Første trimester er nu gået og den har langt fra været fit. Jeg kan dele den op i tre dele.
Part 1, første trimester:
Vi opdagede først jeg var gravid i uge 6, og jeg havde på daværende ingen symptomer eller følelsen af at være gravid. Så der var ikke det mindste tegn jeg kunne mærke i kroppen. Hørte ellers alle sige,
at man jan da tydeligt mærke en graviditet, men nej ikke her.
Det var ret svært at vide, hvad man måtte og ikke måtte, for kunne jo læse at man ikke skulle presse 100% til træning, men jeg har jo ikke været vant til andet.
Så hvad var det lige jeg skulle gøre? Nogle øvelser jeg ikke måtte lave? Noget jeg burde lave? Og man kommer ikke til læge før uge 10, så syntes faktisk det var ret svært at forholde sig til. Jeg havde i de første 6 uvidende uger nok trænet rimelig hårdt igennem og var inde i en god rytme, men den sig så en brat opbremsning.
Min trænings motivation begyndte at dale, da jeg ikke kunne sætte nye rekorder i styrke eller løb, og hvad skulle jeg så træne efter?
Løbeklub blev hurtigt også sat på hold, som jeg ellers lige havde sat gang i og var ret motiveret for at se hvor meget jeg kunne presse mig selv med en træner. Var jo netop lige kommet under 20 min på 5 km.
Og konkurrence drømmen om bodyfitness lå nu ikke lige om hjørnet, som jo nok altid vil ligge og lure i baghovedet.
Det var lidt hårdt, for jeg kunne jo intet mærke. Så at skulle holde igen med træning uden at man følte sig træt eller dårlig var ikke nemt.
Jeg fik da trænet, men ikke med stor glæde. Gik og spekulerede på, hvordan jeg skulle kunne bevare en trænings motivation gennem de kommende 6-7 måneder. For jeg var fast besluttet på at ville være
Jeg ville ikke være en af dem der lod stå til eller droppe min træning. Det var slet ikke en mulighed og tror heller ikke at jeg ville kunne forene mig med det.
Så jeg "kæmpede" mig igennem og kom da afsted...
Part 2: Følger i næste indlæg....
Part 1, første trimester:
Vi opdagede først jeg var gravid i uge 6, og jeg havde på daværende ingen symptomer eller følelsen af at være gravid. Så der var ikke det mindste tegn jeg kunne mærke i kroppen. Hørte ellers alle sige,
Det var ret svært at vide, hvad man måtte og ikke måtte, for kunne jo læse at man ikke skulle presse 100% til træning, men jeg har jo ikke været vant til andet.
Så hvad var det lige jeg skulle gøre? Nogle øvelser jeg ikke måtte lave? Noget jeg burde lave? Og man kommer ikke til læge før uge 10, så syntes faktisk det var ret svært at forholde sig til. Jeg havde i de første 6 uvidende uger nok trænet rimelig hårdt igennem og var inde i en god rytme, men den sig så en brat opbremsning.
Min trænings motivation begyndte at dale, da jeg ikke kunne sætte nye rekorder i styrke eller løb, og hvad skulle jeg så træne efter?
Løbeklub blev hurtigt også sat på hold, som jeg ellers lige havde sat gang i og var ret motiveret for at se hvor meget jeg kunne presse mig selv med en træner. Var jo netop lige kommet under 20 min på 5 km.
 |
| Under de første 6 uger nåede jeg både at vinde et 5 km løb i Skanderborg, løbe interval løb med maks hastighed, prøvetræne i løbeklub og løbe 8 km løb i Amsterdam. Alt sammen uvidende om hvad der ventede mig og med masser af fart over feltet. |
Det var lidt hårdt, for jeg kunne jo intet mærke. Så at skulle holde igen med træning uden at man følte sig træt eller dårlig var ikke nemt.
Jeg fik da trænet, men ikke med stor glæde. Gik og spekulerede på, hvordan jeg skulle kunne bevare en trænings motivation gennem de kommende 6-7 måneder. For jeg var fast besluttet på at ville være
 |
| Styrketræningen var der også fuld gas på i de 6 uger. Chin ups var lige begyndt at skride fremad. Kom op på 5 stk. |
fit og sund gennem min graviditet.
Jeg ville ikke være en af dem der lod stå til eller droppe min træning. Det var slet ikke en mulighed og tror heller ikke at jeg ville kunne forene mig med det.
Så jeg "kæmpede" mig igennem og kom da afsted...
Part 2: Følger i næste indlæg....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar