Runners low...

Mit startnummer

Normalt snakker man om runners high, som opleves af nogle løbere. Jeg vil mere mene jeg opleverede runners low i weekenden, for kom slet ikke til at løbe. Skulle jo have løbet i Nord Indien (10 km), men var ikke rask og havde intet energi til det. Jeg hentede selvfølgelig startnummer om lørdagen, for det kunne jo være et mirakel fandt sted søndag morgen. Men nej, det skete desværre ikke.

Jeg var ikke engang fristet da jeg kom til målområdet, for at se Michael løbe i mål (42 km), hvilket jeg normalt ellers ville være. Men energien var der ikke engang til at blive fristet. Det er virkelig meget atypisk mig. Jeg havde taget mit løbetøj på, bare for at føle mig lidt med i det hele, men var bare glad for det ikke var mig der løb.

Cheerleader til løbet var
alt det kunne blive til

Det går faktisk rigtig skidt - træningen er ikke til stede. Trapperne er hårde for mig at tage pt. Kosten er slet ikke til stede. Jeg prøver bare at spise, hvad jeg har lyst til, for at få spist noget. Men det er ikke altid lige sundt. Det er nu snart ved at være 3 uger siden dette her sygdom startede og er VIRKELIG træt af ikke at have lyst og energi.

At kokkere i køkkenet sker der heller ikke meget af for tiden. Har simpelthen ikke lysten - ikke til at lave mad, men mere til maden. Håber snart at være på toppen igen, så jeg kan komme tilbage i mit gamle jeg.



Hyggede mig trods alt med lidt lækker brunch på hotellet