Så da jeg var kørt ned i centeret idag og havde været igennem en god gang styrketræning af ryg, så var jeg egentlig klar til at tage til en spinning time, og stod klar, men følte ikke jeg havde lyst. Jeg var træt af for lidt søvn og uoplagt. Så for ikke at det skulle blive en af de timer, hvor man blot sidder og tænker, bliver timen ikke snart færdig, så besluttede jeg rast at cykle hjem igen og løb istedet for.
Jeg ved ikke hvor det kom fra og jeg ved ikke hvad der sker for mig, for jeg løber normalt aldrig. Men jeg tror efter i søndags, hvor jeg fejlagtigt fik bevæget mig ud på 11,5 km, at der er begyndt at køre lidt tanker ang dette i hovedet.
Hvor langt kan jeg egentlig løbe?, hvad kan min krop holde til?, vil jeg presse mit tidl. dårlige knæ for meget og blive skadet?, hvornår ville jeg gå kold?....
Alle disse spørgsmål melder sig, fordi jeg drives af at teste mig selv og presse mig ud i uvante situationer. Jeg nyder ikke at løbe og syntes det er hårdt, men udfordringen og de ubesvarede spørgsmål er for store til at lade det ligge...
Så jeg løb uden at have en plan over hvor langt det skulle være. Det endte med at blive 11,4 km på 55 min, hvilket jeg igen var ret stolt af. Jeg vil sige, at jeg var mere presset denne gang end i søndags. Mine ben var tunge og jeg følte tempoet blev langsommere og langsommere. Jeg løb ikke længere som om jeg havde stjålet noget og havde nogen i hælene. Andet end tunge ben ! Idag var ikke dagen, hvor jeg havde mere i mig, men mon ikke det også er klogest ikke at presse min ikke vante løbekrop ud på længere ture lige pt....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar