Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































tirsdag den 14. oktober 2014

3 days to go..

Jeg glæder mig som et lille barn. Føler det er ved at være super lang tid siden jeg har haft ferie og havde også kun 1 uges ferie sidst. Ikke at det er den store ferie jeg skal på, mere en forlænget weekend. Men bare det at komme lidt væk, logge ind på et hotel og nyde en anden by med alt det det indebærer.
Jep jeg skal på storbyferie på fredag, om præcis 3 dage og jeg glæder mig. Turen går til Amsterdam, som jeg dig har været i før, men det bliver godt.

Jeg er der faktisk med samme formål som sidst jeg var det og så med et lille tvist. Min kæreste skal løbe maraton i Amsterdam, hvilket han også gjorde sidst vi var det - og er lidt spændt på at se om han kan slå sin PR dernede fra (under 3 timer). Tvisten denne gang er at jeg ikke kun skal heppe på, men løbe med.
Og nej bare rolig ikke et maraton, men 8 km. Jeg kan ikke helt finde ud af hvordan jeg har det med det. På den ene side så er det fedt at jeg også skal være lidt med og få list af stemningen ved at deltage i så stort et løb (som jeg aldrig har prøvet før). På den anden side, så er det jo meget hyggeligt at heppe på sidelinjen og selvom jeg ikke er lige så hurtig som min kæreste, så får jeg jo nok en del ventetid efter jeg er kommet i mål.
Superheroes.. Yes jeg er klar :-)
Lidt sjovt at løbet er sponsoreret af TATA, som er en giga Indisk virksomhed, som man stødte på overalt i Indien.


Fik en dejlig kommentar idag fra min træningsmakker: "Regner du med at vinde?" Og det måtte jeg sige nej til, men takker for den dejlige tanke. Det er et stort løb og jeg tror jeg kommer til at ende langt nede at ranglisten, men det er også helt fint.

Jeg håber på at kunne nyde løbet lidt og ikke bare piske mig selv afsted og presse maks. Men alt andet lige, så glæder jeg mig bare til at komme på tur...



 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar