Trænings optur

Lige for tiden er jeg ikke særlig træningsmotiveret. Jeg ved ikke om det er kulden, mørket eller noget tredje, men lysten er ikke helt i top. Kan faktisk nogle gange føle mig i ingen-mands-humør, hvilket vil sige jeg hverken er sur eller glad, men blot en følelse af ingenting. Det smitter lidt af på min træning, men jeg kommer stadig afsted, da jeg som altid træner direkte efter arbejde og ikke giver mig selv valgmuligheden om jeg vil eller ej -> jeg skal.
Det kan lyde hårdt, men det er altid dejligt bagefter. Denne ligeglads-følelse har heldigvis fået et par hak opad de sidste par gange til træning. I mandags var der ret mange mennesker i centeret, hvorfor der var lidt rift om nogle maskiner, hvilket resulterede i at jeg kom til at dele maskine med et par stærke fyre. Det gjorde at jeg fik presset mig selv yderligere, og det hiver altid humøret lidt op at få at vide at man er stærk (om det så menes eller ej er underordnet). Så det gav fornyet energi til resten af træningen - dejligt.
Idag var også en træt dag, men da jeg lå og trænede bænkpres, kom en fyr og spurgte om han skulle hjælpe mig - jeg ved ikke om jeg har set ualmindelig presset ud eller om han bare var flink, men det var ret dejligt og gjorde man faktisk i godt humør til resten af træningen. Det er så fedt, når folk kommer umotiveret hen og vil hjælpe - så fik igen en dejlig træning.

Var i bio i søndag og se "ti timer til paradis" - ikke en film der går i over i bøgerne, men det var faktisk ret sjovt at se de måltider mm, som hovedpersonen indtog. Han er professionel bodybuilder, og meget af kosten kunne jeg jo nemt nikke genkendende til.

På fredag går turen mod London ti en weekendferie - elsker den by, så der skal hygges og shoppes igennem (håber Michael overlever). Jeg er jo helt pjattet med Sports Direct, hvor der kan gøres et kup på træningstøj. Og så elsker jeg at gå ombord i Holland&Barrett, som er en helsekostkæde med masser af dejlige proteinbarer, man ikke kan få herhjemme.