Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































tirsdag den 1. oktober 2013

At have et mål

Det giver rigtig meget inspiration at se Olympia i weekenden og alle disse atleter har jo haft et mål - at stå på scenen til Olympia. At have at mål, er det der får folk til at stå op hver dag og yde lidt mere.

Men hvad gør man, når man ikke har et mål? For mig er det rigtig svært ikke at vide hvad jeg skal eller vil. Lige nu træner jeg ikke hen mod noget og kan mærke at jeg i den grad savner et mål. Et mål der får mig til at holde kursen, stå op hver morgen og træne, holde mig til min kostplan osv. Men nu hvor jeg ikke har et mål kæmper jeg lidt.
Jeg kæmper med mig selv om hvor jeg vil hen. Hvorfor er det jeg skal stå tidligt op, når jeg ikke helt ved hvad jeg vil...

Jeg havde samme situation igår, med en fyr, som ville have lagt en kostplan. Vi sad sammen og snakkede hans kost igennem, men igen kom vi til det afgørende - hvad er hans mål? Han var ikke selv helt klar over det, hvorfor det er svært at lave en kostplan til ham, når han ikke ved om han vil være større, mindre eller bare spise sundere.

Uden mål er det enormt svært at holde kursen og motivationen i det daglige. Jeg skal helt klart have fundet mig et mål, ellers mister jeg fokus. Så mål jagten er sat igang :-)

Nye udfordringer? På diæt igen? Bygge op? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar