Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































torsdag den 12. april 2012

Nyt job, nye vaner

Jeg er jo startet på nyt job i denne uge og jeg kan mærke det rykker lidt rundt på mine vaner og dagligdag.
Jeg har i ca 4 år spist den samme type frokost hver dag og altid købt andet end det i kantinen på job: salat. Til denne salat har jeg ligeledes i 4 år haft en dåse tun med, ALTID GLYNGØRE.
Men nu er jeg startet på nyt job, hvor jeg for første gang i min karriere har kantine ordning, hvilket vil sige at der er "fri bar" og derfor giver det jo ikke helt mening at tage mad med.

Det er super lækkert mad, men der er også fristelser og flere kalorier end jeg er vant til. Så jeg skal have indarbejdet mig nogle nye vaner. Der er blandt andet en masse lækkert brød med ostebord og her kunne jeg jo gå amok hver dag - ja jeg kæmper med mig selv allerede :-)

Jeg håber og satser på at mit nye arbejde ikke kommer til at gøre mig alt for træt i hovedet, så jeg kommer til at droppe træning efter arbejde. Men det har jeg nu også svært ved at forstille mig. Der skal dog lige kæmpes lidt mere for at motivere sig til at komme afsted, da hovedet kan være lidt træt efter en dag med mange nye indtryk.

Weekenden styr på familie hygge i sommerhus, og jeg har pakket løbetøjet, da fitness ikke lige er at finde i omegnen. Så er spændt på om jeg skal have mine løbetur nr. 2 i år i weekenden. Det er jo ikke min spidskompetance det der løb, men det er trods alt god motion. Og jeg er ret sikker på at jeg nok skal få indtaget alt for mange kalorier i weekenden.

Vi må se hvad den dårlige samvittighed kan bringe på løbefronten - go weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar