Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































onsdag den 12. september 2012

Hurtigere hurtigere hep hep hep...

Ja denne leg kender vi alle fra da vi var børn.. Men nu prøver jeg at praktisere den igen. Siden jeg ankom til Indien er jeg begyndt at kombinere min styrketræning med løb, for at få fedtprocenten ned og for at få lidt konditionstræning, da man bliver kørt fra A til B hernede og ikke har de store muligheder for at gå en god lang tur.

Da jeg på løbefronten er startet med et lavt udgangspunkt i forhold til tidligere træning, så kan jeg heldigvis mærke fremskridt. Det er nok også det der holder mig oppe, for et løbebånd er nu egentlig ret kedeligt i længden. Jeg elsker stadig min styrketræning og det er min prio 1.

Imorges ville jeg så bare lunte 5 km efter styrke, men benene føltes ret gode og lette i dag. Jeg skuede mere og mere op for tempoet og kunne se at da jeg nærmede mig de 3,5 km, kunne jeg nå min PR fra tidligere, hvis jeg blot lige pressede mig selv lidt mere. Det gjorde jeg så og JAAAA ny PR ! 5 km på 21.53 min (før 22.00 min) – hvilken fed følelse at se forbedring.

Til aften skulle der rigtig mad på bordet og ikke den nemme løsning som i går eller andre dage. I og med deres oksekød ikke er af helt samme kvalitet som derhjemme, prøvede jeg at lave mit eget hakket oksekød ud af en tenderloin. Det lyder måske lidt synd for kød, men tenderloin er altså ikke af samme standard som i DK.

Resultatet blev nogenlunde - kødet var dog ikke noget at skrive mere om, men det fik også godt med tomatsovs og krydderier til en gang kødsovs (kødstykker). Hmm måske jeg bare skal holde mig til kylling...



Ingen kommentarer:

Send en kommentar