Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































tirsdag den 2. oktober 2012

Holiday off...

Så er jeg netop hjemvendt fra ferie. Og nej løbeskoene blev ikke brugt. De kom ikke engang ud af posen. Der var faktisk heller ikke mulighed for at løbe. Det kan være svært at forklare for folk, der ikke har været i Indien, men man kan ikke bare løbe en tur - og grønne områder/parker skal man kigge langt efter.

Så der blev istedet hældt godt på med masser af god mad, så kroppen føles ret tung og ikke specielt fit. Jeg har tidligere nævnt at maden hernede er carb hell og det er ikke løgn, men det er også fat hell. Vi var på et indisk madlavnings kursus på ferien, og gud hvor er der meget olie/smør eller rent fedt i maden. Desuden er det ved at gå op for mig at de fleste tror på alle de helbredende ting i krydderierne mere end at tænke på sundheden i selve ingredienserne de anvender i maden. Det snakkede hende madkonen en del om - denne krydderi er godt for fordøjelse, sygdom mm, og denne er godt til vægttab. Hmm måske, men mon ikke man så burde fjerne al det fedt der kommer i maden?? Jeg lyver ikke når det var fedt a la palmin hun puttede i maden. Samt lavede en slags indisk milkshake (lassi) med smør i...

Nå men det var super sjovt at være på dette kursus og skal helt sikker prøve at lave nogle af retterne selv, dog med tilpasset fedt :-)

Aftensmaden blev nem og hurtig, da maven trænger til at komme på skrump igen. Prøvede med træning her til aften, men det blev kun til 30 min på løbebåndet og kunne ikke mere. Maven var ikke helt stabil efter al det mad og kroppen træt og tung. Må træne lidt mere imorgen. Jeg kan jo ikke forvente der sker fremgang, hvis jeg ikke selv kæmper for det.

Dagens aftensmad bestod af yoghurt med lidt vanilje proteinpulver og et hakket æble. Dertil en pandekage bestående af piskede æggehvider, HUSK og vanilje proteinpulver. Efter den er bagt i ovnen drysse kanel og sukrin ovenpå og rulles.. Smager så fantastisk..


Ingen kommentarer:

Send en kommentar