Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































onsdag den 3. september 2014

Viljestyrke - jeg kan og jeg vil !

Jeg kører stadig på sukkerfri september og det er umiddelbart ikke noget problem for mig. Jeg spiser generelt ikke kage, slik eller lign i hverdagene og har nemt ved at være standhaftig.
Jeg er nok en ret stor viljestyrke, som både hjælper mig med kosten og træningen.

Idag har jeg været på kursus, hvor jeg vandt en chokolade bar i en lille konkurrence, men gav den til min kollega, da jeg jo ikke selv ville spise dem. Det var ikke en kamp og heller ikke nogen udfordring. Jeg var ikke fristet af at spise den, for havde jo besluttet på forhånd, at sukker ikke er en valgmulighed.

Da jeg var sent hjemme, vidste jeg derimod at træning kunne blive en udfordring. Så her kræver det planlægning og lidt mere viljestyrke.

Jeg planlagde straks at hoppe i trænings tøjet, da jeg kom hjem og så ud af døren. Ingen betænkningstid eller afslapning på sofa. 10 min efter at være kommet hjem, var jeg i tøjet og på vej ud af døren.

Og jeg kommer nok afsted til træning i 95 % af gangene. Mest af alt fordi jeg har min viljestyrke og ikke vælger at diskutere med mig selv, men siger jeg kan og jeg vil ,
Run - weights - Run

Og idag var det da super fedt at lave en kombi af cardio udenfor kombineret med styrketræning.

Jeg løb ned til fitness centeret, med en lille omvej indlagt - styrketrænede - løb hjem igen. Jeg kunne og jeg ville og super glad for en super god omgang træning på kontoen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar