Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































mandag den 11. august 2014

Jeg vandt sku...


Var til løb igår - Rosenholmløbet - som jo endte med at gå ret godt ! Løbet var i de historiske flotte omgivelser ved Rosenholm slot, der hvor "Jul på slottet" er optaget.

Jeg har været der en gang før til modeshow, men det var inde på slottet. Idag var det ude i parken, skoven og omgivelserne omkring slottet. Og ja det var idyllisk.

Men kan ikke påstå jeg nød det meget før løbet var slut, for det var dælme et hårdt løb. Jeg løb 5 km, og det lyder jo ikke af meget og har jo mange gange løbet 5 km før. Men dette var en rute der var ret grupperet og da det endelig begyndte at være flad og ned af bakke, ja så var der modvind.

Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været så presset. Tænkte kun på at have lyst til at gå eller sænke farten. Og da jeg hverken havde løbe ur eller mobil med på ruten, havde jeg ingen ide om jeg løb hurtigt og det var ok at føle sig presset eller om jeg bare var langsom og tung i kroppen.

Men jeg lagde rimlig hårdt ud, for at holde mig fremme i feltet og var forreste kvinde. Men jeg vidste jeg havde en pige lige bag mig, så tænkte bare på, at hun ikke måtte overhale mig. Men efterhånden som bakkerne kom, blev min strategi og tanker anderledes.
Jeg havde lyst til at gå og tænkte det er da ligemeget, hun må gerne overhale, for kan ikke mere. Men heldigvis har hun også været presset, for kunne ikke længere se hende efter 3 km.

Nå men jeg fik presset mig i mål som det første kvinde og nr 6 ialt. Glad og stolt og endda med mine forældre som heppere :-)

Nu lyder det så fornemt at vinde et løb, men det skal siges, at det ikke var et af de helt store løb, så jeg var bare glad for at alle de mega hurtige løbere ikke var med idag :-)

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar