Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































lørdag den 28. april 2012

Step away

Så kom jeg til min sidste time i step. Det kommer jeg virkelig til at savne. Jeg forventer ikke, at komme til at steppe i Indien, og igen vil jeg savne alle de dejlige medlemmer, som har fulgt mine timer i mange år.
Det er så rørende og utrolig dejlig bekræftene at få så mange positive tilbagemeldelser på folk, som vil savne mine timer, og som er træt af, at jeg skal rejse.
Jeg fik idag steppet i mine nye blå asics sko og de var super gode. Total god støtte, så jeg følte jeg fløj afsted. Jeg havde tilgengæld også brug for det, for igår aftes stod på den på lækker bøf ude i byen og i sædvanlig Lene stil, så efter at have fået god mad og vin, og egentlig var fyldt ret godt op, ja så skulle vi da lige forbi tanken og købe 700 gr bland selv slik. Det skal siges vi var fire om dette, men må nok indrømme vi nok mest var to der spiste slikket.
Jeg havde så ondt i maven, da jeg bogstavlig talt kastede mig over slikket og spiste, som om at de andre ville tage det fra mig. Så nej et styk slik i munden var ikke nok, jo flere jo bedre... Det er da sygt !
Men jeg tror desværre aldrig jeg bliver bedre. Jeg syntes selv jeg er god til at lade være med st spise slik og usunde sager langt de fleste dage, men når jeg så endlig begynder, ja så ved jeg, at der er ingen vej tilbage. Jeg stopper først når posen er tom.
Jeg endte med at gå i seng med totalt mavepine og havde faktisk så ondt i maven at jeg ikke kunne falde i søvn. Ja det siger lidt om hastigheden af slikkets fart ned i maven og ikke mindst mængden...

Her til morgen vågnede jeg så med stadig ondt i maven og hovedet. Følte jeg havde tømmermænd - men en god gang step hjalp heldigvis på kroppen. Den er nu ved at finde tilbage til normal standard.

Det er jo ret vildt at slik/sukker kan have så stor betydning på kroppen, det giver lidt stof til eftertanke. Og effekten er nok stor, fordi jeg ikke spiser det til daglig, så min krop er ikke vant til sukker.

Nå men hellig er jeg bestemt ikke, kun 80% af tiden. Glæder mig allerede til en ny omgang træning imorgen ;-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar