Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































søndag den 6. oktober 2013

DM klar

Idag er jeg helt klar til at se DM, hvis altså jeg kan få det live stream til at virke.

DM startede igår, hvor jeg også fulgte med og jeg kan mærke det både motiverer og demotiverer.

Hvordan det? Jo jeg kan være misundelig på alle dem der står på den scene, for det er super fedt. Fedt at være i sit livs form og fedt endelig at have nået sit mål. Målet er nemlig ikke kun at vinde, få finaleplads eller hvad det nu måtte være. Men det er at have kæmpet sig vej til scenen og gennemført en fantastisk rejse dertil.

Jeg bliver motiveret, fordi jeg også gerne vil stå der,  også gerne vil have en veltrimmet krop. Men demotivationen kan også komme stigende. For jeg står der ikke, min krop ser ikke sådan ud. Så hvorfor ikke bare spise alt i mit køleskab og have ondt af mig selv (startede faktisk lidt på det igår... Tis)

Men det er stadig fedt at se og følge med. Motivationen er heldigvis meget højere end demotivationen. Så nu sidder jeg klar på sofaen til endnu en omgang DM, efter en dejlig morgen løbetur. Fitness centeret åbner først kl 9, så jeg tog en tur i det fri kl 7. Det var egentlig løb med den løbegruppe, jeg tidligere har løbet med, men de er lige en liga højere end mig både i tempo og distance. Så jeg danner hellere min egen lille gruppe med mig og min IPod :-)
Hjemme og i mål. Men f... det er varmt.
 Sveden løber for vildt af en, når man kommer hjem.
Jeg har aldrig oplevet noget ligende...

Og det fedeste hertil morgen var, at der var løb i gaderne - et eller andet 7 km løb, så jeg løb med alle de andre indere. Vejen var spærret af, så det var mega fedt at være fri for trafik, hunde og hvad det nu ellers kan være.
10 km blev gennemført og jeg siger dig det er varmt selvom det er tidligt. Men dejligt. Så har jeg bare lidt bedre samvittighed efter al det mad jeg fik kørt indenbords igår aftes...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar