Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































lørdag den 10. januar 2015

Fit graviditet: Part 4

Endelig kom jeg ud af 1. Trimester som bestemt ikke har været ren optur. Men der ventede sig meget bedre tider i 2. Trimester (3-6 måneder). Det hele er også bare lidt nemmere, når det ikke længere er "hemmeligt".

Jeg er nu snart 17 uger henne og derfor snart 4 måneder. Det er gået ret stærkt når jeg ser tilbage, men omvendt føler jeg også der er lang vej igen. Jeg hører nok til dem, der godt kunne tænke sig en graviditet på den halve tid, hvis det var muligt.

Men det skal siges at jeg har det godt og jeg nyder så meget at kunne træne igen. Jeg føler igen gener og træner tæt på normalt, som før graviditeten. Dog med nedsat styrke og hastighed. Men jeg har lyst til min træning og lyst til at leve sundt.
Ikke at jeg altid gør det. For jeg har fået en ny kærlighed for chokolade. Plejer normalt ikke at spise
Tæller denne mon for en frugt ?? Appelsin chokolade :-)
specielt meget chokolade, men nu er det i høj kurs.
Aner ikke hvorfor, men min ellers ret gode rygrad er blevet total slap på nogle punkter. Som om jeg er lidt ligeglad, sange jo alligevel skal være tyk.
Men det duer jo ikke og det kræver bare mere kamp efterfølgende jo mere jeg giver slip. Bla bla bla jeg ved jo godt det hele, men er blevet lidt mere svag end den normale Lene.

I store dele af 1. Trimester kunne jeg slet ikke have søde sager, fik det næsten dårligt ved tanken. Men det er desværre ovre nu. Det er dog ikke kun chokoladen der trækker, men frugt er et stort hit. Vindruer, meloner og pink lady er favoritter. Frisk saftig frugt det er bare nam nam.

Jeg har ikke været på vægten længe og har egentlig ikke helt lyst. Jeg ved jo godt, at jeg har taget på ud over det oplagte på maven. Men hvor meget ved jeg ikke. Min mave begynder også at være ret stor og var faktisk for første gang lidt i vejen igår til træning.
Skulder træning med en vægtstangen foran, der skulle trækkes op (upright row) skulle lige svinges udenom maven.

Og da jeg efterfølgende var til massage igår, måtte jeg halvt ligge på siden, for at der var plads til maven. Åh Gud jeg bliver jo en tromle !

Så føler jeg mig fit?
Tja nogenlunde, træner nok ca 5 dage om ugen, men med noget mere løst forhold til kosten. Så lander nok et sted midt imellem, men nyder det egentlig uden den store dårlige samvittighed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar