Lost = trætte ben

Så er jeg kommet hjem igen efter en tur i sommerhus med familien. Jeg er helt færdig i kroppen efter for lidt søvn, en del anderledes aktivitet og for meget usundt mad. Men det var en rigtig hyggelig tur.

Jeg fik taget mig sammen fredag sen eftermiddag, da vi kom derned (Nymindegab i vestjylland), til at løbe en lille tur inden aftensmad. Den blev på 5,4 km på 26 min og var ret stolt af at kunne præstere dette. Jeg løber normalt aldrig og gør det kun på grund af nød, hvis der ikke er et fitness center. Men det var faktisk ret dejligt, og var da kun lidt presset undervejs. Jeg var lidt nervøs for om jeg kunne finde tilbage til hytten, da jeg løb rundt i et skov/plantage/klit område, men det gik da lige...
Lørdag stod på aktiviteter med mine to små nevøer, og en gang badminton, så det kunne også mærkes i kroppen.
Søndag morgen prikkede min dårlige samvittighed til mig i ekstrem høj grad, da jeg havde spist alt for meget påske slik mm både fredag og lørdag. Så der var kun en ting at gøre: løbe skoene på igen.
Jeg ville blot nuppe samme rute igen, men da jeg kom ud i skoven, syntes jeg egentlig jeg havde ok ben og prøvede lige at løbe lidt længere hen af en sti - det viste sig senere at være mindre smart. For jeg løb og løb og pludselig begyndte jeg at løbe i tung sand og klitter og fornemme at jeg var alt for tæt på vandet, hvilket ca er 4 km fra hytten. På dette tidspunkt havde jeg løbet ca 7 km, så jeg ville egentlig bare gerne hjem. Jeg begyndte at føle mig lettere presset, for jeg var mildt sagt LOST !

De stier jeg havde løbet på havde snoet sig rundt, så jeg var også ved at have mistet orienteringen, og jeg havde ikke set et øje på turen. Jeg kunne egentlig godt løbe mere, men blev nok lidt psykist presset af ikke at vide, hvor langt jeg egentlig havde hjem. Jeg overvejede at gå, men så ville det jo blot tage endnu længere tid inden jeg kom hjem. Lene alene i skoven...

Endelig så jeg en pige, som jeg spurgte om vej, men hun var blot turist som mig og vidste ikke hvor jeg skulle hen. Mødte lidt senere et tysk par, som måske troede jeg skulle forsætte den vej jeg løb. Presset var ved at stige over ikke at vide, hvor langt der var igen.

Endelig mødte jeg en lokal, da jeg kom ud i et sommerhus område og hun kunne guide mig hjem - virkelig dejligt. Så hjem kom jeg efter 11,5 km - personlig rekord, så jeg var ret stolt over at have løbet så langt. Så den lille løbetur blev til en tur på 11,5 km på 56 min.

Mine ben var ret trætte da jeg kom hjem til hytten, men en dejlig følelse. Jeg begyndte at tænkte på, gad vide hvor langt jeg egentlig kan løbe.... Ikke at jeg har lyst til at udforske det, men blot lidt pussigt at jeg ikke gik kold, og jeg kunne egentlig godt have løbet længere.

Nå men hjemme på min egen sofa efter en hurtig gang styrke træning i fitness.

Rigtig go søndag derude :-)