Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































onsdag den 2. januar 2013

Måltider

Idag har mit fitness center desværre lukket, så det er endnu en træningsfri dag i det nye år. ja igår var selvskrevet, da jeg var lidt brugt efter nytårsaften.

Men kosten har der været styr på idag og er stadig igang med at notere mine måltider ned, så jeg kan prøve at styre mine kalorier lidt bedre her i det nye år. En ting som er en vigtig huskeregel er, at hver gang du spiser noget, så se det som et måltid. Ellers er det nemt at komme til at småspise en masse imellem end egentlige måltider. Så spiser du noget frugt, så er det et måltid. Hvor mange måltider man skal have er der mange skriverier omkring. Det bedste er at finde frem til det der virker bedst for en selv. Blot man har styr på det samlede kalorieantal. Om det så er fordelt på 6 eller 3 måltider er mere personligt.

Jeg er tilhænger af flere men mindre måltider og spiser gerne 6 måltider om dagen. Men nogle måltider kan eksempelvis være et æble og en shake. Jeg føler et bedre energi niveau ved hyppigere måltider samt en bedre mæthedsfornemmelse i løbet af dagen.

Til aften blev det til en pastasalat med pesto, agurk, gulerød og tun. Dessert var chokolade proteinkage med mocca og mandler. Nem og sund mad med omtanke på kalorierne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar