Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 21. september 2012

Dejlig aften, dejlig morgen

Rocky Road smager så dejligt
I går aftes skulle jeg ned og klippes og på vejen derned, var jeg lige et smut forbi den lokale shop med protein produkter (der er en del flere af disse butikker hernede end i DK).

Selvom jeg kun har været derinde 4 gange, så er de udmærket klar over hvem jeg er. De kommenterede på mit hår igen og at jeg havde en ny frisure. Jeg måtte blot konstatere, at jeg havde sat det op, da det var ved at blive langt og netop skulle til frisør og klippes igen. Nå men fik købt noget nyt protein pulver, da chokoladen var løbet tør derhjemme.

De huskede også min interesse i Sheru classic (fitness konkurrence i Delhi) og spurgte om jeg ikke skulle derop. Jeg håber stadig at komme afsted, men det er allerede om 14 dage… Vi snakkede lidt frem og tilbage om konkurrencer i Indien og det er super hyggeligt lige at få en lille sludder med dem.

Imorges var der så en ny omgang træning. Humøret og motivationen var heldigvis lidt højere end i går morges, så der blev ikke brugt tid på at diskutere med mig selv om jeg virkelig skulle afsted. Styrke var ok træning, men løb var faktisk lidt bedre end normalt. Det er sku lidt mærkeligt med det løb, men nogle dage kører det bare. Fik løbet 6 km på 26.48 min, hvilket jeg var meget stolt af.

Min vægt er stadig ikke helt der, hvor jeg gerne vil have den, så der skal lige kæmpes lidt mere. Det er kosten der skal lidt mere styr på. Er begyndt at få en tendens til at hygge spise lidt for meget om aftenen. Dårlig vane, men super svært at komme væk fra. Der å bare tænkes lidt og findes på alternativer til at spise J

I aften skal der hygges med min mocca mandel kage igen igen.. Den er trods alt et bedre alternativ til søde sager... Og elsker bare den opskrift...

Lidt underligt at træne med så kort hår - det kan ikke samles i en elastik, så man skal være kreativ, for ikke at have svedig hår over det hele...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar