Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































fredag den 3. juli 2015

Afklædt i fitness...?

Havde mig faktisk en ok omgang træning igår på trods af svimmelhed. Det er pt ikke til at vide om jeg lige kan træne den pågældende dag alt efter, hvor svimmel jeg lige bliver.
Men fik da sved på panden, som så måske mest skyldes at der faktisk var ret varmt i fitness centeret igår.

Nå men det var ikke dagens dilemma, men derimod min påklædning. Det er ved at blive begrænset,
Højgravid (ja over termin) og nu med shorts :-)
hvor mange af mine bukser jeg kan passe. Hvis de strammer for meget i livet, kan jeg ikke holde ud af have dem på. Og da dem jeg plejer at træne i var til vask, måtte jeg gå på jagt i skabet efter nogle andre.

Fandt et par shorts, som var ok at have på, men det var mega underligt at have shorts på til træning. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har haft shorts på. Følte mig helt nøgen og så med den store mave oveni. Kunne ikke helt finde ud af om jeg følte mig tilpas. Men jeg havde ikke så meget andet valg, og tænkte, at jeg ville ned og træne, så måtte folk kigge, hvis det så mærkeligt ud - de kigger jo alligevel lidt i forvejen.

Føler mig ikke decideret tyk, men man er jo stort og derfor følte jeg mig bare lidt nøgen med så meget bar hud til træningen. Ikke noget der normalt ville være noget problem før graviditeten.

Det sjove er for tiden, at jeg tænker hver gang jeg er til træning, hvornår er mon sidste gang inden fødsel... Er det mon idag, er det imorgen, eller i næste uge... Det er jo ikke til at vide, men vil jo nok bare så gerne have trænet godt igennem lige op til fødsel. Der kommer jo til at gå lang tid, før jeg kommer afsted igen. Det bliver uden sammenligning den længere pause fra træning jeg kommer til at få nogensinde.

Super god ben/Balle øvelse under den sidste del af graviditeten.
Støtter godt i lænden ved at lave squat med bold i ryggen.

2 kommentarer:

  1. Du er simpelthen så sej!! Så fedt at du skal træner, det er der mange der kunne lære noget af :) Håber snart at din lille trold kommer ud til jer, god weekend :)

    SvarSlet
  2. Tusind tak Karina.
    Kan jo heller ikke se nogen grund til at lade være, med mindre man ikke må. Og det kan helt sikkert kun hjælpe en på sigt.
    Men man føler godt nok folk kigger lidt på en og ja nu må den lille trold godt til at kigge ud.
    Også god weekend til dig !

    SvarSlet