Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































tirsdag den 31. juli 2012

Dag 31: Sidste dag i projektet

Så er det eksamenstid – eller føler det lidt sådan. Sveder det sidste ud på sidste mulige dag i min projekt måned – Juli. Så derfor var det op imorges til træning med god pump på styrke og fuld gas på løbebåndet. Eller jeg troede faktisk jeg fik mig en god tid på 5 km, da jeg prøvede at presse den, men nej ingen rekord i dag. Kunne kun presse tiden ned på 22.55, så det var ikke helt tilfredsstillende. 

Men tid til status:
Første 14 dage gik forrygende. Jeg trænede og havde styr på min kost. Fedtprocenten begyndte ligeledes at falde og jeg var tilfreds. Så begyndte cravings at komme i fase 2. Der var lige et par dage, der var ret hårde at komme igennem. Men jeg klarede det og faldt ikke i nogen fælder.
Næste fase var træthedsfasen, her kæmpede jeg ret meget. Energien var dalende og det var ret hårdt at komme igennem. Her begyndte jeg at have svært ved at fastholde mit stramme kostprogram og gav stille og roligt lidt slip. Træningen forsatte stadig, så denne var intet problem. Men kosten var hård. Jeg røg stille og roligt over i carb hell. Begyndte at spise mere brød og mere ost, samt at små snacke lidt. Ikke af usunde sager, men det tæller alt sammen i kalorie regnskabet, selvom det er sunde sager som nødder mm.
Fjerde og sidste fase fik jeg lige rettet lidt op på det hele igen, men desværre var dette alt for få dage til at få en egentlig effekt ud af det.
 
Venstre: Inden projektet startede - Højre: Fra idag
Ok fremgang, men ikke nogen ændring den sidste 1½ uge.

Kun lille ændring på ryggen, så ikke helt tilfreds.
Højre er fra idag (ikke helt så god posering)


Kaloriekurve den sidste uge - havde lige et par dage,
der ikke gik helt efter planen, hvilket ses på de røde søjler.
For mange kalorier blev indtaget
Bottom line er at jeg er medium tilfreds. Jeg har forbedret min form fra da jeg startede, men ikke helt nået det jeg gerne ville. DERFOR er følgende ny plan lavet J I morgen er spisedag og frie tøjler mht mad. Fitness centeret har ligeledes lukket, så den står på ren afslapning og opfyldning af depoter – søndag kommer ligeledes til at være en off dag med brunch. Men så er det tilbage på sporet.

Jeg vil stadig prøve at nå mit mål, som er ret umålbart og når jeg virkelig graver efter, så ved jeg godt inderst inde, at jeg aldrig bliver helt tilfreds J Mere vil have mere. Men jeg vil lige prøve at presse den lidt mere til jeg har ferie sidste uge i August – for der står den på bikini og sol og sommer.

mandag den 30. juli 2012

Dag 29 + 30: Anderledes træning

Trekking - vidunderlig natur
I går var helt anderledes træning der var på programmet -  trekking! Det var fedt, anderledes og lidt grænseoverskridende.

Vi tog afsted fra lejligheden 05.25 og blev kørt i bus til trekking området – ca. 2 timers kørsel. Ind og få lidt morgenmad (indisk selvfølgelig), som bestod af risret i to variationer samt noget couscous ret og sovs dertil. Ja alt sammen varm mad, men det er sådan deres traditionelle morgenmad er hernede. Vi var ligeledes de eneste ikke indere, hvilket egentlig var ret rart, for så fik man snakket lidt med de andre om alt muligt.

Indisk morgenmad inden trek...

Under morgenmaden kom vi bla andet til at snakke med en læge, hvilket jeg var utrolig glad for, for var sku lidt nervøs for evt. kryp på turen – nok mest igler eller slanger. Så det gav mig lidt ro i kroppen at der var læge til stede..

Men afsted vi kom og det var virelig fedt. Masser af skøn natur og grønt OVERALT. Vi trekkede i alt i 7.5 time inkl. pauser, så ville tro vi har trekket i 6 timer uden pauser. Det startede stille og roligt, men der var lige et par gange senere hen, hvor jeg var lidt shaky - der var ret langt ned så et forkert skridt, ville ikke ende godt. Jeg var da nede og kravle på alle 4 flere gange. 
Var ret træt da vi kom tilbage i bussen igen. Men på den gode måde. Det var god træning og adspredelse fra den almindelige dagligdag. Hvad jeg har forbrændt af kalorier har jeg ikke helt styr på, heller ikke mit madindtag. Men prøvede at regne lidt på det, og tror nogenlunde det går op.
Lange trætte ben
her til morgen
Benene var ret trætte her til morgen, men ingen undskyldning for at stå op og træne inden job – bentræning blev dog sprunget over, men skulder, mave og cardio. Fik presset mine ben til at løbe 7 km, så var ret glad bagefter.

Vil dog sige at den sidste 1½ uge ikke har været helt perfekt mht. mit stramme program. Jeg har fået trænet, men er begyndt at slippe lidt på kostsiden – jeg har kun dårlige undskyldninger at bruge, så vil ikke komme med dem her J Men det betyder blot at der ikke er sket noget på formen andet end status quo. Dette er jo også fint nok, men ikke helt målet. Jeg presser den lige lidt i dag og i morgen, og så er det jo allerede den 1. aug. på onsdag.

På onsdag bliver det store spisedag med slik, brød og alt hvad hjernen har lyst til. Michael  glæder sig helt vildt. Søndag bliver brunch dag, som jeg prøvede på dag 1, men vil se om jeg ikke kan begrænse mig lidt denne gang.. MEN så er det back on track i næste uge. Nu må jeg lige presse den det sidste. Og hvad er det så jeg vil? Ja jeg vil blot lidt længere ned i fedtprocent, for at få lidt bedre markeringer i muskulaturen. Jeg har ikke et specifikt tal eller mål i hovedet og har faktisk ikke været på vægten i ca. 2 måneder. Så det er spejlet og billeder der er dommer.

Bikini og sommerferie er nemlig for mig den sidste uge i aug. – så vil, kan og skal J

Her kommer lige lidt flere billeder fra en helt igennem fantastisk dag og oplevelse igår!

Rismarker i massevis og fritgående køer overalt

Så skøn natur med vandfald. Frokosten nydens på vejen op mod toppen

På vej mod toppen. Ja det regnede en del, faktisk så meget regn jeg aldrig har oplevet før.
Blev total gennemblødt op til flere gange. Endemålet ses til højre.
Ret stejlt bjerg med ca 40 graders stigning, så ned på alle 4, for at komme op


lørdag den 28. juli 2012

Dag 28: Trættere end træt

Nu begynder det at blive lidt hårdt. Jeg har været træt hele denne uge og imorges var ingen undtagelse. Jeg tror ikke kun det er træningen og færre kalorier, men også tildels at ferie er ved at være tiltrængt. Men jeg må lige vente lidt endnu til det er min tur...

Fodmassage

Træningen var derfor lidt sløv imorges, men kom da igennem styrke og ½ times spinning med mig selv - så er tilfreds.

Efter arbejde tog jeg til fodmassage, hvilket var dejligt. At ligge i et mørkt rum og bare tage imod nydelse - perfekt.
Hjem og lave lidt sund mad og nu står den på råhygge i sengen med film og nødder. Vi skal tidligt op imorgen, da vi tager på trekking tur - og alarmen er sat til kl 04.55 - ja alt for tidlig. Men glæder mig til at opleve noget andet... Håber det kan giev mig lidt en energi indsprøjtning og få min elskede energi tilbage...

Aftensmad... Papadams, æggehvidepandekage med fedtfattig ost og layfingers i tomatsovs.
Lidt yoghurt som dyppelse


fredag den 27. juli 2012

Dag 27: Cocktail

Idag har været træningfri dag af flere årsager, men nok fint nok for min krop at få lidt ro. Derfor bliver der ikke nogen trænings beretning idag, men lidt mere om gårsdagens oplevelse....

Igår aftes var vi I biografen og se en film jeg faktisk havde glædet mig ret MEGET til – COCKTAIL
Og nej det var ikke Tom Cruise udgaven der var genindspillet, men en Bollywood film af samme navn. Grundet til at jeg var ret vild for at komme ind at se denne film, var primært at jeg er blevet utrolig glad for en af sangene fra filmen. Den bliver spillet meget i fitness centeret og ja faktisk over det hele – lidt som en sommerhit. Så efter at have hjernevasket mig selv med denne sang, så måtte jeg bare se filmen. Jeg har endda fået sangen som ringetone på min mobil… ELSKER DENNE SANG


Hele filmen foregik på Hindi, så fattede ikke hvad de sagde, da undertekster ikke er noget der anvendes. Men udfra kropssprog kan man heldigvis tolke en del. De har også en tendens til at blande nogle få engelske ord ind i deres Hindi sprog, så man lige kunne fange et enkelt ord indimellem.

Nå men på trods at alt dette, så nød jeg faktisk filmen og det var en god oplevelse. Bollywood filmene varer lidt længere end normalt, da de skal have tid til at danse og synge i filmen, så det var en film på ca 2,5 time. Men jeg er glad og tilfreds og stolt over at have oplevet min første Bollywood film hernede J

Her til aften blev det til hurtig aftensmad - pandekage med ost og ketchup. Dagen har været lidt kaos, så skulle blot have noget hurtigt og nemt. Dessert blev til papaya og spicy riskager.

Æggehvider med HUSK og mandemel, fedtfattig ost i midten


Dag 26: Fuld gas = tilfreds

Mere vil have mere….

….og så alligevel ikke. Jeg syntes jeg træner på livet løs og passer på mine kalorier, men det begynder også at blive lidt hårdt. Igår morges var jeg afsted til træning, som de fleste morgener, men kroppen var ikke sprængt fyldt med energi. Ved egentlig ikke helt, hvad jeg forventer, for normalt er jeg ikke et morgentrænings menneske, da jeg bedst kan lide at træne lidt op af dagen, hvor kroppen er i gang og har fået noget energi indenbords. Så at forvente den samme energi jeg normalt har i DK om eftermiddagen/aftenen, som hernede om morgenen på tom mave, er nok at sætte lidt for høje mål.
Jeg fik styrketrænet godt og der plejer energien sjældent at fejle, men når det så kommer til cardio, er kroppen nogle gange lidt flad. Det er heller ikke altid super sjovt at sidde på en ikke super god cykel eller på et løbebånd igen igen, så måske det også er lidt mentalt.

Nå men op på løbebåndet jeg kom og kunne ikke løbe hurtigt. Så jeg tog den i alm tempo, men fik da løbet 6 km. Dog følte jeg bagefter, at jeg ikke havde trænet ordentligt igennem. Måske fordi jeg ikke virkelig fik banket pulsen op på løbebåndet grundet den manglende energi. Mere vil have mere! Jeg kan mærke, der skal mere og mere til, før jeg føler jeg har trænet godt igennem. Pulsen skal helt op og der skal svedes max. Det er bare ikke hver dag kroppen har lyst til dette.

Jeg prøver at fortælle mit hoved at det er ok at træne lidt lettere nogle dage, men hovedet har svært ved at acceptere dette. Jeg vil have power og fuld gas, så er jeg tilfreds.

Ja det er høje krav at sætte til sig selv og jeg burde i bund dog grund vare stolt og tilfreds med de 6 km i dag – men sådan er jeg desværre ikke skruet sammen. Det er på godt og ondt at presse sig selv og sætte høje mål. Jeg vælger at se det positive i det, hvilket får mig til at presse mig selv og komme afsted til træning regelmæssigt.

onsdag den 25. juli 2012

Dag 25: Proteinkage tid

Nu er der gået 25 dage, og for mig savner jeg ikke slik, kiks, is, junkmad eller ligende, men Michael er begyndt at blive presset. Måske fordi han kan se at den 1. Aug snart nærmer sig. Så derfor er han allerede begyndt at købe ind til på onsdag (den 1 Aug.), hvor der igen er frit valg på madhylderne. Og nej det er ikke sunde sager. Det er chokolade i massevis og jeg begynder faktisk selv at få lyst til det. Jeg ser det lidt som en spisedag der kommer forude. Jeg har det helt fint med at spise sund og passe på mit kalorieindtag og vil derfor ikke kaste det hele overbord. Men jeg glæder mig da til en spisedag, hvor den bare kan få gas på alle hylder. En stor pose blandet slik samt en masse dejlig is.. MUMS

Men i aften stod den på hjemmebagt proteinkage - opskrifter som denne, får stillet min trang til søde sager og lige nu føler jeg mig helt mæt efter to stykker og trangen til sødt er fuldstændig væk. Dejligt at kunne lave sunde opskrifter som denne og få stillet den søde tand.

Jeg brugte ca følgende, men det hele var blot lidt efter øjemål
  • 5 æggehvider piskes semi stive
  • 1 æggehvide
  • 1 banan
  • 1 håndfuld dadler - hakket
  • 40 gr chokoladeprotein pulver
  • 10 gr kakaopulver
  • 2 ss sukrin
  • 3 ts HUSK
  • Kanel
De 5 æggehvider piskes semi stive og sættes til side. Alt andet blandes og moses let med en ske. Det gør ikke noget der er banan klumper i kagen. Det er blot dejlige sammen med dadel stykker. De to masser blandes og bages i ca 20-25 min ved ca 180 gr.

Toppings blev en blanding af kokos, chokoladeprotein pulver, havregryn, sukrin, lidt kanel og lidt instant kaffepulver. Lidt vand tilsættes og MUMS det smager virkelig godt.

Da aftenen stod i proteinkagens tegn, blev selve den almindelige aftensmad hurtig og nem: papadams med ladyfingers i tomatsovs. Er blevet ret glad for de ladyfingers :-)

Papadams bagt i ovnen med tilhørende ladyfingers kogt i tomatsovs med hvidløg og masala


tirsdag den 24. juli 2012

Dag 24: Diæt tilstand

Idag er min krop helt slap og træt. Måske den begynder at mærke presset fra ekstra træning samt tilpasset kostprogram. Det skyldes nok også 2xtræning i går og ikke helt ordentlig og nok aftensmad.

Imorges efter træning kunne jeg virkelig mærke min krop skreg efter mad. Jeg havde samme fornemmelse i kroppen, som jeg tidligere har haft på diæt. Så det var ikke en ny følelse, blot en følelse af at være i underskud. Dagen har også været lidt hård at komme igennem og har haft mange flash back til min diæt periode fra sidste år op mod DM. Det er rart at have noget at sammen ligne med, idet jeg ved jeg kan klare dette, der skal blot kæmpes lidt. Resultaterne kommer jo ikke uden kamp!

Men her til aften havde jeg behov for at få noget ordentlig aftensmad. Aftenen er lidt anderledes hernede end hjemme, da jeg ofte først er hjemme fra job kl 19 eller 19.30. Og hvis der så skal handles og laves mad, ja så bliver klokken mange. Derfor bliver det ofte til noget nemt og hurtigt.

I aften har jeg dog handlet nogle gode råvarer så jeg kunne lave ordentlig mad – hjemmelavet sund lasagne. Det er til at overkomme at handle hos slagteren hernede. Købte ½ kg frisk kylligebryst samt 12 friske æg = 25 kr. Grøntsager købes på det lokale frugt og grønt marked.

Til at lave lasagnen brugte jeg en god tomatsovs og lagde skiftevis lag af tomatsovs, kylling (stegt på panden i forvejen), aubergine (istedet for pastaplader), løg og forfra. Toppet med fedtfattig ost. I ovnen i ca 20 min og klar parat...



Sund lasagne med masser af kylling og aubergine plader


mandag den 23. juli 2012

Dag 23: Skal, skal ikke...

Imorges var første gang, hvor jeg virkelig måtte diskutere med mig selv om jeg skulle stå op og træne eller sove en time længere. Jeg var MEGET træt og orkede næsten ikke at stå op. Jeg spurgte endda Michael, hvad han mente - han skulle bare sige ja eller nej (ved ikke lige hvorfor han skulle beslutte det). Jeg var nok bare træ,t men omvendt nu var jeg jo vågen, så hvorfor ikke tage afsted.
Efter 8 min diskussion frem og tilbage med mig selv og med Michael (han sov halvt så tror ikke han helt hørte mig), så besluttede jeg mig for at stå op. Utroligt man kan komme ud i dette mode, hvor man kan finde argumenter frem og tilbage.

Det handler ofte om at finde de gode argumenter frem, eller tænke på, hvorfor det er man gerne vil afated. Jeg ved jeg elsker at være afsted, og fortryder aldrig jeg tog afsted. Desuden tænkte jeg på alle de atleter, der er på diæt hjemme i DK og hvis de kan, så kan jeg også! Så afsted jeg kom. Mødte et par køer på vejen derop, der så total trætte ud og tænkte om jeg egentlig så ud på samme måde.

Morgen sløv ? Jeg følte mig som disse køer... træt og udmattet

Men som altid, så kommer energien når jeg kommer igang, og fik god hjælp af en af trænerne igen - så der blev presset maks i skulder og syntes faktisk jeg pludselig følte mig meget frisk.

Underlig følelse at træne med kort løst hår
 Så op på løbebåndet og afsted. Ville se om jeg kunne slå min rekord på 5 km - syntes det gik utrolig godt, men tiden blev desværre kun 22.39 min. Ikke at det er dårligt, men kun 1 sek hurtigere end min rekord hernede. Syntes ellers jeg pressede mig godt undervejs. Nå men så fik den lige 7 min mere, så jeg kunne komme op på 30 min cardio. Så det korte hår kunne åbenbart kun forbedre min tid med 1 sek - hmm regner altså ikke med at klippe mig endnu kortere....

Grundet gårsdagens lettere slappe indsats, havde jeg fået meldt mig til spinning her aften. Men her til aften var der ingen diskussion - det vare bare at komme afsted. Så nu sidder jeg og nyder dagens indsats på fitness fronten idag. Jeg er godt tilfreds og klar til at give den gas her de sidste 8 dage af mit lille projekt.

søndag den 22. juli 2012

Dag 22: Kikærter til aften...

Nu tænker I nok, kan der komme mere ud af de kikærter, og ja det kan der da: FALAFEL.
Har her til aften forsøgt mig med falafel og lidt indisk tilbehør. Har aldrig lavet falafel før, så var helt på bar bund og også lidt presset, da jeg ikke havde alt det jeg kunne tænke mig at putte i.

Jeg forsøgte mig lidt frem med æg, kogte kikærter, løg, hvidløg, krydderier, citron og lidt sojamel. De blev bagt i ovnen i små staniol bakker med lidt olie. Normalt skal de jo steges i olie, men ville prøve at lave en lidt sundere version.
De smagte dejligt, og skal helt sikkert laves igen. Sunde og dejlige. De er lidt tørre end normalt når de ikke bliver stegt i olie, men man kan jo ikke få det hele :-)

Tilbehøret er en grønsag der hedder ladyfingers, kogt sammen med løg, tomatsovs og masala. Det var super godt! Fedt at prøve nye grønsager, og helt sikkert en grønsag der skal spises igen.

Falafel med ladyfingers

...og og og..... så fik jeg taget mig sammen til at gå til frisør hernede. Valgte Toni&Guy, da jeg tænkte det nok var et sikkert valg. Og det var super service og helt sikkert et sted jeg ville vælge igen. Så nu er der ny frisure - spændt på hvordan det bliver at træne med dette korte hår imorgen. Det kan nemlig ikke samles i en elastik længere... men er rigtig glad for det :-)


Dag 22: Lyt til din krop...

... er kun noget jeg delvist praktiserer. Jeg burde i nogle tilfælde være bedre til det end jeg er, men jeg ser det også i nogle tilfælde som en styrke, da jeg er god til at presse mig selv.

Ikke helt tilfreds med
dagens indsats

Idag prøvede at gøre halv halv - det ender aldrig godt. Jeg var alt for træt i morges og min mave var utilfreds mad aftensmaden fra igår. Så træning var ikke lige det min krop havde mest lyst til. Men det skal den jo ikke bestemme :-) Så afsted det gik og fik egentlig styrketrænet ok, men så kom jeg til cardio.... Søndag er den dag jeg har fri fra arbejde og derfor også den dag jeg har bedst tid til at træne. Derfor plejer jeg at have fokus på cardio om søndagen. Men det var ikke hvad min krop havde lyst til idag.

Jeg fik dog løbet ialt 7 km, så det er jo slet ikke skidt, men sidder nu med følelsen af ikke at have trænet ordentlig. Det er nok mere mine forventninger der var noget højere end hvad resultatet blev, og så er det jo næsten lige meget hvad resultatet ender med, hvis forventningerne er større.

Så jeg fik da trænet idag, men ikke som håbet -> derfor halv lyt til kroppen og halv ignorering.

Dagens frokost blev pandekage med chokoladesovs og æble. Jeg havde bare lyst til chokoladepandekage, da det er ved at være et stykke tid siden jeg har fået det sidst.

Pandekage
  • 5 æggehvder
  • ½ scoop chokoladeprotein pulver
  • 1 tsk HUSK
  • Ca. 5 gr kokosmel (malet mel)
  • Kanel
Chokoladesovs var blot chokoladeproteinpulver blandet med lidt youghurt, kanel og sukrin melis. Pyntet med æbleskiver - mums

lørdag den 21. juli 2012

Dag 21: Nye bukser og forpremiere på netshopping

I går var en dag, hvor der virkelig skulle kæmpes på madfronten. Jeg fik ikke lavet ordentlig aftensmad og så ender det ofte med at jeg kan gå og små spise. Det resulterer i alt for mange kalorier og dårlig samvittighed.
Jeg var nok heller ikke i det bedste humør i går, og jeg kan have en tendens til at spise mere, når jeg er i dårligt humør. Om det er for at trøste føler jeg egentlig ikke, men blot at ”nu kan det være lige meget, så lad mig gå løs med alt mulig mad”. Jeg fik startet lidt på det i går, men heldigvis gik jeg ikke helt amok. Men det skyldes nok mere mangel på spændende mad i lejligheden – ingen fristelser, ingen forbrydelser!

Så i går var hård og jeg kan mærke jeg skal begynde at passe på jeg ikke slipper grebet. Jeg må lige kæmpe disse sidste 10 dage igennem og ikke give op.
Var dog ude at spise traditionel indisk mad her til aften, som var rigtig lækkert, men så skal der også trænes igennem imorgen. Jeg ønsker stadig at kunne gå ud at spise, men ved også at der skal trænes lidt ekstra, for at forbrænde de ekstra kalorier der er indtaget. Det er ofte noget kylling i en dejlig tyk spicy sovs, som smager af så meget og med så mange forskellige smagsindtryk. Dertil er der ofte brød i flere varianter. Vi prøvede et stort crispy brød med tomat, løg og friske krydderier ovenpå, samt en masse naan brød.

Ja der er kommet en masse dejlige brød kulhydrater indenbords, så dem kan jeg forhåbentlig træne lidt ekstra på imorgen :-)

Indisk aftensmad

Træningen kører stadig rigtig godt og fik morgen trænet igen her til morgen, med styrke og ½ times spinning for mig selv. Har været ude at købe nogle bukser for træning, som jeg fik testet her til morgen. De er så dejlige… Så nu kører vi gul stil. Mangler bare et par nye gule sko – gode ideer modtages gerne J For mig er det meget sjovere når tøjet matcher lidt sammen, så føler jeg mig bare bedre tilpas. Og det er vel det det handler om, at føle sig godt tilpas til træning, så der kan give fuld gas.

Har desuden fået et sneack peak af min net bestilling, og fik helt julelys i øjnene da jeg så billedet. Fantastisk hvor glad det kan gøre en, blot at få en pakke med dejlige protein sager. Så nu må jeg bare vente i spænding til jeg kan se mine varer live.
Uh jeg glæder mig........

fredag den 20. juli 2012

Dag 20: Indien PR på 5 km løb og trang til sødt

Så er det allerede dag 20 for mig I min lille test måned med sund mad og masser af træning. Status er at det går rigtig godt. Jeg har dage, hvor jeg virkelig har lyst til at spise et eller andet, jeg ved, jeg ikke skal spise - men er ikke faldet i.
Jeg er også kommet ind i en rigtig go træningsrytme og nyder faktisk at komme afsted til træning. Så det sværeste er helt sikkert at styre kosten, da motivationen for at træne er i top. Men så længe jeg kan kontrollere kosten som jeg har gjort indtil videre, så er jeg godt tilfreds.
Jeg begynder dog at gå lidt død i den samme type mad og tror snart jeg skal prøve at bevæge mig ud i nogle mytiske indiske grønsager. For der er mange jeg aldrig har set før. Så jeg må bare i gang.


2 trætte tøser efter træning

Det er også dag 2 på boot camp uge med min engelske kollega. Jeg syntes hun gør det godt og vi har nu været afsted til træning i går og i dag. I går fik jeg hende med på spinning, hvilket var lidt af en oplevelse for hende, da det jo er lidt af en oplevelse at prøve spinning hernede. Og imorges stod den så på styrke og cardio. Jeg er sikker på hun bliver ret øm i morgen.

Men jeg fik også trænet godt og fik presset mig ned på 22.40 min for 5 km, som er min rekord hernede. Så jeg er ret stolt af mig selv… Men konkurrence menneske som jeg er, så vil jeg jo gerne lige ned på 22.30, så det må være næste mål J

Mine planer de desværre blevet ændret her til aften, da jeg skulle have været i bio. Jeg er enormt dårlig til ar ændre planer og især i sidste øjeblik. Jeg kan lide at planlægge ting og hvis jeg har sat mine forventninger op til noget jeg har glædet mig til, så er ændring af planer ikke velkommen i mit hoved. Det kan være svært at forklare, men lige er jeg blot lidt frustreret og skuffet. For ikke at spise mig igennem denne frustration, som jeg faktisk har allermest lyst til, må jeg hellere gå mig en tur. For ja jeg som mange andre kan godt finde på at kaste mig over usunde ting, når jeg er frustreret. Men det hjælper jo ikke…. Aktivering hjælper altid :-)

onsdag den 18. juli 2012

Dag 18: Kikærte afhængig?

Idag stod den igen på morgen træning med styrke og løb. Der var god energi idag så havde en super træning. Jeg er dog løbet tør for pre workout shake, som jeg godt kan lide at træne på. Det er egentlig for at få lidt energi til træningen og kunne blot tage en banan, men kan bedre lide det andet.

Jeg har bestilt en masse nye varer på nettet, så venter blot til der kommer en herned til Indien med mine varer :-). Glæder mig som et lille barn....

Idag var igen en dag der skulle kæmpes igennem mht kosten. Jeg kom igen i usund tankegang, det sker næsten altid lige efter frokost og ca en time eller to frem. Et æble blev idag løsningen på mine cravings. Nu må de da snart stoppe!

Aftensmaden er ikke super kreativ, da jeg ofte kommer sent hjem og er MEGA sulten. Men fik fixet et hurtigt kikærte brød sammen, varmet lidt parpadams og spist nogle tørrede kikærter som snack tilbehør. Ja er nok snart blevet kikærte afhængig. For fik også kikærte salat idag, dog med kylling - jubiii kød !

Kikærter i flere udgaver = dejlig mad
Dagens kikærtebrød:
- 4 æggehvider
- 1 god håndfuld kogte kikærter
- lidt soyamel (nok ca 5 gr)
- salt og oregano
- lidt bagepulver

Æggehvider og de kogte kikærter blendes godt, og de andre ingridienser blandes i og blendes kort. Jeg hældte hele massen i en brødform, dryssede nogle få kogte hele kikærter ned i dejen sammen med lidt ketchup og ind i ovnen.
Bages ca i 15-20 min ved 200 gr og færdig. Smagte super skønt - sundt og godt med masser af proteiner.

tirsdag den 17. juli 2012

Dag 17: Carb hell..

Carb hell or heaven? På diæt er det mest hell for mig :-)
Her i Indien er der en del der er vegetarer, hvilket jo også er fint nok, men det betyder desværre også ofte en hel del kuldydrater indtages. Og dette er ikke noget der altid er godt, hvis man vil tabe sig. Jeg prøver at navigere mig igennem dette "carb hell", da der er så mange kulhydrat fristelser og ikke altid mange gode kød kilder. Jeg prøver at leve på kikærter, tun og æggehvider som proteinkilder, men savner snart noget mere kød.

Jeg elsker skam brød, pasta og andre kulhydrat kilder, men de er bare ikke helt diætvenlige i min verden.

Jeg fået et par forespørgsler på, hvad det er jeg helt præcist gør og hvad jeg spiser for at komme i form og reducere fedtprocenten

Det skal siges det ikke er nemt og der skal kæmpes. Så det er ikke noget der kommer let til mig, men jeg arbejder for det hver dag, især i denne kulhydrat verden. Det er desværre ikke hver dag man kan se resultater, da det er en langsomlig proces, men vedvarenhed betaler sig.

Der er to ting, som er vigtige at have styr på:
  • Træning
  • Kost
For mig kan den ene ikke stå alene. Der skal træning til for at reducere fedtprocenten og få den krop man ønsker. Desuden sætter træning skub i forbrændingen, som derved gør det nemmere mht indtaget af kalorier. Jeg kombinerer styrke med cardio træning, for at forme og tone min krop fra styrketræningen og cardio træningen er for at sætte skub i forbrændingen.
Jeg vil klar anbefale at træne begge dele. Hvor lang tid og hvor mange øvelser er individuelt.

Kosten er også en essentiel faktor. Du kan træne nok så længe, men hvis du ikke har din kost på plads, ja så er det svært at se resultater.
Jeg tænker meget over hvad jeg spiser. Eller det vil sige, det er blevet naturligt for mig at spise sundt og vælge de gode ting, så det er ikke en kamp eller noget jeg bruger meget tid på. Jeg spiser nok mere efter hvad min krop har behov for og ikke kun hvad jeg har lyst til. Disse to ting kan dog sagtens kombineres, hvorfor jeg kaster mig ud i sunde opskrifter, som tidligere skrevet om.

Jeg tænker i proteiner og spiser dem gerne i hver måltid. De mætter godt og længe. Jeg prøver at spise mindre af kulhydrater og holder mig så vidt muligt væk fra pasta, kartofler, ris, brød og ligende. Dvs jeg spiser mig mæt i kød og grønsager.
Eksempelvis spiser jeg en del bønner og har i den sidste tid spist ret mange kikærter blandet med andre grønsager til en salat.

Jeg spiser ca 6 måltider om dagen, så jeg ikke går helt kold. Men ingen usunde ting. I bund og grund handler det jo blot om hvor mange kalorier der indtages og hvor mange der forbrændes. Så første skridt er at blive klar over hvor mange kalorier der egentlig er i det man spiser.

Når man er i kalorieunderskud er det ikke altid sjovt, da man kan føle sig sulten eller få vildt meget lyst til et eller andet usundt. Det er blot at holde fast og kæmpe sig igennem. For det bliver lettere - og resultaterne vil komme. Jeg har igen kæmpet mig igennem en dag med tanker på alle de lænkre kiks, der ligger på arbejdet, men prøvede at fjerne tankerne med noget ekstra kaffe :-)

Så træn regelmæssigt og hold styr på dine kalorier - det er min måde at styre vægten på og reducere min fedtprocent.

mandag den 16. juli 2012

Dag 16: Status - getting there

Nu er jeg ved at være halvvejs i mit lille projekt, så det er vist tid til at gøre status.

Det hjælper faktisk at notere ens madindtag ned, da man så kommer til at tænke over hvor mange kalorier man får indtaget. Det er stadig ca mål og udregninger, men jeg har mere eller mindre overholdt mit max kalorie indtag. Jeg vil ikke gå ind i detaljer om hvor mange kalorier jeg indtager, da det er så individuelt, hvad man har behov for.
Men pt ser min kurve således ud for den sidste uge (kalorieindtag-forbrænding = kalorieoversigt):

Syntes selv jeg har været god til at overholde min kaloriegrænse...
Det er ikke fordi jeg ikke har fået noget at spise den 11/7,
men trænede blot morgen og aften, så mange forbrændte kalorier
Form check er faktisk ok – billedet til højre er fra imorges efter dagens træning, som godt nok var lidt vattet i dag. Vågnede og var total energi forladt. Overvejede kort at blive i sengen, men nej det duer jo ikke. Så afsted jeg kom og træende primært cardio, da der ikke var meget pump i min krop i dag.
Men syntes der er sket lidt på maven den sidste måned, så det er dejligt.
Til venstre: formen for 1 mnd siden - Til højre: dagens form
Jeg er desuden også ret øm over det hele. Nok en blanding af tung træning de sidste par dage kombineret med en meget mørbankende massage i går. Det er sjældent jeg siger ”ikke så hårdt” til en massør, men det blev jeg nødt til i går. På trods af det var en lille thai pige, der masserede. F*** det gjorde ondt. Hun mente også jeg havde ret mange spændinger.. Hmmm

Nå men tilbage til form check. Jeg er egentlig ok tilfreds og føler jeg er på rette vej. Men det bliver hårdt de næste 14 dage, hvis jeg skal prøve at komme lidt længere ned i fedt procent. Det er stadig mit mål:
  • Eat clean (ingen slik eller andet usundt)
  • Træne regelmæssigt
  •  Reducere fedtprocenten
Jeg er spændt på formen den 1 august og om der kommer til at ske mere. Det kan nogle gange være lidt svært at se på ens form, om det skrider fremad, idet maven kører lidt sit eget løb hernede. Da der er mange nye bakterier og nyt mad, så er der dage, hvor maven er stærkt utilfreds og føles som en kæmpe ballon. Derfor gør det det lidt svært at tage en temperatur på dagsformen nogle dage, da jeg kan føle mig 3 kg større end dagen inden. Som regel er maven flad og ok når jeg vågner, men så i løbet af dagen bliver den utilfreds og oppustet. Så den har sin helt egen cyklus hernede.

På torsdag starter jeg en boot camp på en uge, men en engelsk kollega, som gerne vil i form, men lige skal have sparket til at komme i gang. Jeg er spændt på at se om jeg kan få hende i gang og om hun er motiveret nok til at starte på træning.

Men alt i alt så er status ok – det går den rette vej. Har været nogle bump på vejen (kæmpe ædegilde til brunch samt lidt sygdom), men jeg er på vej J
 

søndag den 15. juli 2012

Dag 15: Hjemmelavet burger


Peanut trøfler
Idag har den stået kun på hjemmelavet mad... Faktisk ret dejligt og lækkert.
  • Morgenmad: havregrød med mandler, kanel og sukrin
  • Efter træning: Shake
  • Frokost: Hjemmelavet tun salat med bagte æggehvide muffins
  • Eftermiddags snack: Bagte peanut trøfler (næsten samme opskrift som denne, blot med peanutbutter)
  • Aftensmad: Hjemmelavet burger
Det var min debut i at bage boller, hvilket også har været lidt svært. Har ikke kunne finde gær, før den anden dag, hvor vi fandt noget importeret tørgær. Desuden spiser man jo ikke rigtig ko hernede, da de er hellige. Men fandt noget oksekød hos en slagter. Dog ikke så mørt som håbet. Men begge dele gik fint.
Jeg har ingen ide om, hvilken slags mel jeg har anvendt i mine boller. Andet end jeg har mixet tre slags. Det ene var dog sojamel og de to andre noget multi et eller andet. De blev lidt anderledes end når jeg normalt bager, men gode det blev de!

Rigtig go aften derude....


Frokost...

Hjemmelavet burger


Dag 15: Back attack med video

Elsker søndage - fri og go tid til træning og hvad man nu ellers har lyst til. Idag startede søndagen som den plejer. Jeg vågner mellem kl 7 og 8 om morgenen (Michael sover stadig der) og begynder at gøre mig klar til dagens træning. Får mig en dejlig potion havregrød med mandler, kanel og sukrin.

Derefter afsted til træning. Idag fik jeg lokket Michael med ned til maskinerne og vægtene, hvilket var stort for mig - så håber ikke det blot var en engangs fornøjelse.
Nå men fuld gas idag på back attack samt skulder. Og igen med hjælp fra en af de venlige personlige trænere. Fik mig en sludder ang deres store fitness konkurrence, der finder sted til Oktober. Han spurgte om jeg skulle stille op, meeen nej. Formen er ikke lige til konkurrence i okt - bare den var! vi blev hurtige enige om, at det blev næste år, så kunne vi begge nå det :-)

Lidt billeder fra dagens dejlige træning

Bagdelen var lidt for tung, så var altfor presset idag....

Dødløft, så var jeg igang

Mere ryg - 3. sæt og var ret presset....


Run run run - fik kæmpet mig op på 10 km igen - dejligt

Dejlig afslappet efter træning og velfortjent massage


lørdag den 14. juli 2012

Dag 14: Feeling great

Yes går i gummistøvler til fitness centeret,
 man ved aldrig hvornår det begynder
at regne hernede under monsumen.
Morgentræning var en fornøjelse idag – jeg var frisk og klar. Og en af mine nye hjælpere fra fitness var der også i dag til at presse mig lidt. Så hver gang jeg kom til 3. set i en øvelse, så pressede han mig til lige at øge vægten og køre mig flad. Fedt! Jeg er helt sikker på jeg bliver øm i morgen, men jeg er helt høj og glad for mine træninger, når jeg får denne fantastiske hjælp.

Fik efterfølgende kørt ½ times spinning med mig selv og svedt godt igennem.

Maven og systemet føles til at være kommet mere på plads, så jeg er ved at føle at det begynder at køre godt med mad og træning.

Her er lidt billeder af hvad jeg fik indtaget i løbet af i dag (ja var ude at spise til aften – ren lørdags hygge).

Morgenmad - youghurt med appelsein og músli
Bedste måltid på dagen!

Frokost - kikærte salat

Formiddags snack - dejligt med frisk frugt

Choko shake
- hurtig tom desværre...

Dinner ude i byen - lækker pasta
og grill ret (ikke på billedet)


Aften snack - mandelsstykker med cola light


fredag den 13. juli 2012

Dag 12 + 13: One of these days...

Svedig og glad fra igår - træning ovre og morgenmaden venter...
Igår stod den på dejlig morgen træning med styrke og cardio. Det er virkelig en fantastisk måde at starte dagen på. Kom dog alt for sent i seng igår, da jeg var ude i og hygge med en veninde, så droppede træningen idag, for at få lidt ekstra søvn. Fik dejlig og meget spændende aftensmad på indisk restaurent.

Men i dag er en af de dage, hvor maven bare ikke kan blive mæt – eller det er den følelse jeg har.

Jeg vågnede imorges og var ret sulten. Fik lavet mig en dejlig portion havregrød med mandler, men stadig sulten. Prøvede at snacke den lidt med lidt pistacie nødder, men stadig ikke nok. Tiden var heldigvis til at skulle på arb, så havde ikke tid til at spise videre. Det var nok også det bedste.

På job fik jeg skyllet 2 store kopper kaffe ned og en masse vand -> stadig sulten! Fik spist en lille bar jeg havde med, men stadig sulten. Det er da utroligt. Som om der er et kæmpe hul i maven. Kunsten er ikke at give efter og proppe sig med unødvendige kalorier. Hvorfor dette kommer i dag ved jeg ikke. Måske fordi jeg har prøvet at indtage lidt færre kalorier end normalt, og nu reagerer kroppen. Jeg husker dage som disse under diæten. Ikke sjovt! At være konstant sulten og ikke have muligheden for at kunne fylde det hul ud kan være hårdt.
Nu er jeg ikke på diæt, men prøver at holde mine kalorier nede og træning oppe, uden at det hele er stringent. Dage som i dag skal nok bare overleves.

Jeg syntes selv jeg har klaret dagen godt uden at kaste mig over usunde kalorier. Men det er godt nok mental træning ikke at give efter – days like these J
  
Træning imorgen tidlig ser jeg SÅ meget frem til - der skal svedes igennem. 


Aftensmad fra igår aftes, da jeg var ude og hygge med en veninde.
Indisk tapas...


onsdag den 11. juli 2012

Dag 11: Madpandekage a la pizza Magarita

Efter en lille diskussion med mig selv, besluttede jeg mig for at tage til spinning. Jeg havde fået spist ordentligt idag og fået fyldt lidt energi tilbage på kroppen. Så jeg var klar. Jeg har det desuden meget svært ved at droppe træning, som jeg på forhånd har planlagt. Hvis jeg først har besluttet og planlagt det, stresser det mig mere at droppe træning end at evt skulle presse det ind i dagen program.
Planlægning, planlægning, planlægning - ja det elsker det nok et eller andet sted.

Nå men afsted til spinning til en lidt kedelig time, og havde og lidt svært ved at presse pulsen op på mit max, men svedt det fik jeg da. Så im back - træning imorges og spinning her til aften. Nu kører vi igen - 11 dage væk, 20 dage tilbage!

Aftensmaden skulle være nem, sund og hurtig. Så det blev til en madpandekage. Super nem at lave.
  • 5 æggehvider
  • 2 tsk HUSK
  • lidt soyamel (ca 5 gr)
  • lidt kokosmel (rigtig mel, ca 5 gr)
  • mix krydderi
Jeg piskede det hele med elektrisk piskeris, så dejen blev jævn og let fyldig. Derefter på en varm pande og dejen hævede stille og rolig op. Når dejen ikke længere er flydende vendes pandekagen og (fedtfattig) ost ligges på toppen. 30 sek og pandekagen er færdig. Dejlig tyk pandekage med bid i. Perfekt!

Puttede ketchup ovenpå og skar den over og lagde sammen. Nem hurtig madpandekage a la pizza Margarita.

MACRO i madpandekagen alene: 108 kcal, 16 gr protein, 7 gr kulhydrat, 1 gr fedt