Træningen kører jeg stadig på med, og den anden dag kom en kvinde hen til mig og spurgte mig ang træning og graviditet. Hun ville selv gerne være gravid men fornemmede hendes nervøsitet, for ikke at kunne træne så meget og "miste" sin krop/form under graviditeten.
Jeg har jo selv været der, så kunne udemærket forstå hende.
Hun havde set mig træne en del gange og syntes jeg trænede stort set alt. Det beroligede hende lidt. Jeg mener heller ikke der er de store restriktioner, man skal ligge ned over sin træning, fordi man er gravid.
Vigtigst af alt er at lytte til sin krop og ikke presse den unødvendigt. Og så er vi alle forskellige, så det nogen kan, kan andre måske ikke. Men derfor mener jeg stadig at træning og graviditet hører sammen - hvis man vil.
Efter at have fortalt hende om de få restriktioner jeg havde gjort mig, var hun noget mere lettet og det er da klart - hvis man er vant til at træne meget, så kan 9 måneders graviditet, med en krop der bliver større og større da godt skræmme en.
Jeg ser desværre ikke specielt mange gravide, der trænet i fitness, hvilket jeg syntes er enormt ærgerligt. For der må da være nogle andre end mig. Måske også derfor jeg blev lagt mærke til den anden dag.
Det er både på godt og ondt, at man bliver lagt mærke til. Bare fordi jeg er gravid, så vil jeg jo gerne fungere og have mine træninger som normalt. Men folk kigger noget mere. Specielt i omklædningsrummet. Nogle gange føler jeg mig lidt som hende den total overvægtige folk kigger på, og nej der er ikke speciel rart.
Kan mærke jeg pakker mig lidt mere ind i mit håndklæde, når jeg skal i bad. Er ikke flov over min krop eller mave, men det er bare ikke altid lige rart at folk skal kigge sådan på den.
Så ja man føler mig lidt speciel under sin graviditet på godt og ondt. Glæder mig over masser af liv i maven hver dag og over at jeg stadig kan træne 5 gange om ugen, selvom jeg er træt og har ondt i ryggen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar