Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































lørdag den 20. juni 2015

1 uge til termin... Alle kneb gælder

Så er der kun 1 uge til termin - det er ret underligt og ret vildt at tænke på. For lige om lidt kommer der en lille bebs ud til os, efter så lang tid i maven.

Dagen blev selvfølgelig fejret med en omgang træning, men det er nu ikke så nemt at træne længere. Mit lave blodtryk gør, at jeg bliver utrolig nemt svimmel og kan derved ikke holde til det store. Men jeg er bare glad for at komme afsted og lave lidt.

Jeg er begyndt at squatte en del med egen kropsvægt, hvilket faktisk i sig selv føles ret tungt, og pulsen bankes op. Så imellem mine squats må jeg lige ned og sidde.

Jeg squatter nu en del med en stor bold i ryggen op ad en væg. Det støtter min lænd, som er lidt træt og belastet her til sidst i graviditeten.
Og så kan jeg jo sidde og vrikke/hoppe lidt på bolden imellem mine sæt - hvorfor? Ja har lært at det kunne skubbe lidt til en fødsel. Om det passer eller ej ved jeg ikke, men alle små kneb tages i brug, for vil gerne have bebs ud.

Desuden sidder jeg en del i skrædderstilling/yoga stilling, i håb om at bebs synker lidt længere ned og dermed gær sig klar.
Så der squattes, bounces på bold, siddes i yoga stilling, spises ananas osv, som alle er udokumenterede kneb til at få sat gang i en fødsel.

Og så hygges der med lidt guf - tror bebs elsker sukker. Der kommer voldsom aktivitet i maven ved indtag af sukker. Ellers får den blot sukkerchok, da jeg prøver at holde mig fra slik og derved ikke spiser det så ofte. Skal jo helst ikke blive unødvendigt større under graviditeten. Kroppen er tung nok allerede.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar