Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 9. november 2012

Confirmation letter


Jubii....... Så er der ingen vej tilbage...

Så er det sket…. Mit første løb…. Ja November som løbemåned var ikke helt tilfældig valgt. Jeg har længe søgt efter en fitness konkurrence i Indien men uden held. Og så tænkte jeg, hvad så? Hvad er det lige jeg vil med min træning og hvad vil jeg gerne træne hen imod. Vil stadig gerne til en fitness konkurrence hernede, med tror ikke rigtig længere på det.

Så jeg kastede mig over noget andet – et løb. Ikke den vilde distance, men 10 km. Jeg har aldrig deltaget i et 10 km løb før, så er meget spændt på at prøve dette. Jeg føler mig ret sikker på at jeg nok skal komme igennem, men tiden er jeg noget usikker på. Kender ikke ruten og aner ikke om den er flad eller med bakker. Desuden har jeg kun løbet på løbebånd, som desværre ikke er helt det samme som at løbe i det fri.

Det er i en anden by end den vi bor i, så det skal nok blive spændende. Tingene er jo heller ikke helt så organiseret hernede som hjemme, så om det bliver lettere kaos må tiden vise. Michael er selvfølgelig også deltagende og løber 21 km, som blot er hans for-træning til maraton i Januar i Mumbai. Der er det nok bedst jeg blot er tilskuer der J

Nå men jeg glæder mig faktisk lidt – det er dejligt at have et eller andet at træne hen imod. Et mål at styre efter i dagligdagen og noget der kan være med til at motivere ens daglige træning. Det betyder ikke jeg slipper styrketræningen, men træner nok 50/50 på styrke og løb. Hvis jeg kun skulle træne på løbebånd hver gang, tror jeg at jeg ville gå kold til sidst.

Countdown er allerede startet og der er nu kun 23 dage til startskuddet går. Så nu skal der trænes. Imorges var det lidt sløv løbetræning. Styrke var meget bedre og med god energi. Men benene og hele kroppen var lidt tung til løb. Men fik kæmpet mig igennem 5 km.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar