Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 12. januar 2014

Hvor der er vilje er der vej

Dagens form. Ikke helt tilfreds - ryg ok, men mave blød...
men vist ikke helt tilfreds med så meget idag.
Men det er motivation til at skabe forbedring...
Dette var virkelig mit indre nøgleord idag. Havde en af de dage hvor motivationen var helt i bund og alt rimede på negativ.
Fik dog min lejlighed tilbage idag og startede flytningen op, hvilket er super dejligt. Glæder mig til at komme helt på plads efter at være flyttet hjem til DK igen. Men der sluttede det positive vist også.

Vågnede imorges med enormt tunge og trætte ben efter gårsdagens bentræning. Og dette er ikke lige lykken, når en løbetur var planlagt inden flytning. Så jeg besluttede hurtigt at blive i sengen og hygge lidt. Meeeen sådan fungerer jeg jo ikke. Så efter at have diskuteret frem og tilbage med mig selv i et kvarter, blev det en rask beslutning om, at tage løbetøjet på og ud af døren med det samme. Har jeg først besluttet mig for noget, duer det ikke at lave det om !

Kom igennem 7 km, hvilket mit hoved var ret godt tilfreds med, men benene noget trætte. Kommer hjem og ser mig i spejlet og tænker den der mave er da på vej i den forkerte retning. Husker den som noget bedre inden jul. Hmmm ja ja negativ tilbage igen. Det var nok ligemeget hvad spejlet havde vist, så havde det ikke været godt nok idag...

Efter flytningen og her til aften havde jeg planlagt styrketræning, men igen var motivationen helt i
bund, da mine tanker kørte på lejligheden og hvad der nu lige skulle laves, males, farver, tapet mm.
Så styrketræning droppet og frem med mine chokolade protein muffins, smurt med peanutbutter. Jeg har det lidt med peanutbutter, som Peter Plys har det med honning. Det kan spises rent og hele tiden. Så med kniven nede i krukken, klar til at spise det rent, tænkte jeg nej.... Jeg kan jo ikke forvente bedre resultater, hvis jeg ikke gider træne og bare vil spise.

Så ned med en kop stærk sort kaffe og frem med nogle motivations billeder af veltrænede atleter. Det motiverer mig altid, at se andre i super form, for så tænker jeg, at dette vil jeg jo også gerne opnå. Og de sidder nok ikke på sofaen med peanutbutter ud over det hele.

Så på med træningstøjet og afsted. Og idag havde mine nye ørebøffer helt sin rette plads. Lukkede mig selv inde i min lille hule og fuld skrald på volumen. Og det hjalp - nu er jeg glad og tilfreds over at være kommet igennem dagens planlagte program.

Ja hvor der er vilje er der vej !
Mig, min træning og min musik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar