Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 21. marts 2014

Status uge 3 - look at the mirror

Så var det veje dag og lig med status dag. Det er nu 3 uger siden jeg skruede op for cardio træning og kontrollerede kosten lidt mere. Jeg føler mig bedre tilpas og det er jo det vigtigste. Jeg vejer mig faktisk uhyre sjældent, og syntes ikke altid vægten er et godt mål for ens krop.

Vægten kan have en negativ indvirkning på mange, i tilfælde af der ikke sker noget med tallet. Men der kan jo sagtens ske forbedringer, uden at vægten rykker sig særlig meget. Men omvendt, så er den også bare en god indikator over ens fremdrift, over en længere periode.

Jeg er allermest tilhænger af at bruge spejlet. Og endnu bedre billeder. Man ser ofte sig selv på samme måde, uanset om man er 2 kg lettere eller ej. Men forandringer er bare tydlige at se på billeder. Jeg har dog ikke tager form billeder idag, men de kommer når måneden er omme.

Men tilbage til vægten, for det var jo veje dag, og resultatet var også positivt - 1 kg er røget på 1 1/2 uge, så det er da dejligt. Det giver lige lidt ekstra motivation til at holde fast og blive ved.

Det fejres med en protein pizza med fedtfattig ost - bunden er lavet af æggehvider, krydderier og kokosmel. Elsker denne pizza, som kan nydes med god samvittighed.

Protein pizza - fyld: fedtfattig ost, kylling, rødløg og grønkål.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar