Eksamen....

Så kom den store dag endelig... om jeg så er bestået, ja nu må vi se...

Vi kom til Pune igår, byen hvor vi skulle løbe. Det var langt fra en afslappende og opladende dag, da vi rundt og se vores butikker dernede, så dagen igår forsvandt lyn hurtigt uden at have fået tanket helt op på væske og heller ikke helt ordentlig mad. Men det gik og vi kom i seng forholdsvis tidligt. Uret ringede nemlig allerede kl 05.10 imorges, da vi skulle stå klar kl 06.15 senest ved startområdet. Taxa manden anede ikke hvor det var - vi undrede os over at han ikke vidste hvor en af de største gader i Pune var henne. Så tiden gik og vi begyndte at stresse lidt over tiden. Men som tingene nu er i Indien, så sker de ikke altid til tiden. Så vi havde ikke haft behov for stress. Kom til startområdet og fik gjort os klar.

Klar parat med løbenummer

Jeg begyndte så småt at glæde mig og få lidt kriller i maven, da der kom flere og flere mennesker til startområdet. Må sige det var en meget blandet landhandel, da der både var ret gode/professionelle løbere og nogle der lignede, de aldrig havde løbet før. jeg så endda flere løbe i bare tæer.

Afsted vi kom og mit pulsur/GPS ur var ved at løbe tør for strøm.. typisk. Så det med tiden og hastigheden havde jeg ikke helt styr på, hvilket ærgrede mig en del. Det var også lidt kaos ved start og mange der allerede begyndte at gå inden første kilometer.. Ja så er der sku langt til de 10 km. Efter ca 2 km indhentede jeg mange af dem der løb ½ marathon, som blev skudt afsted før 10 km. Igen var der flere der gik. Gad vide, hvor mange af dem der egentlig gennemførste...

Nå men kom godt afsted og fik løbet lidt om kap med en indisk fyr, da ingen af os ville give op. Det fjernede lidt fokus og var dejligt at der pludseligt var gået 2 km ekstra.

Men jeg gennemførte uden at vide hvilen tid det blev. Jeg havde ellers nogenlunde styr på hvornår jeg startede, men da jeg kom i mål, blev jeg straks overfaldet af nogle damer som var hjælpere til løbet. Så jeg fik slet ikke set min tid. Det skal siges at de overfaldt mig, fordi de skulle have mit navn og nummer. Jeg var sku blevet NUMMER 6 I LØBET, for kvinder på 10 km. WHAT::::::: Aner ikke hvorfor de skulle have navn og nummer, men var bare glad for at være blevet nummer 6. Er lidt spændt på min tid, for føler ikke jeg fik mig en specielt god tid. Den kommer nok i løbet af de næste par dage..

Men glad og stolt som jeg var, så havde jeg da lige overskud til at powerwalke/løbe hjem til hotellet - dvs +5 km mere i benene.

Aftenen blev fejret med hjemmelavet pizza i en sund version.

Øverst til venstre pizza inden dem kom i ovnen.. Bagt i ca 15 min, og ud dejlig sprød pizza på æggehvidebund med pesto og spansk skinke... Dertil salat...

Imorgen står den på projekt boot camp frem mod medio januar, da Michael skal løbe marathon her i Mumbai - jeg nøjes med at være hepper :-) Men jeg vil lige have kontrol over kost og træning igen. Så Michael er gået igang med at spise alle de usunde sager, så de er væk til imorgen :-)


Morgenmad på hotellet efter løbet...