Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































mandag den 11. marts 2013

Fokuser ikke kun på tal

At fokusere kun på tal, kan til tider have en negativ effekt. Og jeg er hvad man kan kalde en tal freak. jeg elsker at måle, planlægge og udregne ting i tal. Men nogle gange kan det være en fordel at slippe fokus fra tal. Jeg vil ikke kunne undvære tal og udregninger, men anvender det kun til en vis grænse. Det gælder især:
  • Vægt
  • Mad
  • Træning
At gå på vægten hver dag og have et nummer i hovedet der er målet er i mine øjne ikke sundt og ofte ikke særlig effektivt. Jeg har ikke været på vægten i flere måneder, men bruger hellere spejlet eller noget tøj, man ved passer, når man er i form. Konstant at blive mindet om et nummer på vægten kan virke deprimerende, med mindre man er på konkurrence diæt og det måske er mere nødvendigt. Ellers vil jeg ikke anbefale folk at bruge vægten alt for meget.

Maden kan med fordel nogle gange vejes, men lad det ikke tage overhånd. Efter at have vejet mad MANGE gange på diæt får man en godt øje til hvad madvarer vejer uden at faktisk veje det. Brug sund fornuft eller evt begynd at spise fra en mindre tallerken og tag kun en gang.

Jaaa styrke og 12 km på cyklen gennemført
Træning er ofte forbundet med tal. Træn 3 sæt med 8 gentagelser, 5 øvelser mm. Det kræver også lidt struktur at opnå resultater, så tal kan ikke undværes, men pas på det ikke bliver en vane. Hvis der er plads og energi til 10 gentagelser, så tager jeg altid dette frem for de måske planlagte 8. Desuden er det godt at mixe sin træning, så det ikke altid er det samme hver gang. Varier med gentagelser, øvelser og set. Stress kroppen lidt, så den kan blive bedre og stærkere.

På cardio fromten har jeg selv en tendens til at fokusere på tal. Det er med til at presse mig på dårlige dage, men det kan også være med til at holde lidt igen på gode dage. Idag havde jeg egentlig ok energi, så istedet for at cykle mine faste 10 km på cardio cyklen, så kørte jeg 12 km idag. Ja hvorfor ikke?.
Desuden kan det virke psykologisk hårdt, hvis man altid gennemfører den samme distance hver gang og så pludselig skal til at øge. Konditionen er der sikkert til at øge, men mentalt kan det være hårdt at komme ud over sin trygge zone.

Jeg havde det lidt sådan igår med den 7 km. Jeg har været mere vant til 5 km løb, og det er som om at alt bliver hårdt lige omkring 5 km, men ville presse mig videre ud over 5 km igår, for at bryde rytmen lidt.

Så tal er godt, det giver struktur og kan være med til en god planlægning, men pas på det ikke bliver vane eller kommer til at demotivere. Som med alt andet, så skal det anvendes med måde

Ingen kommentarer:

Send en kommentar