Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 23. september 2012

Uden mad og drikke, duer jeg slet ikke..

Idag er bare ikke min dag. Alt hvad jeg rører ved gåt galt...
Det startede eller ok imorges, men kom lidt senere afsted til træning og kroppen føles ret træt og tung. Fuld gas på styrketræning af ben og skulder. Derefter var der ikke meget energi i kroppen, men fik da lige kæmpet mig igennem 25 min på løbebåndet. Så var al energien også væk.

Da jeg var i DK, havde jeg købt nogle nye låse til mine spinningsko, som jeg lige ville teste passede til spinning cyklerne i centeret - det gjorde de. Så godt at jeg ikke kunne få den ene lås af igen. Vi prøvede at få nogle til at hente en skrutrækker, men de påstod i centeret ikke at have noget værktøj. Så de stod bare og gloede på mig og Michael der prøvede at få den skide lås af pedalen på cyklen. Endelig fik de fremskaffet noget værktøj og efter en del forsøg kom den af. Jeg var ved at gå helt kold af manglende vand og mad og var lettere svimmel.

Ud i varmen (30 grader) og finde noget chokolade som tak til den lille mekaniker i centeret og så over til vores slagter og handle ind. MEN han havde lukket. Da vi var kommet sent afsted og brugt pænt lang tid på at fjumre rundt med den spinning lås, ja så var klokken blevet mange.

Nå men jeg skulle have mine æg, så afsted til et supermarked og handle lidt. Jeg var ved at blive ret svimmel og havde bare brug for mad NU.
Vi kom endelig hjem, men alt hvad jeg rørte ved gik jeg enten ind i eller væltede. Slog mig på samtlige ting og var ved at blive ret pirrelig.

Hurtig i bad og så lave protein vafler med frugt. Det kunne jeg lige overskue (troede jeg), men de brændte selvfølgelig på og mit vaffeljern ser pænt smadre ud nu. Prøvede så med panden, men det blev også til noget værre rod.

Ja hvad der kommer til at ske resten af dagen tør jeg ikke gætte på. Men kan blot konstatere at uden mad og drikke, duer jeg slet ikke !

Lettere kikset vaffel i baggrundet med frugt. Ved ikke helt hvad alle frugterne hedder jeg køber, men de smager super godt. Går ofte efter de som alle de lokale også køber og tænker det må være godt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar