Planlægning eller priotering?

Jeg har tidligere tænkt om børnefamilier at træning blot var et spørgsmål om priotering. Og det er det jo langt hen af vejen også, men har nok fundet ud af at det handler i høj grad lige så meget om planlægning. Og planlægning med en baby er bare ikke nemt.
Mere eller mindre alt foregår på den lilles primusser. Så bare det at komme ud af døren til et aftalt tidspunkt kan være svært.
Tror ikke det er til at sætte sig ind i med mindre man har prøvet det. Jeg har ihvertfald ikke tidligere helt kunne forstå det, som jeg gør nu.
For jo jeg prioterer træning af mig selv, selvom bebs jo ikke får noget ud af det. Men en glad mor giver også en glad baby. Og kan mærke det også er vigtigt at gøre bare lidt for en selv.

Så den stod på træning imorges inden mødregruppe, så vi var lidt tidspresset - ikke en god kombi med en baby. Kom afsted og havde lige varmet op og sat mig ved den første maskine og bebs var ved at blive træt til at sove... Men så kom lyden - lyden af bummelum i bleen. Ahhh ned i omklædningsrummet og skifte. Nå men op på hesten igen og bad til han så ville falde i søvn, så jeg kunne træne, bare lidt.

Heldigvis faldt han i søvn og jeg fik mig 45 min træning ialt, hvilket var helt fint. Men det kunne jo ligeså godt have gået den anden vej, med en overtræt og ked bebs der kun vil være i mors arme, og så havde der ikke været noget træning.

Så igen træning prioteres skam her, men det handler i højere grad om at få det planlagt og timet korrekt, hvilket i sig selv kan være en øvelse.