Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































onsdag den 26. september 2012

Im back in business

Billede fra tidligere spinning event i Golds Gym, Mumbai
Sidder lige og fixer lidt musik. Ja det har jeg ikke gjort længe og der er en helt speciel grund til at jeg er i gang igen. IM BACK IN BUSINESS !
Jeg skal undervise en spinning time i Golds Gym i morgen og glæder mig super meget til at se, hvordan det kommer til at gå. Jeg kommer helt sikkert til at undervise anderledes end de er vant til, men håber medlemmerne tager imod det på en god måde.
Min tålmodighed er jeg også lidt spændt på. Folk kommer jo nemt 20 min for sent til timen, sms under timen og ja til tider laver de ikke en dyt på den cykel.

Men jeg må lade op med al den tålmodighed jeg kan finde, og tage det som en oplevelse og en udfordring. Kan kun sige at jeg faktisk glæder mig ret meget til at komme tilbage til sadlen.

Så der fixes lidt musik, med det jeg nu har hernede og har da også fået sneget en indisk sang med ind i programmet i morgen – det må da give lidt point J

Ellers er energien på total lavpunkt for tiden. Jeg er træt og har ikke lyst til det store. Jeg har ikke trænet de sidste to dage og har det ikke engang dårligt med det – hvilket jeg normalt ville have. Men jeg orker det ikke og har ikke energi til at træne. Derfor har jeg givet mig selv lov til at ikke at presse mig afsted til træning hver dag, som jeg plejer, men tage det som det kommer. Ikke at dette får lov til at stå på for evigt, men tager lige en uge stille og roligt og håber at energien vil vende lidt tilbage.

I weekenden står den heldigvis på en lille tur til en anden indisk by, Jodhpur, på 4 dages ferie. Glæder mig utrolig meget og håber at være total ladt op, når jeg vender tilbage.

Men indtil da skal der lige mobiliseres lidt energi til i morgen, men tror nok det skal komme, for er lidt spændt – spændt af glæde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar