Velkommen







Velkommen til min blog om træning, tanker og terapi. Du kan bl.a. læse om det at holde formen efter deltagelse i DM i bodyfitness





















































tirsdag den 17. november 2015

Hverdagen i (mad)balance

Jeg læste et opslag igår og kunne nikke fuldstændig genkendende til det - det handlede om balance i sin hverdag, balance med maden.
Det lyder så fint og flot med balance, men med det mener jeg blot en afslappethed og alt ting med måde.
Jeg har tidligere spist ret stringent og har egentlig trives ret godt med det. Det skabte rammer og struktur, men det er brat blevet smadret under graviditeten og ikke mindst efter fødslen.

Kage og slik har jeg tidligere godt kunne styre ret stringent til kun at spise, når jeg gav mig selv lov.
Hvis denne findes er jeg klar... Måske jeg allerede er startet....
Det samme galte for brød, pasta, ris mm. Og det virkede på mig og min form. Men denne kontrol har jeg ikke længere eller jeg gider måske pt ikke rigtig have den.
Ikke at jeg spiser løs af alt, men jeg har fået mig en noget mere afslappet balance med brød, pasta og usunde sager. Jeg spiser det når jeg har lyst. Eller det vil sige jeg prøver at holde mig til slik og kage kun i weekenden.
Brød til gengæld spiser jeg hver dag og har det godt med det. Jeg føler faktisk min krop har brug for det - brug for noget energi og brug for noget stivelse der mætter. Det har jo også stor betydning med kosten, når man ammer, st man får nok at spise.

Jeg er pt ikke i noget der ligner en konkurrenceform, men det skyldes mindst lige så meget min træning, som er langt mindre end før.
Men jeg er heller ikke blevet tyk af at spise brød når jeg vil (gerne hver dag) og jeg nyder lige nu at have fundet en ny balance i mit mad liv. Jeg tænker skam over hvad jeg spiser, men spiser hvad jeg har lyst til - og intet er forbudt.
Jeg har endda chokolade liggende i skabet, som endnu ikke er rørt, og det har ligget der i 1,5 uge. Det kunne det ikke før i tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar