Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 29. april 2012

Fuld fokus = effektiv træning

Jeg bruger meget min træning til at koble af fra dagens oplevelser og tanker. Det fungerer super godt, da jeg altid tager ned og træner efter arbejde, hvorfor ens tanker kan få frit løb og der kan kobles helt af. Lige meget hvor dårlig en dag det kan have været på job, så får træning altid mit humør helt tilbage i top. Det er da den fedeste egenskab.
Træning er super til afkobling og til nye tanker, MEN det kan nogle gange have en bagside. Hvis man ikke er mentalt tilstede i træningen og ikke har fuldt fokus, så kan effekten af ens træning være lav. Jeg har ofte oplevet at det først er halvvejs igennem min træning at jeg "vågner" og dermed begynder at have fokus og køre fuldt på. Derved har jeg ikke udnyttet den første halve del af min træning fuld ud, da mine tanker har været et helt andet sted end på træning.
Jeg har også ofte oplevet dette til spinning, hvis jeg er gæst på en time. Måske har jeg ikke helt lyst og er ikke helt oplagt fra start, men det betyder desværre at jeg først kommer igang med at kære igennem efter 20 min, hvilket jo er drøn ærgeligt.

Så træning er super til at få mig på andre tanker og tømme hovedet, men det er lige så vigtigt at få skiftet fokus, så træningen får fuld effekt. Tænk over dette næste gang du træner - er jeg tilstede og er jeg klar på at give den gas fra start ?

Idag er jeg helt klar, jeg er allerede begyndt at tænke på dagens træning og hvordan den skal foregå - jeg har taget en afløser time i spinning (så dette er måske min sidste time), så der skal trænes tung styrke (ben og skulder) inden og så fuld fart frem på cyklen :-) Uh der bliver tæsk til benene idag! Godt den står på massage bagefter hos min dejlige massør.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar