Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 3. maj 2013

Ny taktik

Når noget ikke virker optimalt eller resultaterne udebliver, så er det tid til at tage tingene op til overvejelse. Ikke at man skal give op, men det kunne være, man kunne angribe tingene på en ny måde, og derved rykke på resultaterne.

Dette var hvad jeg gjorde imorges. Mit løb har ikke fungeret optimalt og målet i Singapore kommer tættereog tættere på. Jeg plejer altid at starte med styrketræning og så cardio/løb bagefter. Men imorges prøvede jeg at bytte om. Så startede med løb og styrke bagefter. Og det virkede faktisk bedre - altså for mit løb. Jeg kom imorges op på 7 km uden at gå eller føle mig fuldstændig færdig. Så 7 km på 33.51 min er et skridt i den rigtige retning. Der er langt til målet, men lige nu er fokus blot på forbedringer.
 
Desværre syntes jeg ikke helt det er helt så fedt at skulle styrketræne ovenpå løb. Total svedig og så ned og sidde med tunge vægte.. hmm. Min motivation ligger helt klart ved styrketræning og ikke ved løb, hvorfor det nok også har været ekstra hårdt rent mentalt at skulle løbe efter styrketræning.

Men tror jeg vil prøve denne nye taktik nogle gange hen mod mit løb i Singapore, for at forbedre min form. Så må styrketræning komme tilbage med fuld fokus efter løbet.

Så tænk over det - virker det ikke, så overvej en ny taktik. Resultater opnåes ofte ved at prøve noget nyt !

Ingen kommentarer:

Send en kommentar