Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 7. marts 2014

Dansk fitness trend - fitness besættelse?

Efter at have været væk fra DK i over 1 1/2 år så er det tydeligt at se en forandring. Der er mange flere kvinder der træner styrke og træner mod konkurrence, især bikini fitness.
På den ene side syntes jeg det er utrolig fedt at der er flere kvinder der har fået øjnene op for styrketræning og hvad det kan gøre for en.
Jeg husker tilbage på da jeg startede med at træne styrke, der var jeg jo nærmest den eneste pige nede blandt alle de store fyre. Der blev lagt mærke til en og man følte sig lidt på udebane.
Sådan er det ikke længere. Der er masser af kvinder blandt vægtene og ikke noget der ligges mærke til.
Jeg ser tydeligt at unge puger er meget mere veltrænet og ikke bare piger, der kun træner cardio. Det er fedt at se.
Men på den anden side så kan jeg godt bekymre mig lidt, når jeg læser om 16 årlige piger, der er ved at træne op til konkurrence. Det er for mig en tidlig alder at skulle have så meget fokus på kost, træning på så kontrolleret en måde. Jeg var selv et helt andet sted da jeg var 16. Ikke at jeg ikke dyrkede sport, men på en helt anden måde.
Og jeg blev da rigtig først bekymret, da jeg så en udsendelse på DR, hvor unge børn ned til 8 års alderen trænede for at få en 6 pack. Hva dælen sker der lige her?!
Er det ikke træning der har taget overhånd?

Det føles som om at spiseforstyrrelser er blevet erstattet af fitness afhængighed og en besættelse af at kontrollere sund kost til at opnå den perfekte krop. Eller er det bare mig???

2 kommentarer:

  1. Sikke et godt indlæg med gode tanker! Jeg er selv meget ambivalent omkring hele fitnessbølgen. Nok mest fordi jeg selv bidrager til at der går inflation i det at "dyrke fitness" og stille op, da jeg selv stiller op i bikini i 2015. Det er på den ene side super fedt at flere går op i at træne deres kroppe og spise sundt, men på den anden side skræmmende hvis det bliver endnu et kropsideal med strikse regler at leve op til. Det er jo trist hvis en 16 årig midt i udviklingen sætter alt socialt liv på standby for at leve efter en kostplan og stille op, det synes jeg i hvert fald. Jeg lærer personligt meget af denne rejse, men er glad for at være 24 og kende mig selv lidt bedre end jeg gjorde som helt ung voksen/teenager.

    Det er sgu en svær balance mellem sundhed og at overdrive, men vi kan helt sikkert blive enige om at børn IKKE skal tænke på hverken sixpack eller hvor mange gram proteiner de har indtaget i løbet af dagen!
    Det er som om kost bliver mere og mere opdelt, enten er du 100% usund eller også er du 100% sund. Eller er det bare mig der har de tanker? Det er nok noget der smitter meget af på børn hvis de mærker deres forældres bekymring omkring kost, eller totale ligegladhed omkring selv samme. Hvor blev balancen af?

    Anna - wonderwomanwannabe.dk

    SvarSlet
  2. Helt enig Anna. I min verden er det tidligt som 16 at skulle stille op. At være så krops fikseret i en ung alder er ikke noget ale kan klare. Der kommer især en periode efter konkurrencen som kan være svær pg den skal man være stærk til at kunne klare.
    Så jeg er splittet af at syntes det er fedt med øget fokus men også bekymret over hvad konsekvensen er på sigt....

    SvarSlet