Jeg føler egentlig ikke jeg lever og spiser særlig usundt hernede, men jeg har stadig ikke følelsen at være i form eller være tilfreds. Jeg har heller endnu ikke fået meldt mig ind i et fitness center, da prisen lige skal forhandles. Jeg kan mærke det stresser mig lidt ikke at have adgang til et fitness center endnu. Jeg har brug for at træne, til at have følelsen af at være i form.
Følelsen at have svedt og være fysisk træt er noget, der betyder meget for mig. Og jeg er lidt nervøs for og komme for langt fra denne tankegang/rutine, hvis jeg ikke snart kommer i en rytme med regelmæssig træning.
Nogen vil kalde dette for at være fanatisk omkring træning, hvilket jeg til tider måske også godt kan være. Jeg ser mig dog ikke selv som fanatisk, men blot at leve efter en sund livstil. Ja jeg går nok mere op i træning og kost end flertallet, men jeg synets selv jeg har et afslappet forhold til kost og træning. Jeg spiser også slik, is og andre søde sager, men prøver selvfølgelig at begrænse det.

Men kosten er en kæmpe faktor i dette – den betyder mere end de fleste tror. Du kan træne løs i fitness centeret, men hvis ikke kosten er kontrolleret, ja så kan træningen næsten være spild. Lidt groft sagt, men kosten er meget vigtig. Billedet siger det hele - tænk over hvad du putter indenbords i din krop - der er jo ingen grund til at hælde alt for meget affald ind, hvis ikke det er det kroppen har brug for.
Nå men tilbage til udgangspunktet – jeg skal have meldt mig ind, så jeg kan komme i gang. Glæder mig så meget til at komme i gang med at træne på regelmæssigt basis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar