. Det er dog lidt anderledes at have disse store på hovedet og skal nok lige vende mig til dem, men lyden er så meget bedre. Og man kan virkelig lukke sig inde i sin egen verden under træningen.

Jeg vil sige til cardio er de klart at anbefale. Sad idag på cyklen i 30 min og det var de intet mindre end perfekte til.

Men det var også idag min første træning siden sygdom, og den er desværre ikke helt væk. Så tog det stille og roligt idag. En god omgang ryg og biceps træning efterfulgt af cykel i eget tempo.
Og det var virkelig rart at komme igang igen. Jeg glæder mig allerede til imorgen. Måtte dog vælge øvelser hvor jeg kunne sidde ned, da jeg havde en tendens til at blive lidt svimmel.

Men jeg er tilbage efter 6 dages pause - ja det er ret lang tid i min verden. Så nu kører vi igen !



fredag den 3. januar 2014

Nellie Dellies - nu som is !!!

Hva dælen.... Så denne i supermarkedet og var da ikke i tvivl om hvad den skulle.. I kurven !!!
Når man elsker både salt lakrids og is er dette jo ikke til at modstå. Så den skulle hjem til test - må sige at jeg havde ret høje forventninger.
Og de blev til dels indfriet. Den gode saltlakrids er der helt sikkert, men efter min mening er der bare
for lidt af den.

Det er kun de sorte steder/striber i isen der smager af lakrids, resten af isen er blot alm is. Måske det bare er mig der er lidt for vild med lakrids, men lidt mere smag måtte de da godt have givet den.
Kender i det, hvor man allerede har spist alt det gode og så er der bare lidt "rester" tilbage?? Jep jeg gik efter de sorte striber :-)

Nå men den er nu god, kan varmt anbefales og jeg ville helt sikkert købe den igen. Kaloriemæssigt er den også ok.

Meeeen vi ved jo alle godt at 100 ml hurtigt ryger ned. Så jeg regnede blot hurtigt på, hvor mange kalorier der er i hele bøtten, i tilfælde af jeg ikke kunne styre mig selv :-) 360 kcal for en hel bøtte. Det er da ok. Og bare rolig, der skal nok være lidt til imorgen...

Nellie Dellies lakrids is

Deklaration

Næringsindhold pr.
100 g
100 ml
portion*
Energi (kJ/kcal)
370/90
185/45
Protein
2,5 g
1,3 g
Kulhydrater
14 g
7 g
- heraf sukkerarter
6 g
3 g
- heraf sukkeralkoholer
7 g
3,5 g
Fedt
3,5 g
1,8 g
- heraf mættede fedtsyrer
3,2 g
1,6 g
- enkeltumættede fedtsyrer
0 g
0 g
- flerumættede fedtsyrer
0 g
0 g
- kolesterol
0 mg
0 mg
Kostfibre
10 g
5 g
Natrium
0,13 g
0,1 g
Salt eq.
0,33 g
0,2 g
* En portion indeholder 100 ml/ca. 50 g

Protein pizza

Endelig lidt mere energi til at lave lidt mad. Det er fredag og tænkte jeg måtte tage lidt revanche fra min noget lette pizza udgave fra igår.
Idag blev det med hjemmelavet protein pizzabund, fedtfattig ost og masser af oksekød. Jeg kan slet ikke få nok af oksekød siden jeg flyttede hjem fra Indien, hvor oksekød er svært at finde. Og føler jeg har spist min potion af kylling lige forløbelig.

Men selvom udgaven igår var ultra let (tortilla bund), så er den idag faktisk ligeledes ret let. Tortillas bund bliver lidt mere sprød, hvor denne er noget mere sund og fyldt med proteiner.

Protein pizzabund

  • 5 stivpiskede æggehvider
  • Malet kokosmel
  • Husk/grahamsmel
  • Krydderier
Æggehvider stivpiskes let og resten røres i. Lad lige massen stå i ca 1 min, så kokosmelet begynder at gøre massen tyk. Hældes ud på en plade og bages i ca 5 min. 
Herefter fyld efter behov og bages færdig.


Kommet godt igang?

... Nej faktisk ikke.. Slet ikke. Har ligget syg i 5 dage og det er forfærdeligt. Så kom ind i det nye år med feber og to store dyner over mig. Ikke lige det jeg havde forstillet mig.

Jeg har haft ingen appetit og det jeg endelig har haft lyst til at spise har ikke været rene sunde ting. Men de første dage fokuserede jeg bare på at få noget mad i mig. Det eneste jeg kunne overskue var mere eller mindre boller og proteinbar. Spørg mig ikke hvorfor!

Nå men kom mere i bedring igår og fokuserede på lidt mere mad - sundere og mere energirig mad. Det skal dog helst være noget der ikke skal tilberedes, så det satte mig lidt på prøve. Havde tusind ideer i mit hoved med opskrifter, men orkede det ikke. Så det blev til frugt (ingen forberedelse), protein havregryns masse (bare bland sammen) og tortillas pizza (minimal forberedelse).

Men F..K hvor er det hårdt at komme tilbage efter flere dages sygdom. En tur op af trappen igår, gjorde mig max forpustet og jeg måtte lige sætte mig ned. Vel og mærke kun til anden sal.
Jeg forventer min første omgang træning kommer til at tage livet af mig. Men jeg begynder at glæde mig til at komme igang igen.