Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































onsdag den 26. november 2014

Jeg er langt fra fanatisk med mad

Elsker salatbar og spiser det ofte til frokost
- her fra weekenden, hvor jeg fik bland selv salat
til frokost.
Mine spise vaner bliver lystigt diskuteret og iagttaget på arbejdet. Og mine kollegaer kan ikke helt forstå dem eller forstå mig. Jeg syntes jo ikke at jeg er så meget anderledes, men jeg tænker nok noget mere over hvad jeg spiser og går noget mere op i det end de fleste.

Men det betyder ikke at jeg ikke spiser usundt, spiser slik, spiser brød med ost eller hvad jeg nu kunne have lyst til. Jeg gør det bare ikke hver dag.
Jeg tror mange tror jeg er en sundheds freak, og har total styret kost, og det kan jeg til tider også godt have. Men med måde.

For jeg elsker jo slik og jeg spiser det også - gerne i store mængder.
Det er nemlig der mit problem er. Jeg kan ikke bare nyde 5 stykker slik. Det er hele posen eller intet. Og netop derfor spiser jeg det ikke alt for ofte, for så ville jeg se noget anderledes ud.

Jeg prøver at holde mine hverdage "rene" for usunde sager og så har jeg weekenden til at spise det jeg har lyst til. Derfor kan jeg virke noget mere stringent med min kost på jobbet, da jeg ikke har lyst til at spise slik og kage på jobbet. For der er jo fristelser næsten hver dag.

Men idag var en af undtagelserne - Quality Street. Elsker det, kombinationen af chokolade og
karamel og så er det bare lidt hyggelig juleslik der minder om bedsteforældre. Så jeg fik helt sikkert min potion idag. Og det betyder blot, at jeg ved jeg ikke skal starte på det imorgen igen. Nu har jeg fået styret min lyst og imorgen er det slut igen.

Så når der er ting jeg virkelig godt kan lide, så giver jeg slip. Til gengæld er jeg ikke den store kage spiser, så da der blev serveret lagkage idag, takkede jeg pænt nej. Kunne godt spise det, men var bare ikke fristet. Og hvorfor så spise noget man ikke har behov for eller er fristet af?

Om jeg er lidt mærkelig? Måske, men kender nok bare mine svagheder godt nok, til jeg ved hvordan jeg skal takle dem. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar