Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































torsdag den 6. november 2014

Sunde glutenfri boller


Vil du gerne have nogle boller der indeholder færre kulhydrater, flere proteiner og mere sundt mættende fedt?
Så er disse boller lige noget for dig. Det almindelige mel er erstattet med mel fra nødder og kerner. Dvs de er glutenfri og indeholder en masse gode fedt kilder. Og så er der masser af proteiner i. Og så har den en konsistens som en alm bolle. En bolle man nemt kan skære over og ligge pålæg på.


Sunde glutenfri holler

  • 50 gr solsikke kerner
  • 50 gr sesam kerner
  • 25 gr hørfrø
  • 5 hele æg
  • 100 gr skyr
  • 100 gr hytteost
  • 30 gr mandelmel
  • 25 gr HUSK
  • 10 gr chia frø (kan udelades)
  • Salt
Solsikke, sesam og hørfrø blendes til mel (jeg bruger en kaffekværn, det er super nemt). De ny blendet mel piskes godt med de 5 æg (elektrisk piskeris).
Resten tilsættes og røres rundt. Dejen begynder hurtigt at samle sig via mandelmel og HUSK. Brug en ske til at lave boller på en bageplade. Jeg fik 7 store boller.

Bages i ovnen ved 200 gr i ca 20 min.
Til Info så mætter de pænt meget, så man spiser ikke helt så mange boller som normalt. Vil man have dem lidt mere luftige (=flere boller) så put lidt bagepulver i.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar