Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































mandag den 30. april 2012

Bodyfitness på godt og ondt

Efter at have fulgt med i Loaded Cup (var ovre og se set) samt Oslo Grand prix, så længes jeg meget efter konkurrence mode. Jeg kan faktisk helt savne at være på diæt. Det kan lyde lidt absurd for de fleste, da ordet diæt ofte er ret negativt ladet og de fleste der kender mig, ved også, at det til tider var hårdt at være på diæt. MEN jeg kan stadig savne det.

Følelsen af:
- at være i kontrol
- ikke træde ved siden af
- aldrig have dårlig samvittighed over kost
- hele tiden se resultater og forbedringer
- hver dag komme et skridt tættere på målet
- tilfredsstillelsen ved at kunne gennemføre en diæt
- osv.
Listen er lang over alle de positive elementer, der er ved en diæt. Det savner jeg. Jeg føler faktisk jeg kan længes lidt efter det, især når man kan sidde og se på alle de flotte atleter.

Der er selvfølgelig også en række men, og mindre gode sider ved en diæt. I starten går alt vældig godt og vægten rykker sig hastigt. Men så begynder det at gå lidt i stå og der skal mere til for at komme nærmere målet. Den sidste periode på ca 3-4 uger er der, hvor jeg syntes det begynder at være hårdt. Overskuddet forsvinder stille og roligt og der sker ikke meget i min hverdag ud over arbejde, træning, mad og søvn. men det er til gengæld også denne fase, hvor man begynder at kende sin krop meget bedre. Det er her man finder ud af, hvad man egentlig kan præstere og presse sig selv til.

Når man først har været igennem denne diæt og en konkurrence, så længes de fleste efter mere. Jeg er en af dem. Jeg ved ikke om jeg kommer til at stå på scenen igen, men jeg savner det. Jeg savner at have det mål at træne hen imod og at ramme sit livs bedste form. Der er op og nedture, men opturene vejer helt klart tungest.

Lige nu føler jeg, at jeg lever i ingen-mands-land - jeg har ikke noget mål andet end at holde formen, og ja der måtte da gerne ryge 2 kilo af kroppen :-) Men det er ikke helt nok for mig, blot at træne for sjov. Jeg står med en fod i hver sin båd, og de kommer ikke tættere på hinanden. Den ene hedder styrke og konkurrence og den anden ved jeg faktisk ikke helt hvad hedder, men noget med mere fokus på cardio træning. Hvilket ben der er stærkest ved jeg endnu ikke, men jeg kan mærke at balancen kan jeg ikke blive ved med at holde. Det er måske deltagelse i bodyfitness på godt og ondt. Min træningstankegang og ikke mindst kost tankegang er ændret markant fra da jeg startede. På godt og ondt. Jeg kunne ALDRIG drømme om at vælge om, så skulle det blot være at starte noget tidligere med at træne og deltage i fitness konkurrencer.

Hvor jeg kommer til at sejle hen - det må tiden vise... go vind derude

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar