Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































torsdag den 4. august 2011

Lakrids vingummi

Jubii nu ankom min pakke endelig igår... Igen en dejlig glæde ved at få en pakke... Denne gang var det Stevia jeg havde bestilt og havde glædet mig utrolig meget til at eksperimentere med dette. Stevia er et sødemiddel uden kcal, som man kan få i mange smagsvarianter. Jeg bestilte med chokolade, vanilie og karamel.

Jeg har desuden eksperimenteret med lakrids vingummier - igen uden kcal. Jeg har lige lavet et nyt forsøg og de er egentlige ok når nu man ikke kan få den rigtige slags :)
Opskriften blev til følgende:
 
  • 10 gr lakridsrods pulver (kan købes i Netto fra Urtekram)
  • 20 gr sukrin melis
  • 2 blade husblas
  • Stevia vanilie eller chokolade
  • Lidt anis eller lakrids dråber
  • Lidt vand
Lakridsrods pulver, anis/lakrids dråber, sukrin og lidt vand røres sammen til en klistert masse. Husblas smeltes med lidt vand og Stevia. Den smeltede masse afkøles let og røres i den klisterede masse med omhu. Der laves små "klatter" (kunne måske være pænere end mine), der skal stå i min ½ time, før de er klar til spisning - stil dem evt i køleskab. Nyd med god samvittighed :)

Ellers begynder jeg at være ret træt om aftenen. Har ikke rigtig energi til noget efter træning og føler stadig der er lang tid igen. Jeg tænker utrolig meget på mad og glæder mig rigtig meget til at kunne spise, hvad jeg har lyst til. Jeg prøver mig frem med opskrifter som denne, for at føle jeg får lidt lækkert. Men det er svært at være kreativ, når der ikke må være kcal i maden. Vægten står desværre også lidt stille, hvilket ikke påvirker humøret i den positive retning. Der er blevet skåret lidt i kosten igen igår, så håber det hjælper. Men jeg må prøve at gemme mit sorte depri humør væk, som kommer snigende nogle aftener og tænke positive tanker :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar